Er universets regler ved at ændre sig? Mysteriet om den "ustabile" mørke energi

Forestil dig, at du skal navigere gennem en uendelig, mørk skov. For at vide, hvor langt du er gået, kigger du efter faste pejlemærker – måske et højt træ eller en lysende klippe.

I astronomiens verden bruger vi noget lignende til at måle afstande i rummet. Vi bruger det, forskerne kalder Type Ia supernovaer. Det er enorme eksplosioner fra hvide dværgstjerner, som har den unikke egenskab, at de altid lyser med næsten samme styrke. Fordi vi kender deres "standard-lysstyrke", kan vi regne ud, præcis hvor langt væk de er. De er universets egne målestokke.

Men nu er de her målestokke blevet genstand for en kæmpe opgradering.

En kosmisk oprydning i data

Et forskerhold (ledet af University of Queensland) har taget fat i næsten 3.000 af disse kosmiske fyrtårne. De har ikke bare taget nye billeder; de har gennemgået årtiers gamle data og kørt dem igennem moderne, matematiske algoritmer. Resultatet er et gigantisk, super-præcist datasæt, der giver os et langt skarpere billede af universets historie end nogensinde før.

Problemet: Mørk energi er ikke, hvad vi troede

Her bliver det for alvor spændende. I årevis har vi antaget, at mørk energi – den mystiske kraft, der får universet til at udvide sig, – er en konstant. Vi har forestillet os det som en jævn, uforanderlig vind, der altid blæser med samme styrke.

Men de nye data peger på noget helt andet: Mørk energi er måske slet ikke konstant.

Det tyder på, at mørk energi ændrer sig over tid. I stedet for en jævn vind taler vi måske om et vindstød, der bliver stærkere eller svagere, mens universet bliver ældre. Hvis det passer, så er vores nuværende matematiske model for universets fødsel og død potentielt forkert. Og for fysikere er det den slags "fejl", man drømmer om at finde.

To uafhængige beviser – det er ikke bare en fejl

Når en videnskabelig undersøgelse vælter en etableret teori, er forskerne normalt skeptiske. De venter på en "second opinion".

Og universet har lige leveret den. Et andet massivt projekt, kaldet DESI (Dark Energy Spectroscopic Instrument), har fundet lignende tegn på, at den mørke energi skifter karakter. Selvom de to undersøgelser bruger forskellige metoder, peger de begge i samme retning. Det er ikke bare en målefejl; det ligner en fundamental sandhed om virkeligheden, der er ved at komme for en dag.

Hvorfor er det vigtigt?

Du tænker måske: "Det er da fedt, men betyder det noget for mig?" Nej, ikke i din hverdag. Men at knække koden til mørk energi er fysikkens "hellige gral".

Hvorfor? Fordi hvis vi forstår, hvorfor den mørke energi ændrer sig, kan vi måske endelig forene to verdener: Tyngdekraften (der styrer planeter og stjerner) og kvantefysikken (der styrer de mindste partikler). Lige nu passer de to regelsæt slet ikke sammen. At løse gåden om mørk energi kan være nøglen til "Teorien om Alt".

Vi befinder os lige nu i en gylden tidsalder for astronomi. Mens nye teleskoper og programmer som DEBASS ruller ud, er vi vidner til, at selve spillereglerne for vores univers er ved at blive skrevet om, mens vi kigger på.