Den sukkerart i rødt kød, der kan øge din diabetesrisiko
Forestil dig, at du står ved grillen en sommerdag, og forskerne kommer med en nyhed, der får dig til at stoppe midt i mundhugget.
Forskere har fundet en sukkerart i rødt kød, som muligvis kan gøre dig mere tilbøjelig til at udvikle type 2-diabetes.
Det er ikke den slags sukker, du drysser på morgenmaden. Stoffet hedder Neu5Gc, og det produceres naturligt i dyr som køer og får.
Det mærkelige er, at mennesker slet ikke kan danne det selv. Vi mistede den evne for millioner af år siden på grund af en genetisk mutation.
Alligevel ender sukkerarten i vores krop, når vi spiser rødt kød.
De 63 procent, der fik forskerne til at lytte
En stor fransk undersøgelse fulgte næsten 90.000 voksne over mere end syv år. Resultatet var slående: De, der spiste mest kød med denne sukkerart, havde 63 procent højere risiko for at udvikle type 2-diabetes sammenlignet med dem, der spiste mindst.
Forskerne holdt øje med, hvem der udviklede diabetes, og sammensatte derefter en kostprofil for hver deltager baseret på deres spisevaner.
Undersøgelsen er stadig foreløbig – den blev præsenteret på en videnskabelig konference og ikke endeligt publiceret i et fagfællebedømt tidsskrift. Men videnskaben bag den er interessant nok til at kigge nærmere på.
Hvorfor skulle en sukkerart kunne forårsage diabetes?
Her bliver det virkelig spændende set fra immunsystemets side.
Vores kroppe producerer ikke Neu5Gc naturligt, så immunsystemet opfatter sukkerarten som en uønsket gæst. Når vi spiser rødt kød, genkender kroppen det fremmede stof og går til angreb.
Det betyder, at vi danner antistoffer – de samme forsvarsceller, der bekæmper infektioner.
Problemet er, at denne immunreaktion aldrig stopper. Den fortsætter igen og igen, hver gang vi spiser rødt kød med sukkerarten. Forskerne kalder det kronisk inflammation, og det er præcis den type lavgradig immunforsvars-drama, der også er blevet forbundet med hjertesygdomme og visse kræftformer.
Nu mistænker forskerne, at denne vedvarende inflammation også kan bidrage til type 2-diabetes. Det er som om, immunsystemet konstant fører en lille krig i kroppen – og den konstante kamplyst kan forstyrre, hvordan dine celler håndterer insulin.
Bør vi alle blive vegetarer?
Lad være med at overreagere.
Forskerne selv påpegede, at sammenhængen blev svagere, da de tog hensyn til deltagernes vægt. Det tyder på, at fedme og andre faktorer stadig spiller en stor rolle. Neu5Gc er ikke den eneste grund til, at rødt kød er blevet forbundet med sundhedsproblemer.
Tænk på det sådan: Hvis du nyder en burger eller bøf indimellem, betyder det ikke, at du er dømt. Undersøgelsen fulgte mennesker, der indtog mest af sukkerarten over mange år. Ernæring handler som regel om mønstre og mængder, ikke enkelte måltider.
Sagt med andre ord: Forskningen giver os endnu en grund til at tænke over, hvor meget rødt kød vi spiser. Forskerne bemærkede, at diabetesrisikoen generelt steg med større indtagelse af kødholdigt Neu5Gc – det var ikke kun de ekstreme storforbrugere, der viste øget risiko.
Hvad hvis mennesker bare kunne danne denne sukkerart?
Her er et lille tankeeksperiment: De fleste dyr kan producere Neu5Gc, men vi kan ikke. Måske udviklede vores kroppe sig aldrig til at håndtere regelmæssig eksponering for stoffet. Vores fjerne forfædre spiste sandsynligvis langt mindre oksekød og lammekød end moderne mennesker.
Det er en påmindelse om, at evolutionen arbejder langsomt, og vores moderne kostvaner nogle gange kaster bolde, som vores kroppe ikke helt er forberedt på.
Konklusionen
Forskningen giver os et nyt brik i puslespillet om at forstå, hvorfor indtagelse af rødt kød er blevet forbundet med diabetes. Ud over mættede fedtsyrer og andre velkendte faktorer er der altså også denne immunforsvars-udløser, der gemmer sig i oksekød og lammekød.
Jeg har ikke tænkt mig at fortælle dig, at du aldrig skal spise steak igen – jeg nyder en god burger ligesom alle andre. Men hvis du leder efter grunde til at variere dine proteinkilder, er dette endnu en ting at have på listen.
Måske prøv fisk en aften, kylling eller plantebaserede alternativer.
Vores kroppe er komplicerede, og ernæringsforskningen bliver ved med at afdække nye lag. Jo mere vi forstår, desto bedre kan vi træffe valg, der faktisk passer ind i vores liv.
Kilde: ScienceDaily