Da hackerne skruede op for varmen: En dyr lektion fra de franske supermarkeder

Forestil dig, at du træder ind i din lokale Netto en tidlig morgen. Du forventer den kølige, friske luft fra frostvarer og is, men i stedet bliver du mødt af en mur af fugtig varme på 50 grader.

Det var ikke et uheld med airconditionen. Det var et hackerangreb.

Sidst uge oplevede hundredvis af supermarkeder i Frankrig et digitalt mareridt, der ikke handlede om stjålne kreditkort eller passwords, men om noget langt mere mærkeligt: Temperaturstyring.

"Optønings-katastrofen"

Hackerne fandt en genial, men ødelæggende genvej. De gik ikke efter de beskyttede databaser; de gik direkte efter de digitale controllere, der styrer køleanlæggene.

Deres kommando var simpel: "Glem alt om at køle – start optøningen!"

Resultatet var kaos. Temperaturen steg lynhurtigt, maden blev dårlig, og i nogle tilfælde skabte den pludselige varmeudvikling endda små brande. Det er en ret bizar måde at skabe skader for millioner af dollars på, men det lærer os en vigtig lektion i cybersikkerhed: Det mest oplagte mål er ikke altid det, vi passer bedst på.

Hvorfor er et køleskab overhovedet på nettet?

Det lyder måske lidt tosset: Hvorfor har et køleskab brug for internetforbindelse?

Svaret er effektivitet. Ved at koble kølesystemerne på nettet kan teknikere overvåge temperaturerne fra deres skrivebord i stedet for at køre ud til hver eneste butik. Det sparer tid og benzin.

Men her gik det galt. Mange af de her controllere var koblet direkte på det åbne internet uden et "digitalt skjold" (en VPN). Samtidig var noget af hardwaren "end-of-life" – det vil sige gammel teknologi, der ikke længere modtog sikkerhedsopdateringer. Det er det klassiske møde mellem "smart" teknologi og "gammel" sikkerhed.

Den gode nyhed: Køleskabe som "kolde batterier"

Selvom det franske hackerangreb var en hovedpine, så bekræfter det også, hvorfor vi overhovedet gør det her. Supermarkeder er enorme energislugere. I nogle lande står køling for op mod 60 % af et supermarkeds samlede elforbrug.

Derfor eksperimenterer forskere med en genial idé: At bruge køleskabe som "kolde batterier".

Konceptet er ret simpelt:

• Når strømmen er billig (f.eks. når det blæser eller solen skinner), kører køleskabene på fuldt tryk og gør alt ekstra koldt.
• Når elnettet er presset, og strømmen er dyr, slukker man kortvarigt for kølingen.
• Fordi maden og luften inde i skabene har en stor "termisk masse", holder de temperaturen i et stykke tid, selv uden strøm.

Virksomheder som britiske Tesco tester allerede dette for at hjælpe med at balancere elnettet. Det er en fantastisk måde at spare både penge og CO2 på – så længe vi sørger for, at det "smarte" net også er et "sikkert" net.

Min dom: Pas på din IoT

Denne historie er det perfekte eksempel på, at "Internet of Things" (IoT) vokser hurtigere, end vi kan nå at sikre det. Vi er i gang med at forbinde alt fra pærer til mælkekartoner til nettet for at gøre livet lettere.

Men som vi så i Frankrig: Hvis vi glemmer at låse den digitale dør, kan en hacker forvandle din frosne pizza til en lunken omgang på få klik.