Isbjerg-problemet, ingen havde set komme

Tænk på det som at opdage revner i husets fundament. Præcis sådan har klimaforskere det nu med Antarktis.

Vi har længe kigget på, hvordan varmen smelter is og hæver havet. Simpelt nok: mere varme, mere smeltevand. Men under isskjoldene sker der noget helt andet – og meget værre.

Varme vandveje i isen

Forestil dig en lille bugt, hvor varm strøm bliver fanget. Gange det ud over et helt isskjold på størrelse med et land. Det er præcis, hvad der sker under Antarktis.

Forskere fra et norsk center har fundet mikroskopiske kanaler i isens underside. De lyder harmløse. Men de fungerer som sugekanaler for varmt havvand. Vandet bliver ikke skubbet væk – det sidder fast mod isen og tærer den ned.

Ligesom varme rør i en isportion.

Tal, der skræmmer

Det værste er effekten. Selv lidt varmt vand i kanalerne øger smeltehastigheden enormt. Fra dryppende han til brandslange.

Forskeren Tore Hattermann siger det godt: Undersiden er ikke passiv. Den hjælper aktivt med at ødelægge isen. Når kanalerne vokser, mister skjoldet støtte – som et hus uden søjler.

Dit feriehus i fare

Isbjerge er portvagter. De holder landisen på plads. Falder de fra hinanden, strømmer milliarder af ton is mod havet.

Vores nuværende havniveaumodeller tager ikke højde for dette. Vi undervurderer hastigheden. Som at ignorere afløb i en oversvømmelse.

Hvordan fandt de det ud?

Ingen dykkere under kilometeris. I stedet brugte de detaljerede kort af undersiden plus avancerede simuleringer. De testede glat is mod kanal-is i koldt og varmt vand.

Resultaterne var nedslående.

Hvad betyder det for os?

Kystbyer risikerer oversvømmelser hurtigere end ventet. Fra årtier med tid til akut ombygning.

Vi har baseret prognoser på mangelfulde data. Antarktis er svær at udforske. Robotubåde under isen er ny pionerarbejde.

Fremtiden?

Godt: Nu kan vi tilføje det til modellerne. Dårligt: Vi ved ikke, hvor udbredt det er, eller hvor hurtigt kanalerne vokser.

Det er som at åbne en dør til et større, mørkere rum. Ikke hvad vi håbede på. Men sandheden.

Nu gælder det at justere tidsplanerne – og se, om vi kan bremse det udover mindre udledning. Isbjerge reparerer man ikke så let.