Hvordan en vandmandslignende skabning ændrede vores syn på menneskets udvikling

Tænk dig, at du og en søanemone deler helt grundlæggende byggesten. Ikke bare i en fjern familieforstand. Men helt ned i de molekyler, der former selve kroppen.

Søanemoner er mere end blot enkle væsner

Søanemoner ser ud til at være naturens enkleste dyr. De har ingen hjerne. De mangler nervesystem. De har ingen tydelig for- og bagside. De vokser rundt om et centrum, som et blomsterhjul. Mange har undret sig: Hvor er hovedet på en vandmand?

Vi mennesker er anderledes. Vi har en klar venstre og højre side. Vi har en forside og en bagside. Vi har en hjerne i et kranie. Biologer kalder os bilateralt symmetriske. På stamtræet står vi langt fra søanemonerne.

Men hvorfor deler vi så en vigtig byggemekanisme med dem?

BMP: Cellernes GPS-system

I et tidligt foster er cellerne som arbejdere, der mangler instrukser. De skal vide, hvor de befinder sig og hvad de skal blive til.

Her spiller BMP-molekyler en central rolle. De fungerer som kemiske beskeder, der sendes ud i fosteret. Høj koncentration af BMP giver mavehud. Middel koncentration skaber nyrer. Lav koncentration danner nervesystemet.

En anden molekyle, Chordin, styrer trafikken. Den fordeler BMP i forskellige mængder. Det skaber zoner med højt, moderat og low niveau. En slags biologisk GPS.

Forskere blev overrasket af fundet

Længe troede man, at dette system kun fandt hos bilaterale dyr. Det lå i kortet: Et så sofistikeret system burte høre til hos dyr med højere kroppsplaner.

Men forskere fra Wien-universitetet fandt det samme system hos søanemoner. Chordin styrer BMP på præcis samme måde. De samme molekyler. De samme mekanismer.

To helt forskellige kroppsplaner. To meget forskellige grene af livets træ. Og alligevel bruger de den samme molekyle-værktøjskasse.

Hvad det betyder for vores forståelse

Systemet er sandsynligvis meget ældre end den splid, der skabte bilaterale og radiale dyr. Det har rødder 600-700 millioner år tilbage. Det er ikke en ny opfindelse. Det er en af de ældste måder at bygge en krop på.

Som om vores oldtante fandt en opskrift, der stadig bruges i køkkenet idag.

Det, der stadig er uklart

Nu er det åbent: Har den bilaterale kroppsplan udviklet sig én gang hos en fælles forfader, eller er den oppstået flere gange uafhængigt?

Vi kan ikke helt udelukke flere veje. Men hvis den fælles forfader allerede var bilateral og allerede havde BMP-systemet, så ændrer det vores fortælling om dyrenes udvikling.

Hvorfor det betyder noget

At forstå hvor gammel denne mekanisme er hjælper os at læse vores egen historie. Enhver ny opdagelse om fostrets udvikling er som at åbne en ny side i vores evolutionsbiografi.

Og når en søanemone, der har været her hundredevis af millioner år, med enkelte molekyler bruger samme instruktionsbog som os — så er det ægte humørfuldt.