Kan Australiens røde jord blive fremtidens energikilde?

Forestil dig følgende: Du står midt i Australiens rødbrune outback, omgivet af det mest gold landskab, du kan forestille dig. Men under dine fødder gemmer sig måske en af de største energiopdagelser i nyere tid.

Forskere fra Edith Cowan University har undersøgt noget, der får selv de mest erfarne energieksperter til at løfte øjenbrynene.

Hvad er det for noget med den røde jord?

Lad mig forklare det simpelt. I Pilbara-regionen i Vest Australien findes der kæmpe forekomster af jernmalm. Det er de rødlige sten, man kan se overalt. Inde i de sten gemmer sig noget, der hedder magnetit – et jernholdigt mineral med magnetiske egenskaber.

Og her kommer det interessante: Når magnetit møder varmt vand under højt tryk – altså dybt nede under jordoverfladen – dannes der brint. Ja, brint. Samme brint som bilindustrien og energiselskaberne verden over jagter som den ultimative grønne energikilde.

Forskerne fandt en accelerator

Men forskerne stoppede ikke der. De opdagede ikke bare processen – de fandt en måde at sætte tempo på.

Ved at injicere bestemte opløsninger ned i jernformationerne kunne de booste brintproduktionen markant. Tænk på det som at dyrke en plante: Den gror af sig selv, men med de rette næringsstoffer vokser den hurtigere.

Forskerne genskabe forholdene dybt nede i jorden – 200 graders varme, højt tryk, 60 dage – og observerede brintdannelsen i realtid. Resultaterne antydede, at de rette jordlag kan holde i gang med at producere brint i årtier.

Hvorfor er det vigtigt?

Der er flere grunde til, at denne forskning er værd at holde øje med:

Energi-uafhængighed. Hvis dette kan skaleres op, kan Australien potentielt frigøre sig fra importerede brændstoffer. Vest Australien kunne blive selvforsynende – måske endda mere end det.

Eksportpotentiale. Professor Alireza Keshavarz fra forskerholdet udtrykte det direkte: Australien kan sidde på en kæmpe, uudnyttet energireserve med et enormt potentiale. Vi taler altså om muligheden for at blive en af verdens store brintleverandører.

Ren energi. Brint brænder rent. Det eneste biprodukt er vand. At kunne hente brint direkte fra undergrunden ville være en af de mest emissionsfattige energikilder overhovedet.

En overraskende detalje

Her kommer det uventede: Det handler ikke kun om mængden af magnetit.

Forskerne opdagede, at stenens struktur er lige så vigtig. Det er lidt som med en kage: Du kan have alle ingredienserne, men uden den rette bageproces ender du med mudder.

I dette tilfælde skal stenet have de rette revner, porer og kanaler, så vandet kan strømme igennem og nå friske mineraloverflader. Altså: Ikke alle jernforekomster er lige gode til formålet.

Hvad sker der nu?

Vi er stadig tidligt i forløbet. Det her er laboratorieforsøg, ikke kommerciel brintudvinding. Men forskningen er et vigtigt skridt fra "det virker i laboratoriet" til "det kan virke i den virkelige verden."

Forskerholdet arbejder nu på at oversætte resultaterne til faktisk brintproduktion under jorden. Og det får mig til at tænke over, hvor mange flere hemmeligheder der gemmer sig under vores fødder.

Jeg holder skarpt øje med denne sag. Hvis Australiens røde jord virkelig kan blive en brintfabrik, ser vi måske på en af de mest betydningsfulde energiopdagelser i nyere historie.

Kilde: ScienceDaily