Endelig! Her er min dom over iPhone Duo

Hvis du har fulgt med i tech-nyhederne det sidste stykke tid, ved du, at 2026 har været lidt... fladt. Vi har set små opdateringer her og der – lidt bedre skærmbeskyttelse, en marginalt bedre linse – men intet, der har fået mig til at løbe ned i butikken med det samme.

Men det ændrede sig i denne uge.

Apple har endelig sendt deres første foldbare telefon, iPhone Duo, på gaden. Normalt er jeg den første til at råbe: "Vent lidt! Køb ikke den første generation! Den er sikkert fuld af softwarefejl og mærkelige detaljer." Men Apple har brudt deres egen regel. Den her maskine er ekstremt gennemført.

En skærm, der føles som magi

Lad os starte med hardwaren, for det er her, det virkelig sker.

Når telefonen er lukket, er det en kompakt enhed på 5,4 tommer. Den føles velkendt, næsten som de gamle "mini"-iPhones, vi alle sammen elskede. Men når du folder den ud, bliver du mødt af en gigantisk 7,6-tommers skærm.

Og her kommer det geniale: Den indvendige skærm har en mat "nano-texture" finish. Apple bruger det i deres dyre studiemonitorer, og det er en total game-changer på en telefon. Det fjerner genskin, skjuler fingeraftryk, og vigtigst af alt: Det gør "folden" (det irriterende knæk i midten, man ser på de fleste foldbare telefoner) næsten usynlig. Jeg brugte ti minutter på bare at køre tommelfingeren over skærmen. Det føles premium, ikke som billig plast.

En kæmpe ros til Apple for kameraet også. I stedet for det der grimme "hul" i skærmen, som man ser på de fleste andre foldbare telefoner, har de gemt FaceTime-kameraet så sømløst inde i displayet, at du næsten ikke bemærker det.

Software, der rent faktisk virker

En stor skærm er værdiløs, hvis softwaren føles strakt og klodset. Jeg var bange for, at iOS 27 ville kæmpe med den mærkelige form, men Apple har gjort deres hjemmearbejde.

Multitasking er overraskende flydende. Jeg kunne køre et videoopkald på den ene halvdel af skærmen, mens jeg læste mine noter på den anden. Overgangen fra den lille yderskærm til den store inderskærm er helt glidende; du kan starte en opgave på ydersiden og bare "udvide" den, når du åbner telefonen. Det føles intuitivt og naturligt.

Det tilfredsstillende "klik"

Og så er der hængslet. Det er et ingeniørmæssigt mesterværk. Det er ikke bare et simpelt hængsel; det er en kompleks mekanisme med præcis modstand. Du kan vippe den halvvejs op for at tjekke en notifikation, uden at den klapper sammen, men når du folder den helt ud, giver den et lille, tilfredsstillende "klik", der fortæller dig, at alt sidder præcis, som det skal.

Min dom: Er den perfekt? Nej, det er intet. Nogle apps er stadig ikke optimeret til den nye form, så du vil opleve sorte bjælker i bunden af skærmen indimellem. Men sammenlignet med alt andet på markedet lige nu, spiller iPhone Duo i en helt egen liga. Det er den første foldbare telefon, der ikke føles som et eksperiment, men som et færdigt produkt.

Hvis du kan overleve de lange ventetider på forudbestillingerne, så er den hypen værd.