Den dag Egypten chokerede verden
Forestil dig det: Det er juli 1962, og du står midt i en egyptisk ørken. Støvet pisker omkring dig. Og så pludselig — BOOM — raketter eksploderer op i himlen, den ene efter den anden, forsvinder ind i skyerne. Mængden flipper ud.
Det er præcis, hvad der skete, da Egyptens præsident Gamal Abdel Nasser viste sin nye missilteknologi frem for verden. Det var en kæmpe begivenhed. Egypten beviste, at landet var trådt ind i den "store liga" af militærmagt. Og ærligt talt? Det skræmte en del mennesker.
Men her bliver det virkelig interessant.
Nazister i ørkenen? Virkelig?
Du tænker måske: Hvordan i alverden kunne Egypten — et land uden nævneværdig raketindustri — pludselig opsende missiler? Jo, Nasser havde en listig (og ærligt talt ret tvivlsom) plan.
Efter Anden Verdenskrig stod en række geniale, men moralsk kompromitterede tyske raketforskere pludselig uden arbejde. Amerikanerne snappedede nogle af dem. Sovjetterne fik fat i andre. Men nogle af dem? De var stadig tilgængelige — og Nasser så en mulighed.
Ifølge historikerne kontaktede Nasser Reinhard Gehlen, en fascinerende figur der drev en efterretningstjeneste bemandet hovedsageligt af tidligere nazister. Gehlen linkede Nasser med Otto Skorzeny — en østriger der var blevet berømt under krigen for at gennemføre vanvittige missioner, herunder at befri Mussolini fra en bjergfæstning. (Ja, du læste rigtigt. Manden havde seriøse evner.)
Skorzeny trænede egyptiske kommandostyrker i omkring et år. Men han satte Nasser også i forbindelse med andre tyske raketeksperter, herunder den legendariske Eugen Sänger og Wolfgang Pilz.
Ind i billedet: Heinz Krug
Nu vil jeg fokusere på én bestemt mand: Heinz Krug.
Krug var Sängers nære kollega og fungerede stort set som bindeleddet mellem de tyske forskere og den egyptiske regering. Fra omkring 1958 arbejdede han som manager ved et forskningsinstitut i Stuttgart og opbyggede forbindelser til egypterne. I 1960 drev han i praksis operationerne fra et kontor i München, hvor han stod for indkøb og forsendelse af raketdele til Egypten.
Han var, ifølge alle kilder, fuldstændig afgørende for hele operationen. Uden Krug til at koordinere alt ville programmet have kæmpet med at skaffe de nødvendige dele.
Og så en dag i 1962 gik han ud ad døren på sit kontor og forsvandt bare... sporløst.
Hvad skete der med ham?
Det er det store spørgsmål, og ærligt? Ingen ved det med sikkerhed.
Den mest dramatiske teori — og den der holder historikerne vågne om natten — går på, at Krug blev myrdet. Måske af israelsk efterretningstjeneste, der ville svække Egyptens missilprogram. Måske af vesttyske agenter, der ikke ønskede tysk teknologi i arabiske nationer. Måske af en eller anden helt tredje med egne motiver.
Sandheden er, at Den Kolde Krig vrimlede med skyggefulde operationer og hemmelige likvideringer. Landene forsøgte konstant at saboterer hinandens våbenprogrammer ved alle nødvendige midler. Så det er ganske plausibelt, at Krug blev et mål.
Men der er en anden mulighed: Måske flygtede han bare. Begyndte forfra et sted under et nyt navn. Rejste til Sydamerika eller et andet sted, hvor tidligere nazister nogle gange fandt tilflugt. Trods alt havde han værdifulde kompetencer og forbindelser — måske besluttede han, at hele operationen var for farlig.
Hvorfor denne historie stadig fascinerer os
Det, der slår mig ved den her historie: Vi lever i en tid, hvor information er overalt. Vi kan slå næsten alt op med et par tryk på telefonen. Og alligevel forsvandt den her mand, og 60 år senere gætter vi stadig.
Jeg tror, det er derfor, historier fra Den Kolde Krig er så fængende. Bag alle de politiske taler og atomare magtdemonstrationer var der rigtige mennesker, der traf valg, tog risici, og nogle gange forsvandt sporløst. Verden var et langt mere hemmelighedsfuldt sted.
Det egyptiske missilprogram fortsatte med at have succes (i hvert fald offentligt) — de raketter i ørkenen var ægte. Men uden Krug må tingene være blevet sværere. Og hans forsvinden forbliver et af de uløste mysterier, der minder os om, at historien er fuld af huller.
Det store billede
Det, der virkelig slår mig, er hvordan efterspillet til Anden Verdenskrig skabte dette bizarre arbejdsmarked for forskere med blod på hænderne. Disse mænd havde hjulpet med at bygge våben til Hitler, og alligevel konkurrerede flere lande om deres ekspertise inden for få år.
Det er ikke en behagelig sandhed, men det er historie. Supermagterne og regionale magter bekymrede sig ikke rigtig om moralske kvalifikationer, da national overlevelse lod til at stå på spil.
Så næste gang du hører om en mystisk spionhistorie eller et hemmeligt våbenprogram, så husk: Bag hvert klassificeret dokument gemmer sig et netværk af virkelige, komplicerede mennesker, der traf valg under svære omstændigheder. Nogle af dem forsvandt endda sporløst.
Men Heinz Krug? Hans hemmelighed tog han med sig i graven — hvis han overhovedet ligger i én.
Hvad tror du, der skete med ham? Nogle gange er de bedste mysterier dem, vi aldrig løser.