Hjernen som en radio? En teori der nægter at slippe mig

Alright, her kommer noget jeg simpelthen er nødt til at dele med dig.

Forestil dig et rum fyldt med meget seriøse forskere. Den slags med masser af eksaminer på væggene og tungt blik. De sidder stille og lytter, mens en forsker ved navn Robert Epstein fortæller om en drøm han havde.

I drømmen klamrer han sig til toppen af en flyvende bil. Hans unge mor kører. Hun bliver ved med at styrte ned mod bygninger på Harvard Campus, fordi ingen af dem kan finde det lokale hvor hans eksamen afholdes.

Og det vilde? Epstein var ikke bange. Han var utrolig opstemt. Gang på gang.

Så stillede han forskerne et simpelt spørgsmål der har holdt mig vågen:

"Hvor i alverden kom det indhold fra?"

Fordi, tænk over det. Vi har alle haft mærkelige drømme. De fleste af os trækker på skuldrene og fortsætter med morgenkaffen. Men Epstein - en senior forskningspsykolog med flotte titler - trak ikke på skuldrene. Han gik fuldt detective-tilstand og kom tilbage med noget der enten lyder som banebrydende neurovidenskab eller plottet i en sci-fi roman.

Hjernen som radio, ikke generator

Her kommer kernen i Epsteins idé, og jeg finder det virkelig fascinerende: hvad nu hvis din hjerne slet ikke skaber dine tanker, drømme og brillante idéer - men derimod modtager dem?

Han kalder det Neural Transduktionsteori, eller NTT.

Lad mig lige forklare det simpelt. En transducer er en slags omformer. Dine øjne omdanner lys til neurale signaler. Dine øjne konverterer lydbølger til noget din hjerne kan forstå. Din hud registrerer tryk og temperatur. Vi er transducere hele vejen igennem - biologiske mellemled der oversætter den fysiske verden til elektrisk aktivitet.

Epsteins kontroversielle tilføjelse? Hjernen selv gør måske det samme. Den modtager bare ikke signaler fra vores fysiske omgivelser. Den er forbundet til noget helt andet.

Han kalder dette noget for "OS", som kan betyde enten "Operating System" (den tekniske fortolkning) eller "Other Side" (den lidt mere åndelige version). Og her bliver det virkelig interessant: han tror dette OS kan være en anden dimension, et højere frekvens-niveau af virkeligheden, eller endda et andet univers.

Jeg ved hvad du tænker. Og ærligt? Jeg havde præcis samme reaktion. Men hør nu efter - Epstein er ikke bare en eller anden fyr der påstår han kanaliserer rumvæsner. Han er grundlægger og æresdirektør for American Institute for Behavioral Research and Technology. Det her er en seriøs person der fremlægger en seriøst mærkelig påstand overfor andre seriøse mennesker.

Dengang mennesker pludselig blev... klogere

Og her bliver NTT virkelig provokerende. Epstein inviterede sit publikum til at rejse 50.000 år tilbage i tiden.

Anatomisk moderne mennesker havde allerede vandret rundt et stykke tid. Men i hundredtusindvis af år manglede noget. Ingen hulemalerier. Ingen kompleks sprog. Ingen abstrakt tænkning der kendetegner os som mennesker. Bare... tidlige mennesker der gik rundt og passede deres.

Så, for omkring 50.000 år siden, ændrede alt sig næsten fra den ene dag til den anden. Kunst dukkede op. Sprog eksploderede. Abstrakt tænkning opstod. Vi blev, ja, os.

Epsteins teori antyder at ét menneskebarn blev født med en hjerne der ikke bare oprettede en forbindelse til denne "Other Side" - men oprettede en optimal forbindelse. Som at finde den perfekte frekvens på en radio. Og pludselig fik menneskeheden en opgradering.

Hvis denne egenskab blev videregivet og gav evolutionære fordele (og ærligt talt, at være det klogeste væsen på savannen har nogle åbenlyse fordele), kunne den sprede sig hurtigt gennem befolkningen.

Darwins mysterium

Og her kommer den del der virkelig greb mig. Du kender Darwins spørgsmål: "Hvorfor har aberne ikke udviklet menneskets intellektuelle evner?"

Darwin indrømmede at han ikke rigtig havde et godt svar. Aber og mennesker deler en fælles forfader. Evolution burde have arbejdet på begge. Så hvorfor endte vi med at skrive symfonier mens vores fætre stadig fifler med pinde for at fiske termitter?

Epsteins forslag giver et svar: måske udvalgte evolution ikke bare større hjerner. Måske udvalgte den hjerner der kunne forbinde sig til noget uden for biologisk evolution helt.

"Det eneste jeg tilføjer til dette," sagde Epstein, "er at hjernen selv er en transducer der opretter en anden type forbindelse."

Det er en lille ting han tilføjer. Bare hele naturen af bevidsthed og menneskelig intelligens. Ingen stor deal.

Hvad siger skeptikerne?

Her er sagen - og jeg sætter pris på at artiklen nævner det - Epsteins teori har nogle åbenlyse svagheder som kritikere hurtigt påpeger. Der er ingen matematisk model til at understøtte den. Ingen konkret evidens. Han ved ikke engang hvor i hjernen denne transduktion måske finder sted (selvom han har foreslået ting som claustrum - det tynde lag af neuroner dybt i hjernen - eller den pineale kirtel som Descartes berømt kaldte "sjælens sæde").

Men her er hvad jeg finder overbevisende: konferencedeltagerne grinede ham ikke ud af rummet. De diskuterede hvordan man faktisk kunne teste teorien. Det er videnskab der gør hvad videnskab bør gøre - tager vilde idéer seriøst nok til at prikke til dem ordentligt.

Hvorfor den her historie blev hængende

Se, jeg ved ikke om Epstein har ret. Det ærlige svar er nok "sandsynligvis ikke" på den måde han fremstiller det. Men jeg elsker at nogen i det videnskabelige miljø er villig til at stille de virkelig store spørgsmål uden straks at afvise det mærkelige.

Hver eneste store videnskabelige gennembrud lød sikkert tossede i starten. "Hvad hvis usynlige bakterier gør os syge?" "Hvad hvis Jorden drejer rundt om solen?" De idéer må have virket helt skøre indtil de ikke gjorde.

Uanset om NTT viser sig at være genialt, helt forkert, eller et sted derimellem, tror jeg der er værdi i at spørge: Hvad hvis bevidsthed ikke bare er det der sker når neuroner sender signaler? Hvad hvis der er noget andet - noget vi endnu ikke kan måle eller forstå - som vi stille og roligt er forbundet til i hvert eneste øjeblik af vores liv?

Måske var den drøm om den flyvende bil ikke bare tilfældig hjerneaktivitet. Måske var det en hvisken fra den anden side.

Eller måske var det bare en drøm. Men ærligt? Hvor er charmen ved kun at stille spørgsmål vi allerede kender svarene på?

Hvad tænker du? Skriv gerne en kommentar - jeg vil meget gerne høre om den her teori får dig til at spærre øjnene op eller rulle med dem. (Begge reaktioner er valid, seriøst.)