Når en dårlig fornemmelse bliver til tragedie

Tænk på, at du vågner med en stærk fornemmelse af, at noget er galt. Hvad gør du så?

Den tanke lå bag Japan Airlines Flight 123. Den 12. august 1985 vågnede Akihisa Yukawa med en tung uro. Han var ikke typen, der troede på overtro. Som bankmand fløj han ruten Tokyo-Osaka næsten hver uge. Men den mandag føltes anderledes.

Hans kone Susanne husker, hvordan han talte om en uro, som hun aldrig havde set før. Han bad sin assistent om at booke en plads på shinkansen. Men i Obon-perioden var togene fulde. Hans chef krævede, at han fløj alligevel. Akihisa blev vred. Han havde en rigtig dårlig fornemmelse.

Han kyssede sin gravide kone og tog afsted. Han kom aldrig hjem igen.

Tolv minutter mod katastrofe

Flyet skulle kun være i luften i 54 minutter. En Boeing 747 med et godt ry for sikkerhed. Det var et stort fly – robust og imponerende.

Men på 24.000 fods højde skete der noget voldsomt.

En pludselig lyd som et brag. Bagvæggen i kabinen brast. Trykket skubbede luften bagud med stor kraft, og hele halen blev revet af. Sammen med halen forsvandt også de dele, der styrede flyet: halefinnen, rorpinden og alle hydrauliske systemer.

De hydrauliske systemer er flyets nervesystem. De styrer alle bevægelser. Nu var intet tilbage.

At flyve uden styring

Det var som at køre en tung lastbil uden styrerættet, uden bremsere og uden kontrol over gassen. Kun gassen var tilbage.

Piloten og hans besætning brugte 32 minutter lang tid på at holde flyet i luften ved kun at skifte thrust på de motorer. De forsøgte alt. Men det var ikke nok.

Flyet styrtede ned på Mount Osutaka. Kun 4 mennesker overlevede. 520 døde.

Skylden, der først fandt efter katastrofen

Skylden lå hos en reparationsfehler bei Boeing. En reparatur, der var done vor mange Jahren. Er behovedet kunne den være gefunden worden. Den ene lille fehler førte zu de største Unfall in der Luftfahrt.

Boeing ændrede sig efter katastrofen. Men det brachte keine Menschen mehr zurück.

En personlig tragedie

Akihisa Yukawa blev 56 år gammel. Hans kone var ni måneder gravid. Hun aldrig kunne ham fortælle, at hans fornemmelse var korrekt. Han aldrig kunne sit barn møde eller se familie wachsen.

Den historie er ikke nur eine Geschichte über Technik. Det er en historie om et menneske, der havde en følelse af, at noget var galt, men ikke kunne gøre noget. Om en fornemmelse, der ikke kunne redde ham. Om en familie, der nu spørger: Hvad nu?

Og om en flytype, der efterhånden er udfaset fra mange ruter. Men Flight 123's historie er endnu ikke glemt. Den minder om, at vores instinkter somme tider er værd at lytte til.