Disse gletsjere reagerer hurtigere på varmen, end vi troede

Jeg vil være ærlig med jer.

Da jeg først stødte på den her forskning, blev jeg virkelig overrasket. Og det var ikke fordi videnskaben var særlig indviklet (selvom den godt nok er det). Det var den hastighed, hvormed de her kæmpe isformationer reagerer på temperaturændringer.

Forskere fra Carnegie Mellon University og University of Alaska Fairbanks har nemlig fundet ud af, at Alaskas gletsjere er skræmmende følsomme over for varme. For hver eneste grad Celsius, som den gennemsnitlige sommertemperatur stiger, forlænges smeltesæsonen med cirka tre uger.

Tre uger. Næsten en hel måned ekstra smeltning fra bare én grad.

I tænker måske: "Én grad lyder ikke af så meget." Og det har I ret i. Det er netop derfor, det her resultat er så bekymrende. Vi taler ikke om voldsomme temperaturudsving. Vi taler om den gradvise opvarmning, som allerede er godt i gang over hele kloden.

Den smarte teknologi bag opdagelsen

Her bliver det virkelig spændende fra et teknologisk synspunkt.

Forskerne brugte noget, der hedder syntetisk apertur-radar — SAR — monteret på Europas Sentinel-1 satellitter. Det her er ikke lige din almindelige kamera.

SAR fungerer ved at sende mikrobølgepulser ned mod jordoverfladen fra rummet og derefter analysere de signaler, der springer tilbage. Fordi den bruger mikrobølger i stedet for synligt lys, kan den se gennem skyer, røg og endda mørke. Det er kæmpestort for gletsjovervågning, fordi mange af de her afsidesliggende områder ofte er dækket af skyer eller oplever polarnattens mørke.

Traditionelle metoder stolede på optiske instrumenter — altså at tage billeder af gletsjere sidst på sommeren. Men som forsker Mark Fahnestock påpeger, er der et problem med den tilgang:

"Hvis du er én dag sent med at tage dit billede, kan hele gletsjeren være dækket af sne, og du kan ikke se, hvor den bare is ligger nedenunder."

Tænk dig den frustration! At prøve at udføre sit arbejde, når vejret bogstaveligt kan slette dine data fra den ene dag til den anden.

Den nye SAR-tilgang gør det muligt for forskerne automatisk og konsekvent at overvåge gletsjere hele året rundt — ikke kun i de korte perioder med klar himmel. Ret smart, ik?

hetebølgen i 2019: et glimt ind i fremtiden

Forskerteamet fokuserede på en ekstrem hetebølge, der ramte Alaska i juni og juli 2019 — husk I den? I næsten to uger lå temperaturerne på mange steder hele 10-15 grader over gennemsnittet. Anchorage nåede 32°C, hvilket er praktisk talt uhørt der (normale sommerhøjder ligger omkring 18°C).

Hvad der skete med gletsjerne i den periode var tankevækkende. Snegrænsen — den grænse mellem, hvor sne stadig dækker isen, og hvor bar gletsjer er blottet — røg næsten 100 meter op i højden. I et gennemsnitligt år ville den ikke nå de højder før cirka to måneder senere.

Tænk over det et øjeblik. Næsten 100 meter højere, to måneder før. Det er som at se sommeren spillet på hurtigforward over de her gamle isformationer.

Konsekvenserne er alvorlige. Når det beskyttende snedække forsvinder tidligt, bliver den mørke bare is og firn (det der delvist kompakterede kornede sne) underoverfladen udsat for solen i længere tid. Mere eksponering betyder mere smeltning, som betyder mere vand, der strømmer ud i havene — og det er før vi overhovedet kommer til de langsigtede bekymringer om havniveaustigning.

Hvorfor det her betyder noget ud over videnskaben

Jeg ved godt, hvad nogle af jer måske tænker: "Skønt, endnu en klimastudie. Hvad kan jeg overhovedet gøre ved gletsjere i Alaska?"

Men her er sagen: de her resultater fortæller os noget afgørende om, hvordan vores planet reagerer på opvarmning. Nu har vi et målbart, konkret forhold mellem temperatur og gletsjeradfærd. Forskere kan faktisk forudsige, hvor meget ekstra smeltning vi kan forvente under forskellige opvarmningsscenarier.

Som forsker Albin Wells udtrykker det: "De her sammenhænge med temperatur begynder at give os en fornemmelse af, hvor meget smeltning eller tilbagetrækning af snegrænsen vi kan forvente i fremtidige, varmere klimaer."

Det er stærk information. Ikke kun for forskere, men for lokalsamfund, regeringer og planlæggere, der har brug for at forstå, hvad der kommer.

Bortset fra de praktiske konsekvenser er der noget næsten åndeligt over den her forskning. De her gletsjere har eksisteret i tusindvis af år, langsomt strømmet gennem Alaskas bjerge. De har bevidnet civilisationers op- og nedgang. Og nu, på grund af os, reagerer de på temperaturændringer på uger i stedet for årtier.

Bundlinjen

Så hvad skal vi tage med fra alt det her? Et par ting, synes jeg.

For det første: Vores planets klimasystem er fintunet. Én enkelt grads opvarmning — den slags forandring, der måske ikke engang mærkes i din dagligdag — kan have enorme kaskadeeffekter på de her kæmpe gletsjersystemer.

For det andet: Teknologi hjælper os med at se de her forandringer med hidtil uset tydelighed. Muligheden for at spore gletsjere automatisk og hele året rundt ved hjælp af satellitradar er en regulær gamechanger for overvågning af verdens is.

For det tredje — og måske vigtigst — har vi mere viden nu end nogensinde før. Spørgsmålet er ikke, om vi forstår hvad der sker. Spørgsmålet er, om vi vil gøre noget ved det.

Jeg vælger at forblive forsigtigt optimistisk. Studier som det her giver os den viden, vi har brug for til at træffe bedre beslutninger. Og det, venner, er sådan forandring starter — ikke med fortvivlelse, men med forståelse.

Kilde: ScienceDaily