Kattepis' Hemmelige Identitet
Lad mig gætte, hvad du tænker nu — "Hvorfor i alverden skriver hun om kattepis?"
Men hør mig lige. Det her forskerne har opdaget? Det er faktisk ret vildt. Og det kan godt ændre den måde, du ser på din lille, mystiske sofa-tyrann på.
Her er gåden: Katte er i bund og grund gående lugtfabrikker. De efterlader små kemiske beskeder overalt — i deres pis, på overflader de gnider sig mod, stort set alle steder de finder værd at markere. De her beskeder kommunikerer information til andre katte længe efter, at den originale kat er strollet videre.
Men her kommer det tricky. De fleste lugtmolekyler fordamper, nedbrydes eller forandrer sig ret hurtigt. Så hvordan kan en anden kat kigge på et par dage gammelt pis og tænke, "Åh ja, det er helt sikkert Hr. Knurhår fra 4. sal"?
Forskere fra Japan, Tyskland og Spanien stillede præcis det samme spørgsmål. Og hold da op, de fandt noget fascinerende.
Den Kemiske "Visitkort"
Forskerne — ledet af de skarpe hjerner på Iwate University — opdagede at kattepis indeholder noget særligt: 13 forgrenede fedtsyrer (BFAs) der fungerer som et fingeraftryk for hver enkelt kat.
Tænk på det sådan her. Dit fingeraftryk er unikt dit, ikke? De her fedtsyrer fungerer lidt som et kemisk fingeraftryk. Hver kat har sin egen unikke kombination og forhold mellem de 13 forbindelser. Det handler ikke bare om, hvorvidt en kat har en bestemt fedtsyre eller ej — det handler om det mønster syrerne danner sammen.
Det der virkelig fik mig til at tabe kæben? De her specifikke BFAs er aldrig før blevet rapporteret i andre pattedyrs udskillelser. Katte render rundt med en helt unik kemisk signatur, som vi slet ikke vidste eksisterede før nu.
Og det her — katte fra samme familie har lignende BFA-profiler. Så der er tilsyneladende en genetisk komponent i denne urinære identitet. Din kattekillinges pis ligner måske lidt dens mors, men hun har stadig sit eget særskilte kemiske visitkort.
Kan Katte Overhovedet Læse Det?
Men her bliver det virkelig interessant. Forskerne ville ikke bare vide, hvilke kemikalier der var i urinen — de ville vide, om katte faktisk kunne registrere de her forskelle.
Så de gjorde noget smart. De tog urinprøver og byttede kun de BFA-holdige dele ud, mens alt andet var identisk. Når katte, der var blevet trætte af en prøve, pludselig mødte én med andre fedtsyrer, vågnede de op igen og begyndte at snuse.
Det fortæller os, at katte ikke bare efterlader tilfældige kemiske aftryk — de efterlader information, som andre katte faktisk kan læse og forstå.
Forskerne undersøgte også flehmen-responsen — det morsomme ansigt katte laver (normalt med åben mund og krøllet læbe) når de virkelig undersøger en duft. Katte viste den her respons langt oftere, når de snusede til urin fra andre katte sammenlignet med deres egen. Men jo mere de stødte på den samme prøve, jo mindre flehm'ede de. Kom der en ny kats urin ind i billedet? Flehmen-skalaen eksploderede igen.
En Kattens Hukommelse
Her er et andet detail, der godt kunne drukne i studiets tekniske del, men fortjener absolut opmærksomhed: katte huskede de her urinlugte i månedsvis.
Når katte stødte på den samme urinprøve gentagne gange, brugte de kortere og kortere tid på at undersøge den — et tegn på at de havde genkendt den som "allerede behandlet information". Og selv efter lange pauser, når den samme velkendte prøve dukkede op igen, viste kattene stadig den reducerede interesse.
Det er ikke bare en hurtig snus-og-videre reaktion. Det er langtidshukommelse på arbejde. Din kat opbevarer tilsyneladende en mental database over hver eneste kats urin, den nogensinde har stødt på. (Jeg er både imponeret og en smule foruroliget over det, hvis jeg skal være ærlig.)
Stabilitetsfaktoren
En grund til at de her BFA-signaturer virker så godt? De er overraskende modstandsdygtige.
Mange af de flygtige forbindelser, der giver urin dens umiddelbare lugt, begynder at nedbrydes næsten med det samme. Men de her forgrenede fedtsyrer? De er halv-flygtige, hvilket betyder at de fordamper meget langsommere.
I urinprøver opbevaret ved stuetemperatur (omkring 25°C) forblev de særprægede BFA-profiler stabile i mindst 24 timer. Det er rigeligt tid til, at en anden kat kan komme forbi og få beskeden.
En Nyreoverraskelse
Som om alt det her ikke var nok, snublede forskerne over noget uventet. De fandt de her BFAs koncentreret i nyrerne — specifikt i lipid-dråber inde i nyrebarken. De fandt dem ikke i andre væv, de undersøgte.
De her nyre-lipiddråber har faktisk forvirret forskere i over et århundrede. Vi vidste ikke rigtig, hvad de var til. Nu kommer et vildt gæt: Måske er de små nyre-reservoirer i bund og grund kemiske signatur-fabrikker, der producerer de fedtsyrer katte derefter distribuerer gennem urinen.
Det er stadig spekulativt, men det er en fascinerende tråd for fremtidig forskning at trække i.
Hvad Det Betyder for Katteelskere
Så hvad skal du tage med fra alt det her?
For det første: Din kat er langt mere socialt sofistikeret, end vi nok har givet den kredit for. De efterlader ikke tilfældige lugtmærker — de efterlader identificerbare, læsbare kemiske beskeder med deres egen unikke signatur.
For det andet: Katte har imponerende duftbaseret hukommelse. Når din indekat spidser ører ved døren, efter du har været et sted, hvor der er andre katte, er der god sandsynlighed for, at den opdager restlugt af kattepis på dig og tænker, "Hvem pokker har min partner ellers været i kontakt med?"
For det tredje: Der er stadig så meget, vi ikke ved. Den her forskning åbner en helt ny vej til at forstå, hvordan katte kommunikerer og genkender hinanden i deres usynlige kemiske verden.
Jeg ved ikke med dig, men næste gang min kat laver det der mærkelige flehmen-ansigt over noget, kommer jeg til at have langt mere respekt for, hvad der egentlig foregår. Hun læser et kemisk ID-kort efterladt af en anden kat. Og ærligt talt? Jeg ville ønske, jeg kunne se, hvad hun ser.
Kilde: ScienceDaily