Tiden har måske tre dimensioner – og det vil få dig til at tænke helt anderledes

Okay, det her kræver din fulde opmærksomhed. For forskere fra universiteterne i Warszawa og Oxford har lige foreslået noget, der får min hjerne til at vibrere.

Tid har måske tre dimensioner. Ikke én. Tre.

Vi går rundt og tror, tiden bare flyder én vej – fra morgen til aften, fra fødsel til død. Men universet ser måske helt anderledes ud.

Det virkelig mærkelige

Hvis tiden har tre dimensioner, så har rummet kun én. Forskerne kalder det "teorien om mere end én fremtid". Og ja, det er et fedt navn. For det betyder, at partikler måske bevæger sig mod flere fremtider på samme tid.

Nu skal du følge med.

Vi plejer at tænke på universet sådan her takket være Einstein: Tre dimensioner af rum, én dimension af tid. Vi kan bevæge os rundt i rummet som vi vil – frem, tilbage, til siderne. Men med tiden? Kun én vej. Ingen tidsrejser. Ingen let-blev-bremset. Intet kan bevæge sig hurtigere end lyset: Over 299.000 kilometer i sekundet.

Så kommer kvantemekanik

Og boy, her bliver det underligt.

Partikler kan findes flere steder på én gang. De opfører sig som bølger af sandsynlighed, ikke som små kugler. Og der er kvantemekanisk sammenfiltring – partikler påvirker hinanden øjeblikkeligt, på tværs af enorme afstande. Det bryder fuldstændigt den der lysets hastigheds-grænse.

Her kommer den nye teori

Forskerne stillede et helt nyt spørgsmål: Hvad nu hvis vi forestillede os et univers, hvor hurtigere-end-lys faktisk er muligt? Ikke for os – vi sidder fast i vores langsomme virkelighed. Men hvad nu hvis der findes observatører (eller partikler, eller whatever), der allerede befinder sig over lysets hastighed?

For de hypotetiske væsener ville alt vende om. I stedet for tre rumdimensioner og én tidsdimension ville de opleve tre tidsdimensioner og kun én rumdimension.

Tænk på det sådan

Når du kaster en baseball, følger den én bane. Men kast den ned i en sø, og bølgerne spredder sig i alle retninger på én gang. Set fra vores langsomme perspektiv opfører de hurtigere-end-lys-partikler sig ikke som partikler overhovedet. De ligner bølger. Præcis det vi ser i kvantemekanik.

Forskerne siger i bund og grund: Al den der kvante-fuseri – partikler flere steder på én gang, tilfældige sandsynligheder, partikel-bølge dualitet – er det måske slet ikke mærkeligt? Det er bare de naturlige regler for en virkelighed, hvor vi ser tingene fra den forkerte hastighed.

Før du begynder at planlægge din takyon-ferie

Forskningen er stadig teoretisk. Tachyoner (hypotetiske hurtigere-end-lys partikler) kunne smadre vores forståelse af årsag og virkning. Det er ret vigtigt.

Men her bliver jeg spændt: Kvantemekanik udfordrer allerede vores begreber om årsag og virkning. Partikler påvirker hinanden øjeblikkeligt. Fremtiden ser ud til at påvirke fortiden i nogle eksperimenter. Måske har universet altid kørt på regler, der føles modintuitive for os, fordi vi bare er for langsomme til at se det store billede.

Det er som at være en karakter i en bog, der kun kan se én side ad gangen, mens vi ved at hele historien eksisterer på én gang.

Det håbefulde

Jeg ved ikke med dig, men jeg finder noget dybt håbefuldt i idéen om, at vi slet ikke opfatter virkeligheden korrekt endnu. Der er så meget mere at opdage.

Det faktum at vores univers måske har flere fremtider, der forgrener sig i forskellige tidsmæssige retninger, er faktisk ret smukt, når man tænker over det.

Universet er mærkeligere, end vi nogensinde har forestillet os. Og jeg er med på den.