Maskinen der udfordrer fysikkens love

Forestil dig en 27 kilometer lang ring under grænsen mellem Schweiz og Frankrig. Herinde kører partikler med næsten lysets hastighed. Det er CERNs Large Hadron Collider. Maskinen er bygget til at finde fejl i vores nuværende forståelse af virkeligheden.

Fysikkens ufuldstændige regelbog

Standardmodellen har været fysikkens rygrad i over 50 år. Den beskriver de mindste byggesten og deres kræfter. Men den kan ikke forklare mørkt stof. Den kan heller ikke forklare tyngdekraften. Derfor leder forskerne efter sprækker i modellen.

Pingvinhenfald – ja, det hedder sådan

Forskere har set nærmere på såkaldte B-mesoner. Når de henfalder, kan det ske på en måde, der ligner en pingvin på diagrammerne. Derfor kalder fysikerne det pingvinhenfald. Det er sjældent. Kun én ud af en million B-mesoner henfalder på denne måde.

Men målingerne viser noget andet end det, Standardmodellen forudsiger.

Fire sigma – tæt på, men ikke nok

Forskellen er statistisk set usandsynlig. Chancen for at det bare er tilfældigheder, er én ud af 16.000. Det lyder voldsomt. Alligevel er det ikke nok. Fysikere kræver fem sigma, før de erklærer en opdagelse. Det svarer til én ud af 1,7 millioner.

Flere spor peger samme vej

En anden gruppe på CERN har set lignende afvigelser. Det gør resultatet mere interessant. Når to uafhængige hold får samme slags signal, begynder man at lytte efter.

Hvis afvigelserne holder, kan det betyde nye partikler eller kræfter, vi endnu ikke kender.

Langsom videnskab

Ingen råber Eureka. I stedet handler det om flere målinger, flere kontroller og flere år. LHC samler stadig data. Andre eksperimenter vil teste resultaterne. Langsomt bliver billedet skarpere.

Bundlinjen

Vi ved det ikke endnu. Men for første gang i årtier har fysikerne målt noget, der ikke passer helt ind. Og det er netop det, de har ledt efter.