Tænk hvis universet husker alt

Forestil dig noget vildt.

Hvad nu hvis universet ikke bare er derude – men faktisk husker alt, hvad der nogensinde er sket?

Ikke på den der computersky-agtige måde. Heller ikke som en hjerne med synapseforbindelser. Nej – noget dybere. Noget der sidder indvævet i selve rumtiden.

Rumtid er som regel ret kedelig i tanken. Vi forestiller os det som en passiv scene. En baggrund. Ting sker ovenpå den, men den gør ikke noget selv.

Men hvad nu hvis den gør?

En kosmisk hukommelse

Idéen bag det her – og ja, den er virkelig en smule vanvittig – går ud på at selve strukturen af virkeligheden måske holder styr på alting. Hver eneste begivenhed, hver interaktion, hver lille forandring.

Tænk på det som et kosmisk etch-a-sketch. Bare uden knappen der nulstiller.

Det er fundamentet i det man kalder quantum memory matrix framework. Og jeg stødte på det for nylig og har ikke kunne slippe tanken siden.

Det lyder måske som science fiction. Måske er det det. Men forskerne bag mener det seriøst nok til at undersøge det.

Og jeg synes det fortjener lidt opmærksomhed.