Den nat St. Louis forsvandt

Forestil dig, at du bor i St. Louis i 1896. Det er aften den 27. maj, og foråret er endelig ved at varme ordentligt op. Så skifter himlen farve til grøn — og alt går galt.

Det, der skete den nat, blev en af de mest ødelæggende naturkatastrofer i amerikansk historie.

Den Store Cyclon fra 1896 — og ja, det er et ganske skræmmende navn — rev sig gennem St. Louis og East St. Louis den aften. Vi taler om en F4-tornado (på den gamle Fujita-skala, der maxer ud ved F5), der var trekvart kilometer bred og skar en 16 kilometer lang ødelæggelseszone gennem datidens femtestørste amerikanske by.

311 bygninger fuldstændig jævnet med jorden. 7.200 flere beskadiget. 255 mennesker omkommet.

St. Louis Post-Dispatch skrev, at "klokker over hele byen ringede for de døde."

Jeg ved ikke, hvad du tænker, men den sætning giver mig kuldegysninger.

To ugers tornado-mareridt

Det, der virkelig kan få én til at tabe kæben, er at St. Louis-tragedien slet ikke var den eneste store tornado den uge. Den var bare den værste.

Fra den 15. til den 28. maj 1896 raserede omkring 40 tornadoer sig gennem Midvesten og videre østpå mod den amerikanske østkyst. Tolv delstater blev ramt. Mindst tre af de tornadoer ville have fået F5-klassificeringen — den mest voldsomme kategori med vindhastigheder op til 480 kilometer i timen.

Forskere kalder det en "tornado-udbrudssekvens" — altså når ét stormsystem efter det andet bliver ved med at spawne tornadoer i hurtig rækkefølge. I moderne术语 er det som om, vejrsystemet gik i "easy mode" for ødelæggelse.

Næsten 500 mennesker omkom i alt i løbet af de to uger. Millioner i skader (hvilket i 1896-dollars var et astronomisk beløb). Det her var ikke bare en dårlig uge — det var en af de mest voldsomme tornado-sekvenser i USAs historie.

Så... hvordan dannes tornadoer egentlig?

Hurtig videnskablektion, jeg lover, det er interessant.

Tornadoer opstår, når kold, tør luft fra Canada eller Arktis kolliderer med varm, fugtig luft fra Den Mexicanske Golf. Denne temperaturforskel får den varme luft til at skyde opad og den kolde til at synke, hvilket skaber roterende strømninger. Når den roterende søjle bliver stærk nok og når jorden — vupti — tornado.

USA er basalt set tornadoernes hovedstad i verden, fordi landets geografi får denne kollision til at ske hele tiden. Landet får over 1.000 tornadoer hvert eneste år. Flere end noget andet land på Jorden.

"Tornado Alley"-området på Great Plains — især Oklahoma — oplever mest aktivitet, men tornadoer kan poppe op fra Canada helt ned til Florida og op til Maine.

Den uhyggelige del

Her bliver historien relevant for os i dag.

Siden 2000 har forskere observeret, at antallet af tornado-udbrud — de koncentrerede perioder med flere twistere fra det samme stormsystem — er fordoblet. Det viser data fra NOAA.

Men her kommer det interessante: de samlede dage med tornadoer er faktisk faldet. Vi oplever færre dage, hvor tornadoer forekommer overhovedet. Til gengæld ser vi flere tornadoer samlet i store udbrud, når de først rammer.

Og her kommer klimaforandringer ind i billedet: når planeten bliver varmere, vil temperaturforskellen mellem nordlige og sydlige luftmasser sandsynligvis blive endnu mere dramatisk i visse årstider. De betingelser, der skabte mareridtet i 1896, kan blive hyppigere.

Det seneste sammenlignelige tilfælde var i 2019, hvor 374 tornadoer rev gennem landet på bare 13 dage. Samme skala, samme intensitet.

Kan det ske igen?

Ærligt talt? Det vil det sandsynligvis.

Ingredienserne, der skabte den ødelæggende maj i 1896, er ikke forsvundet. Hvis noget, kan vores opvarmende klima gøre dem mere almindelige. Vi er blevet bedre til at advare folk — moderne radar og varslingssystemer ville helt sikkert redde liv, der gik tabt i 1896. Men den rå kraft i de her storme forsvinder ikke.

Det er en af de påmindelser om, at naturen egentlig ikke bekymrer sig om vores byer, vores infrastruktur, vores følelse af sikkerhed. Nogle gange beslutter atmosfæren sig bare for at minde os om, hvem der bestemmer.

Den Store Cyclon i 1896 var så dramatisk, at to uger senere kom den på forsiden af Harper's Weekly. En dengang tysksproget avis kaldte den "Der Große Tornado" — Den Store Tornado.

Måske den mest spøgelsesagtige del er, at hvis noget lignende skete i dag, ville vi have smartphones til at dokumentere det. Sociale medier ville eksplodere med optagelser. Og alligevel tror jeg, at rædslen ville føles præcis den samme som for de St. Louis-borgere, der hørte klokkerne ringe for de døde.