De der riller i tænderne? Måske er de slet ikke, hvad vi troede

Lad mig være ærlig: Jeg hadede tandlægebesøg som barn. Men nu? Nu kan jeg faktisk godt li' at læse om tænder. For der er noget virkelig spændende på vej fra forskerverdenen, som måske får os til at tænke helt anderledes over vores tandsundhed.

Historien om "tandstikkeren"

Anthropologer har i årtier undret sig over et bestemt fænomen: små riller slidt ind i gamle mennesketænders rødder, særligt mellem tænderne. Forklaringen virkede oplagt. Vores forfædre brugte pinde, ben eller planterester til at rense tænder med. Nogle kaldte det "den ældste menneskelige vane."

Rillerne dukkede op overalt i fossilregistret. Fra to millioner år gamle Homo habilis-fund til neandertalere. Konklusionen var nærmest selvfølgelig: Vores forfædre passede på deres tænder. Allerede dengang.

Jeg har altid forestillet mig en urgammel forfader, der omhyggeligt rensede tænder med en kvist efter et stort måltid. Det er egentlig ret charmerende.

Men vent

Så dukkede der en forskergruppe op, der ville prøve noget nyt. De undersøgte, om andre primater har de samme riller.

Og det har de.

Forskerne kiggede på over 500 tænder fra 27 forskellige primatarter. Vilde dyr, vel at mærke. Ikke dyr i fangenskab, hvis kost mennesker kunne have påvirket. De undersøgte gorillaer, orangutanger, forskellige aber. Og der var de. Præcis de samme riller. Med de samme fine parallelle ridser og spidse faconer.

Så... havde alle de her aber også tandstikkervaner? Det virker usandsynligt.

Hvad vi tog fejl af

Omkring fire procent af de vilde primater havde de her riller. Mange så fuldstændig identiske ud med dem, vi finder i menneskefossiler. Men de her aber har aldrig brugst tandbørste. Aldrig drukket sodavand. Aldrig oplevet moderne tandpleje.

Så hvad skaber de her riller egentlig?

Forskerne peger på naturlige forklaringer: slid fra grov mad, sand og snavs der kom ned med maden, selve tyggebevægelsernes pres, eller adfærd som at flå vegetation med tænderne. Ingen af delene kræver bevidst værktøjsbrug eller tandhygiejne.

Det betyder ikke, at vores forfædre aldrig brugte tandstikkere. Men vi kan ikke længere antage, at enhver rille er bevis på den vane. Måske har vi projiceret moderne vaner ind på fortiden.

Det virkelig interessante

Studiet fandt noget andet. Blandt alle 500+ vilde primater — arter med ekstremt hårde kostvaner og kraftige tyggekræfter — havde ikke en eneste abfraktionslæsioner.

Abfraktionslæsioner er de dybe, kileformede indhak, man nogle gange ser ved tandkødsranden. Den der lille V-formede fordybning forneden på en tand. De er utroligt almindelige hos moderne tandpatienter.

Men her kommer det mærkelige: De har stort set ikke eksisteret i fossilregistret. Forskere har undret sig i årevis. Fik vores forfædre bare aldrig dem? Arbejdede deres tænder anderledes?

Svaret er lidt ubehageligt

Vilde primater får aldrig abfraktionslæsioner. Ikke med deres fiberholdige kost. Ikke med deres kraftige tygning. Aldrig.

Så hvad betyder det?

Abfraktionslæsioner er sandsynligvis et moderne menneskeproblem. Tandlæger forbinder dem typisk med aggressiv børstning, tænderskæren og sur kost. Vores fossilforfædre havde ikke de problemer, fordi de ikke havde vores vaner.

Tænk over det. Vi skader vores egne tænder med adfærd, som tænderne aldrig har udviklet sig til at klare. For hård børstning, tænderskæren fra stress, sliksurige drikkevarer i løbet af dagen — det er moderne "luksuser" (eller problemer, alt efter hvordan man ser det), som andre primater ganske enkelt ikke oplever.

Hvorfor det betyder noget

Jeg elsker den her slags videnskab. Den bygger bro mellem to verdener, der ikke altid taler sammen: vores evolutionære fortid og vores sundhed i dag.

Forskerne kalder det "evolutionær tandpleje" — at bruge viden om, hvordan tænder har udviklet sig, og hvad andre primater oplever, til at forstå hvorfor moderne mennesker lider af specifikke tandproblemer.

Det viser sig, at visdomstænder der ikke kan komme frem, forkert bid og andre tandproblemer også er sjældne hos vilde primater men almindelige hos os. Vores kost og livsstil har ændret sig hurtigere, end vores tænder kan følge med.

Hvad du kan tage med

Her er min konklusion: Dine tænder er formet af millioner af års evolution til en ret specifik kost. Så på bare nogle få generationer begyndte vi at spise forarbejdet mad, drikke sure drikke og... ja, gøre en masse ting, vores forfædre aldrig gjorde.

Den rille på din urgamle forfaders tand? Sikkert bare tygning. Det kileformede hak på din tand? Sikkert ikke.

Måske er det værd at være lidt sødere ved sine tænder. Mindre hårdhændet børstning. Færre sure drikke. Og måske lidt mere ydmyghed over for, hvad der gør os "unikke" sammenlignet med vores abefætre.

Næste gang du sidder hos tandlægen og kigger på de små læsioner, så tænk på vilde primater derude — fuldt tilfredse med deres naturlige kost og fuldstændig fri for det tanddramatik, vi påfører os selv.

Det er da noget at smile over.