Så her er noget, der får dig til at tænke anderledes om dine stenalder-slægtninge.
Forskere har for nylig fundet beviser for, at mennesker i Indonesien tyggede – eller rettere suttede – betelnødder for deres psykoaktive virkning for omkring 25.000 år siden. Ikke for 3.500 år siden, som vi tidligere troede. Femogtyve tusind. Det er sindssygt, når man virkelig sætter sig ind i det.
Forskerholdet, ledet af professor Adam Brumm fra Griffith University, samarbejdede med indonesiske arkæologer om at undersøge gamle menneskelige levn fra Sulawesi. De fandt noget mærkeligt: to jæger-samlere, den ene dateret til cirka 25.000–16.000 år siden og den anden fra omkring 7.000 år siden, havde mærkelige, dybe furer i tænderne. Ikke den slags slid, man ville forvente af blot at spise hård mad. Det var afrundede, gentagne mærker – den slags, der opstår, når man gør det samme igen og igen.
Og hvad var det så? At sutte på betelnødder.
Nu ved jeg godt, hvad du tænker. “Betelnød? Det lyder som noget eksotisk, jeg aldrig har prøvet.” Rimeligt nok. Men her er en sjov kendsgerning til din næste middagsselskab: betelnød er faktisk det fjerde mest udbredte psykoaktive stof på planeten, lige efter alkohol, koffein og nikotin. Cirka én ud af ti mennesker, der lever i dag, bruger det. Det er enormt udbredt i Sydasien og over hele Stillehavsområdet. Det er bare ikke noget, der har slået igennem i vestlige lande, hvilket nok er grunden til, at de fleste af os aldrig har hørt om det.
Det, der virkelig fascinerede mig ved denne opdagelse, er, hvordan forskerne fandt ud af det. De kiggede ikke bare på tænderne og var færdige. De udførte faktisk eksperimenter, hvor de lagde betelnødder i kunstig spyt og testede resultaterne mod humane neurale receptorer. Målet? At se, om det at sutte på hele betelnødder (uden alle de avancerede tilberedningsmetoder, vi bruger i dag) faktisk ville give en rus.
Og det viser sig, ja, det ville det.
Det aktive stof i betelnød hedder arekolin, og det er det, der giver brugerne en mild eufori og årvågenhed. Normalt kombinerer moderne brugere nødden med læsket kalk (grundlæggende pulveriserede brændte skaller) for at fremskynde optagelsen. Men åbenbart havde dine urgamle forfædre ikke brug for det trin. At sutte på nødderne længe nok ville frigive nok arekolin til at ændre hjernefunktionen. Vildt, ikke?
Men her er den del, der virkelig fangede min opmærksomhed. Forskerne bemærkede, at disse urgamle jæger-samlere generelt havde ret dårlig tandhygiejne. Og arekolin? Det virker som en naturlig smertestillende. Deres teori er, at mennesker måske oprindeligt begyndte at sutte på betelnødder for at lindre tandpine. Du ved, som naturlig medicin.
Det ironiske? Det selvsamme, de brugte til at få det bedre, gjorde sandsynligvis deres tænder værre på lang sigt. Ups.
Denne opdagelse vender fuldstændig på hovedet med, hvad vi troede, vi vidste om stofmisbrugets historie. I lang tid var den dominerende opfattelse, at udbredt brug af psykoaktive stoffer først tog fart, efter at menneskene begyndte at dyrke jord. Tanken var: når først man havde landbrug, havde man overskud, man havde tid til at eksperimentere, og bum – så fik man øl og andre rekreative stoffer.
Men denne forskning tyder på, at vores jæger-samlende forfædre ikke bare strejfede omkring og jagtede og samlede uden nogen form for kemisk hjælp. De var derude og fik deres rus titusindvis af år før nogen såede