Dagen, hvor et jumbojet blev uførbart (men ikke styrtede med det samme)

Forestil dig, at du sidder i en bil. Pludselig forsvinder rattet, bremserne og gaspedalen. Til gengæld får du kun gaspedalen tilbage. "Kør nu," siger de. Noget i den stil ramte besætningen på Japan Airlines' fly 123 en augustdag i 1985.

Rejsen skulle være en kedsomhed. En kort tur på 54 minutter fra Tokyo til Osaka med 524 ombord. Ti minutter efter start, i 7300 meters højde, gik det galt. Trykbulkheden bagst – væggen, der holder luften inde i flyets krop – revnede. En eksplosion rev halen af, fjernede hjælpeaggregatet og store dele af det lodrette stabilisator.

Værre: Alle fire hydrauliksystemer blev skåret over.

Hvorfor det var et mareridt

Et Boeing 747 styres ikke med håndkraft. Hydraulikken er musklerne, der flytter rore og flaper ud fra pilotens kommandoer. Uden dem? Et 735 tons fly, der ignorerer alle inputs. Ingen ror, ingen højdejustering, ingen vipning. Flyets hjerne var lammet.

Kun gas som redning

Ingenierne kæmpede med det eneste, der virkede: motorerne. NASA kalder det "propulsionsstyret flyvning". Teorien er simpel: Mere gas for at stige, mindre for at falde. Forskellig gas på venstre og højre side giver sving. Groft og upræcist, men måske nok?

I virkeligheden? Kaos. Flyet gik i "phugoid"-cyklus – op og ned som en jojo. Plus "Dutch roll" – vuggende og rullende bevægelser. En overlever, Yumi Ochiai, sagde det føltes som et blad, der daler ustyrligt gennem luften. Ikke ligefrem betryggende.

Den umulige kamp

Kaptajn Masami Takahama og holdet stod over for det umulige. De tumlede rundt med gas håndtagene og prøvede at vende kæmpen mod Haneda-lufthavnen. Ulige motorstyrke skulle skabe sving. De brugte alt, hvad der stadig lyttede.

Og så det vilde: De holdt flyet i luften i 32 minutter. Ikke meget tid, men uden styring? Kun gas og viljestyrke. Da Tokyo-kontrollen spurgte, om de havde kontrol, kom svaret kort: "Ustyrbart."

Alligevel fløj de videre.

Det ingen spørger om

Det rystende er ikke kun tragedien. Det er, at det aldrig skulle ske. Et 747 mister ikke alle hydrauliksystemer af slid. Noget gik forkert før eksplosionen. En fejl, en svaghed, der ventede på at slå til midt i en almindelig flyvning.

Den sande historie bag hale-eksplosionen er endnu mere uhyggelig end cockpittet-dramaet.