Blogindlægget med markdown-formatering
Den dag de kørte til Liverpool
Her er en sætning, jeg aldrig troede, jeg ville skrive: Chester Zoo kørte engang en abe to timer til Liverpool for at få foretaget en CT-scanning.
Jeg ved det, jeg ved det – vi taler om en 15 år gammel rolowayabe ved navn Masaya, ikke en rutinebesøg hos dyrlægen. Men ifølge zooets dyrepasere er det præcis, hvad der skete. Masaya havde i flere år kæmpet med et mystisk fodproblem – en knold på størrelse med en golfbold, der bare blev værre og værre. Og efter alle røntgenbilleder, ultralydsscanninger og biopsier tilbage på zooet kunne ingen finde ud af, hvad der forårsagede det.
Så afsted gik de. Dyrepasere pakkede bedøvelsesudstyr, medicin, tæpper – alt, hvad Masaya kunne få brug for på en køretur, der ville få de fleste mennesker til at føle sig utrygge.
"Vi var nødt til at medbringe alt, hvad hun kunne få brug for," sagde Charlotte Bentley, dyrlægeansvarlig på zooet. "Det er ikke hver dag, man tager en abe med til dyrlægeskolen."
Kan vi lige tage en pause for at værdsætte, hvor vanvittig den sætning er? Jeg ville betale gode penge for at se udtrykket på de studerendes ansigter på University of Liverpool, da de hørte, at en rolowayabe var på vej gennem deres døre.
Ingen vejviser, kun beslutsomhed
Det, der gør Masayas historie så bemærkelsesværdig, er følgende: Da dyrlægerne kiggede på hendes fod og den voksende knold, kunne de ikke finde én eneste tidligere sag, hvor den samme operation var blevet udført på en rolowayabe. Nul. Intet. De var fuldstændigt pionerer.
Tænk over det et øjeblik. Disse kirurger opererede i bund og grund blindt – ikke fordi de manglede færdigheder (det var erfarne dyrlægefagfolk), men fordi ingen tidligere havde dokumenteret denne præcise situation.
Alternativet var amputation. Helt enkelt. Knolden var for stor, for problematisk, og Masaya havde allerede lidt under den i alt for lang tid.
Men teamet besluttede at prøve noget anderledes. I samarbejde med specialister fra University of Liverpools undervisningssygehus for smådyr udførte de en delikat operation for at fjerne knolden, mens de bevarede så meget af Masayas fod som muligt.
Resultatet? Hun mistede kun én tå. Én.
Jeg ved ikke med jer, men for mig føles det som et medicinsk mirakel.
En nyfødt ændrer alt
Dyrlægen Rachel Burrow, der hjalp med både CT-scanningen og operationen, beskrev det som "den sidste chance for at redde Masayas fod". Og hun understregede, hvor anderledes det var at arbejde med primater sammenlignet med hendes sædvanlige patienter – katte og hunde.
"Operationen var en succes – hun har det godt, er aktiv og bruger benet fint," sagde Burrow.
Men her bliver historien endnu smukkere. Få måneder efter bedringen fødte Masaya en datter ved navn Lagertha.
Pludselig handlede den vellykkede operation ikke længere kun om Masayas komfort. Det handlede om noget meget større.
Zoe Edwards, en af primatdyrepasere på Chester Zoo, forklarede det perfekt: "Hvis hun havde fået en amputation, ville vi have stået med reelle spørgsmål om, hvorvidt hun kunne holde sine unger eller fortsætte med sine normale adfærdsmønstre."
Kan du forestille dig at være den dyrepasser, der ser Masaya vugge den nyfødte Lagertha i sine arme, vel vidende at hun få måneder tidligere måske helt havde mistet sin fod? Det øjeblik, hvor hun holder sin datter – det er direkte forbundet med en vellykket operation, der aldrig tidligere var blevet udført på denne art.
Hvad gemmer sig i et navn?
Lagertha er et navn hentet fra vikingehistorien