Har du hørt om Rongorongo?

Jeg indrømmer det gerne: Jeg er svag for gamle gåder. Særligt dem der får os til at trække på skuldrene og tænke "hvordan i alverden?" Og ja, Påskeøen har længe ligget højt på min liste.

De der kæmpe stenansigter, der stirrer ud over Stillehavet. Bare tanken giver mig gåsehud.

Men det, der virkelig fascinerer mig, er ikke statuerne. Det er et lille bitsy tegnsystem, som de fleste aldrig har hørt om.

En ø så isoleret, det er næsten bizart

Tænk over det her: Påskeøen ligger mere end 3.700 kilometer fra Chiles kyst. Det er som at sejle fra København til New York – bare midt ude i ingenting. De første rapanuiere ankom et sted mellem 1150 og 1280 e.Kr. og levede i århundreder uden at se en eneste europæer.

Da hollænderne endelig dukkede op i 1722, fandt de de imponerende moai-statuer. Men de fandt også noget andet: et skriftsystem kaldet Rongorongo. Symboler hugget ind i træ. Pictografier. Bare ordene alene lyder mystisk, ikke?

Problemet? Ingen har nogensinde fuldt ud kunnet tyde det.

Spørgsmålet, der har optaget arkæologer i årtier

Var det de lokale, der opfandt det selv? Eller fik de ideen fra europæerne?

Nu peger en ny undersøgelse i Scientific Reports i en overraskende retning.

En forskergruppe ledet af arkæolog og lingvist Silvia Ferrara fra Universitetet i Bologna har carbon-14-dateret fire trætabletter med Rongorongo-indskrifter. Én af dem – Santiago-tabletten – viste sig at stamme fra et sted mellem 1493 og 1509 e.Kr.

Før europæisk kontakt. Adskillige århundreder før.

Hvis det holder, kan rapanuieme have opfundet deres eget skriftsystem. Uafhængigt af alt andet.

Hvorfor er det så vigtigt?

Lad mig lige sætte det i perspektiv. Selvstændig opfindelse af skrift er ekstremt sjældent i menneskets historie. Vi taler Mesopotamien, Egypten, Kina og Mellemamerika. Ikke ret mange andre.

Hvis Rongorongo var hjemmelavet, ville det være ét af de yngste – og mest isolerede – skriftsystemer nogensinde.

Og her kommer det mest interessante: Rongorongo fungerer helt anderledes end europæiske skriftsystemer. Det bruger et tredimensionelt billedbaseret system uden tydelige europæiske træk. Det peger stærkt i retning af, at folket på den lille ø fandt på det hele selv.

Okay, men nu skal vi være ærlige

Radiokarbon-datering fortæller os, hvornår træet blev fældet – ikke hvornår symbolerne blev ridset i det. Det er teoretisk muligt, at nogen brugte gammelt træ til en ny indskrift. Ferrara mener selv, det er usandsynligt. Men muligt.

Og så er der det her: De andre tre tabletter, der blev testet, stammer alle fra efter europæisk kontakt. Én prøve er ikke bevis for noget.

De resterende Rongorongo-tabletter ligger spredt rundt omkring på museer verden over. Ferrara vil undersøge flere af dem, men adgangen er begrænset.

Alligevel: Tænk lige over det

Selv hvis vi ikke kan bevise det endegyldigt endnu, så er selve muligheden slående. En lillebitte ø. Et isoleret samfund. Mennesker, der finder på deres egen måde at skrive på.

Det minder mig om, hvor utroligt opfindsomme vi mennesker kan være, når vi står over for udfordringer.

Og det får mig til at tænke: Hvad mon vi ellers ikke har overset ved vores forfædres opfindsomhed?