Når bakterier husker

Jeg stødte på noget, der fik mig til at ligge søvnløs. Bakterier – de små skabninger vi har brugt årtier på at dræbe med antibiotika – husker måske. Ikke metaforisk. Bogstaveligt. Og de giver de her minder videre til deres børn.

Så enten er det fantastisk eller skræmmende. Måske begge dele.

Hvad fandt de egentlig?

Forskere fra Carnegie Mellon og Georgia Tech har undersøgt E. coli-bakterier (dem der bor i din mave) og opdaget noget bizart.

Disse encellede organismer reagerer ikke bare på det, der sker nu. De træffer beslutninger baseret på deres tidligere oplevelser.

Forskerne udsatte bakterierne for skiftende næringsforhold og så, hvad der skete. Det smarte var: bakterierne reagerede ikke kun på det nuværende miljø. De "huskede" noget fra før og brugte den information til at tilpasse sig.

Forsker Josiah Kratz sagde det sådan her: "Cellen reagerer ikke bare på input fra omgivelserne på et givent tidspunkt. Den træffer faktisk beslutninger baseret på sin historik."

Og ja, mit hoved gik straks til: betyder det, at bakterier er bevidste?

Det bliver mærkeligt her

Her kommer det virkelig interessante. Når bakterier oplever stress – for eksempel mangel på mad – producerer de bestemte biomolekyler, der ændrer, hvordan deres proteiner virker. De ændringer kan videregives til datterceller og endda barnebarnsceller.

Så fremtidige generationer arver minder om omgivelser, de aldrig har oplevet.

Tænk over det. En细菌' oldebarn "ved" på en eller anden måde om en strid, der skete før den overhovedet blev til. Det er lidt som at blive født med sin bedstemors traumer. (Okay, måske ikke helt det samme, men I understand the vibe.)

Det her har store konsekvenser for den virkelige verden. Hvis bakterier kan lære og huske, kan de måske også forudse trusler – som antibiotika. Og det bringer os til antibiotikaresistensproblemet.

Hvorfor det her betyder noget for antibiotika

Lad os være ærlige: antibiotikaresistens er allerede et kæmpe globalt sundhedsproblem. Men hvis bakterier ikke bare muterer tilfældigt for at overleve vores medicin, men faktisk lærer og tilpasser sig baseret på tidligere erfaringer, så ændrer det alt.

Kratz siger det direkte: "Hvis vi vil have en bedre forståelse og bedre kontrol over at udrydde bakterielle populationer, bliver vi nødt til at tage højde for, hvad de har oplevet før."

Så måske er de bakterier, der overlevede din sidste antibiotikakur, ikke bare de heldige mutanter. Måske er de små generaler, der husker slagets detaljer og forbereder sig på det næste.

Tænker de egentlig?

Før vi begynder at bekymre os om, hvorvidt bakterier lægger skumle planer, så tag den med ro.

Nogle forskere foreslår den såkaldte "Cellulære Grundlag for Bevidsthed"-teori. Den går ud på, at selv de mindste organismer måske har en form for bevidsthed. Og de argumenterer for, at associativ læring og hukommelsesdannelse fundamentalt set er kognitive processer.

Men her er pointen: bevidsthed er et af de emner, hvor selv eksperterne ikke kan blive enige om en definition. Når forskere taler om bakterielle "hukommelser", snakker de ikke nødvendigvis om tanker eller følelser eller noget af det, vi forbinder med menneskelig bevidsthed.

Kratz selv bemærker: "Hvis du definerer hukommelse som en persistens af information over tid, kræver det hverken bevidsthed eller intelligens."

Så måske er den mest præcise måde at tænke på det her: Bakterier er utroligt sofistikerede informationsbehandlingssystemer. De sidder ikke og grubler over livets mening, men de gør bestemt mere end bare overlever mekanisk. De lærer. De tilpasser sig. Og nu ved vi, at de kan huske.

Hvad betyder det for os?

Jeg finder det både ydmygende og dragende. Vi har brugt så lang tid på at tænke på bakterier som simple livsformer – små kemiske maskiner, der passer deres arbejde. Men jo mere vi undersøger, jo mere komplekse ser deres adfærd ud.

Og det her er det, der virkelig slår mig: Hvis bakterier kan lære og huske, hvad ellers derude laver mon det samme stille og roligt? Hvilke andre "simple" organismer gemmer på overraskende sofistikerede kognitive evner?

Forskerne satte sig ikke for at filosofere om bevidsthed. De ville bare forstå, hvordan E. coli overlever i så mange forskellige miljøer. Men nogle gange kommer de største opdagelser fra tilsyneladende simple spørgsmål.

Måske er grænsen mellem "simpel" og "kompleks" liv ikke så klar, som vi altid har troet. Og måske – bare måske – er vores egne hukommelser ikke så unikke, som vi gerne vil tro.

Uanset hvad kan vi vel alle blive enige om, at bakterier lige blev en del mere interessante til fester.

Kilde: Popular Mechanics