Okay, tænk lige over det et øjeblik. (Sedan I hvad jeg gjorde der?)
Så længe mennesker har diskuteret tænkning, har der været den vedholdende idé, at sprog er den maskine, der kører i baggrunden. Du ved, du tror måske, du fik den geniale indskydelse i badet, men i virkeligheden var din hjerne hele tiden ved at mumle for sig selv i ord. Mange filosoffer og forskere har argumenteret for, at tanke uden sprog egentlig ikke er tanke overhovedet.
Men vent lige lidt. Ny forskning fra MIT tyder på, at det hele er det rene vås.
Eksperimentet der vælter alt
Her er hvad et hold af hjerneforskere gjorde. De fandt to personer, der havde haft slagtilfælde, som stort set havde slået deres sprogbehandlende områder ud. De kunne hverken forstå eller producere sprog ordentligt. Alvorlig skade.
Nu, hvis du normalt ville teste om nogen kan logisk ræsonnere, ville du forklare opgaven med ord. "Okay, kig på de her tal og find mønsteret..." Men det ville ikke virke her — eller rettere, det ville forvirre dine resultater, fordi selve forklaringen kræver sprog.
Så forskerne var kreative. De lavede gåder med tal og former. Ingen mundtlige instruktioner. Bare mønstre. For eksempel: her er to lister af tal, find den skjulte regel der transformerer den ene til den anden. Eller: her er et net af geometriske former med én manglende — hvilken form fuldfører mønsteret?
Og her kommer det vilde: De her mennesker med alvorligt nedsatte sprogfunktioner knuste den. De klarede sig præcis lige så godt som folk med velfungerende sprogcentre.
Tænk over hvad det betyder. De kunne opdage skjulte regler, drage logiske slutninger, og endda kommunikere hvad de havde fundet ud af gennem gestik eller tegninger. Men bede dem om at forklare det med ord? Held og lykke.
Hvad det fortæller os om tænkning
Én af forskerne, Hope Kean, siger det smukt: "Der er aspekter af tænkning, der ser ud til at gå ud over nogle af sprogets begrænsninger."
Og ærligt talt, jeg elsker den indramning. For sprog er nyttigt til tænkning — det lader os dele vores tanker med andre, skrive dem ned, bygge videre på idéer på tværs af generationer. Men nyttigt betyder ikke afgørende.
Overvej det: sprog er lineært. Du siger ord ét efter ét. Men logisk ræsonnering er ofte slet ikke lineært. Når du løser et komplekst problem, holder du flere stykker information i hovedet på samme tid, overvejer sammenhænge og afhængigheder der ikke folder sig pænt ud i sætningsform.
Denne forskning tyder på, at der er et helt andet kognitivt system — noget de kalder "multiple demand network" — der gør det hårde arbejde når det kommer til logisk tænkning. Dette netværk sidder ikke i hjernens sprogområder. Det er fordelt over forskellige regioner, og det aktiveres når du løser komplekse problemer.
Hvorfor det betyder noget (Og hvorfor det er spændende)
Jeg ved ikke med dig, men jeg finder det ærligt talt helt fantastisk. Vi har altid vidst at tænkning føles som en indre dialog — den lille stemme i hovedet der fortæller dit liv. Og måske er den stemme vigtig. Måske hjælper det at sætte idéer på ord, med at forfine dem, opdage fejl, kommunikere med andre.
Men under den verbale proces ser der ud til at være en dybere ræsonneringsmotor, der slet ikke har brug for ord. Din hjerne udfører sofistikeret symbolsmanipulation, opdager mønstre, drager slutninger — alt sammen uden at spørge sprogafdelingen til råds.
Der er noget befriende over det her. Måske den følelse du får, når du "bare ved" svaret men ikke kan forklare hvordan du fandt frem til det? Måske fandt din hjerne løsningen via dette ordløse ræsonneringssystem, og dine sprogområder prøver bare at indhente og oversætte det til ord.
Eller måske har du oplevet at arbejde på et problem i timevis uden at komme nogen vegne, for så at tage et bad og pludselig står løsningen der, fuldt udformet? Nogle forskere tror denne "indskydelse"-oplevelse måske involverer dette ikke-verbale ræsonneringssystem, der sender sit svar op til sprogområderne, som så prøver at sætte ord på hvad der skete.
Hovedpointerne
Denne forskning betyder ikke at sprog er ligegyldigt for tænkning. Oplagt er sprog afgørende for kommunikation, for at lære af andre, for at opbygge kultur og viden. Men det tyder på, at forholdet mellem ord og tanker er mere kompliceret — og mere interessant — end vi ofte antager.
Din hjerne har i hvert fald to forskellige systemer til at håndtere information: ét der bearbejder sprog, og ét der håndterer abstrakt ræsonnering. De interagerer, de hjælper hinanden, men de kan også arbejde uafhængigt af hinanden.
Og ærligt talt? Jeg synes det er ret fantastisk. Næste gang du kæmper med at forklare din tankegang, så giv dig selv lidt credit. Din ordløse ræsonneringshjerne gjorde det hårde arbejde. Din sprog-hjerne prøver bare at følge med.
Kilde: ScienceDaily