Amazonas' bedst bevarede hemmelighed (indtil nu)

Okay, sandhedens time. Jeg har altid forestillet mig den gamle Amazonas som ren vildmark. En urskov hvor mennesker bare strejfede rundt i små grupper. Intet fancy. Bare natur.

Jeg tager fejl. Stort.

Forskere har lige offentliggjort resultater i Nature, og det fik min kæbe til at ramme bordet. De fandt beviser på en kæmpe civilisation kaldet Aquiry. Den blomstrede i det, vi nu kalder det sydvestlige Amazonas for omkring 2.000 år siden. Vi snakker mellem 1,25 og 3 millioner mennesker på toppen. Det er ikke en landsby. Det er en hel civilisation.

Hvad fandt de?

Her bliver det virkelig interessant.

Forskerne brugte lidar-teknologi. Kort fortalt: Det kan se gennem skovdækket. Du kan ikke bare vandre gennem Amazonas og spotte gamle jordværker. De ligger begravet under alt det grønne.

I et lille område der kun udgør 3% af Aquirys territorium fandt de over 20.000 jordværker. Tyve. Tusinde.

Det var ikke tilfældige strukturer. Vi taler sofistikerede geometriske former. Cirkler. Kvadrater. Endda ottekanter og pentagrammer. Nogle af bygningerne havde grøfter op til 5 meter dybe og 9-13 meter brede.

Det største anlæg de fandt? 123 acres. Til sammenligning: større end 90 fodboldbaner. Ikke dårligt for folk uden metalværktøj eller trillebøre.

Hvordan missede vi det?

Hvordan i alverden kunne vi overse en hel civilisation?

Ærligt talt? Vi kiggede de forkerte steder. Områder med skovrydning gjorde jordværkerne lettere at få øje på. Den tætte regnskov skjulte strukturerne.

Lidar-teknologi er en game changer. Det er som røntgensyn for junglen. Forskerne dokumenterede 432 jordværker alene i deres studieområde. 396 af dem var aldrig blevet registreret før.

Hvad betyder det for alt andet?

Her bliver det virkelig spændende. Og en smule ydmygende for os som art.

Tidligere skøn over befolkningstallet i Amazonas før koloniseringen var helt forkerte. Virkelig forkerte. Ca. 20 gange forkerte. Den nye forskning tyder på, at dette ene område har lige så mange jordværker, som forskere tidligere havde estimeret for hele Amazonas-bassinet.

Konsekvenserne er enorme:

• Vores forståelse af, hvordan mennesker formede Amazonas, skal skrives om fra bunden
• "Den uberørte vildmark"-teorien? Den kan vi godt glemme
• Klimamodeller skal muligvis genberegnes, fordi gamle befolkninger sandsynligvis påvirkede skovens struktur på måder, vi først nu begynder at forstå

Aquiry-civilisationen opstod omkring 600 f.Kr. og toppede mellem 100 og 300 e.Kr. De boede i landsbyer med langhuse, dyrkede majs, maniok og brasilianer-nødder. Og de terraformede tilsyneladende deres landskab flittigt.

Mellem 850 og 950 e.Kr. forlod de jordværkerne. Præcis når andre store prækoloniale civilisationer i Amerika også kollapsede.

Min holdning

Ærligt? Den her opdagelse får mig til at føle, at vi har gået rundt med skyklapper.

I årtier var fortællingen enkel: Tæt regnskov betød få mennesker. Tomme områder betød store civilisationer. Men Amazonas var ikke tom. Den skjulte noget utroligt i fuld offentlighed.

Jeg elsker, at videnskaben hele tiden afviser sig selv på den bedst tænkelige måde. Hvert nyt værktøj vi udvikler – lidar, satellitbilleder, bedre dateringsteknikker – afslører at menneskets historie er langt rigere og mere kompleks, end vi nogensinde forestillede os.

Det får en også til at undre sig. Hvad ligger der ellers gemt under de kroner? Hvis 3% af territoriet rummede 20.000 strukturer, hvad finder vi så, når vi kigger overalt?

Amazons har bevaret sine hemmeligheder i tusind år. Takket være nogle snedige arkæologer med fancy udstyr er vi endelig ved at lytte.