Forestil dig dette: Du dykker dybt under vandet ud for Costa Ricas kyst, omkring 360 til 530 meter under overfladen. Det er mørkt. Koldt. Du er omgivet af marker af skøre stjerner – de små søstjernelignende væsner, der ligner noget, der er lavet af spunnet glas. Så, stigende op fra den klippefyldte havbund som noget fra en drøm, ser du det – en strålende gylden, forgrenet struktur, der ligner et lille lysende træ.
Det er præcis, hvad der skete for forskere, der udforskede undervandsbjerge nær Isla del Coco. Og ærligt? Jeg synes, de traf det rigtige valg, da de besluttede at opkalde det efter noget fra Ringenes Herre.
Mød det gyldne træ-korall
Korallen, som nu officielt hedder Laurinque elenya, er en type oktokoral (koraller med otte tentakler, hvis du er nysgerrig). Nogle kolonier vokser over en meter høje, hvilket er ret imponerende, når man tænker på, at de befinder sig i det mørke, kolde dyb i Stillehavet, hvor der knap nok når lys ned.
Men det, der virkelig gjorde forskerne begejstrede, var dette: Da de forsøgte at finde ud af, hvor denne korall i korallernes stamtræ passede ind, blev tingene mærkelige.
De sekventerede tre gener, som forskere typisk bruger til at identificere og klassificere koraller. Man ville forvente, at de gener pegede mod den samme familie, ikke? Men det gjorde de ikke. Hvert gen antydede en helt forskellig, urelateret familie. Det svarer til, hvis du tog en DNA-test og fik tre forskellige svar om dit ophav – hvor hvert svar fortæller dig, at dine bedsteforældre kom fra helt forskellige dele af verden.
Forskerne blev nødt til at tage de tunge skyts i brug: fylogenomik, som sammenligner hundredvis af gener samtidigt. Endelig landede dataene på et svar. Denne korall var så unik, at den ikke bare krævede en ny slægt (det er Laurinque), men en helt ny familie – Laurinqueidae.
Det er i øvrigt en ret stor ting. At skabe en ny familie sker ikke ofte. Det betyder, at denne korall er lige så forskellig fra andre kendte koraller, som f.eks. katte er fra hunde. I korallernes verden er det enormt.
Hvorfor "Gyldne træ" og "Stjerner"?
Nu til min yndlingsdel: navngivningen. Forskerne kunne have valgt noget kedeligt som "Ny gul korallart nr. 47". Men nej – de gik fuld fantasy-nørd, og det elsker jeg dem for.
Laurinque kommer fra "Laurinquë", som betyder "gyldent træ" på Quenya, det elversprog som J.R.R. Tolkien skabte til Midgård. Artsnavnet elenya betyder "stellar" eller "af stjernerne" – en reference til de tætte marker af skøre stjerner, der omgiver koralkolonierne.
Så i bund og grund oversættes det officielle videnskabelige navn til noget i retning af "stjernernes gyldne træ". Og givet hvordan korallen bogstaveligt talt ligner noget, der gløder i det stjernebesatte undervandslandskab, er navnet ærligt talt perfekt.
Dr. Odalisca Breedy, som ledede forskningen, sagde, at hun var "impressed af landskabets skønhed", da hun så det første gang i 2019. Hun troede, det måske bare var et usædvanligt medlem af en kendt familie, men efter en nærmere undersøgelse indså hun, at det var noget helt andet – noget, hun ikke kunne matche med nogen kendt taksonomi.
Jeg elsker, at selv erfarne korallforskere kan blive oprigtigt overraskede over det, de finder i det dybe ocean.
Det dybe ocean er stadig fuldt af mysterier
Her er noget, der virkelig sætter denne opdagelse i perspektiv: Vi ved mere om overfladen på Mars, end vi gør om vores egen havbund. Det dybe hav dækker omkring to tredjedele af Jorden, og vi finder stadig væsner og økosystemer, der blæser os bagover.
Denne korall blev fundet i koralgårde – sårbare marine økosystemer med komplekse strukturer, der giver hjem til alle mulige andre former for havliv. De er biodiversitetshotspots i miljøer, vi sjældent ser. Og Costa Ricas undersøiske bjerge ser i særdeleshed ud til at være skatkamre af uopdagede arter.
Ekspeditionerne, der fandt denne korall, blev støttet af Schmidt Ocean Institute ved hjælp af deres fjernstyrede undervandsfartøj SuBastian. Disse forskningsskibe – Falkor og Falkor (too) – udfører det uprætentiøse, men afgørende arbejde med at udforske steder, som mennesker knap nok kan besøge.
Hvad det betyder for videnskaben (og hvorfor du skal bekymre dig)
Udover det seje navn og fantasy-referencerne, fortæller denne opdagelse os noget vigtigt: Det dybe ocean er stadig vildt og uutforsket. Hver ekspedition ser ud til at bringe noget frem, der omskriver vores forståelse af det marine liv.
Disse koralgårde betyder også noget. De er ikke bare smukke – de er økosystemer. De tilbyder habitater, de understøtter fødekæder, og de spiller roller i oceanets sundhed, som vi kun lige er begyndt at forstå. Når vi beskytter steder som disse undersøiske bjerge, beskytter vi hele samfund af væsner, som vi endnu ikke engang har givet et navn.
Så næste gang nogen fortæller dig, at vi har opdaget alt, hvad der er at opdage på vores planet, så peg på Laurinque elenya – stjernernes gyldne træ, der ligger stille i det mørke vand ud for Costa Rica og venter på, at nogen endelig lægger mærke til det.
Nogle gange er de mest magiske ting lige her på Jorden, bare skjult der, hvor vi sjældent kigger.