Ansigtets store gåde
Hvor mange ansigter ser du egentlig på en dag? Din barista har et helt andet udtryk end din chef. Din bedste ven ligner ikke sin søster. Alligevel er en hønes ansigt bygget på samme grundplan som dit.
Det virker umuligt. Men høns, mus og mennesker deler de samme gener til at forme et ansigt. Alligevel ser de helt forskellige ud.
Forskere fra Tyskland og Californien satte sig for at finde ud af, hvorfor.
Byggepladsen i embryoet
Tænk på et hus under opførelse. Genkoden er tegningerne. Men tegningerne alene bygger ikke huset.
Under fostrets udvikling sender visse celler kemiske signaler til nabocellerne. De fungerer som formænd på byggepladsen. Signalerne styrer, hvordan ansigtet skal vokse.
Signalmolekylerne er næsten ens hos alle hvirveldyr. Alligevel bliver resultatet forskelligt.
Reguleringen er nøglen
Generne er ikke bare tænd- og slukknapper. De er mere som lysdæmpere med mange trin. Evolutionen har ikke ændret selve generne ret meget. Til gengæld har den ændret de små kontakter, der styrer, hvornår og hvor generne skal bruges.
Det er som at have de samme råvarer, men at tilberede dem på forskellige måder. Salt på det rigtige tidspunkt gør forskellen.
Fordelen er stor. Evolutionen kan ændre ansigtsformen uden at ødelægge andre dele af kroppen. En lille justering i timing og placering er nok.
Cellerne hører ikke altid efter
Forskningen viste også, at det ikke kun handler om signalerne. Det handler også om, hvordan cellerne modtager dem.
Mesenkymale celler bliver til knogle, brusk og muskler i ansigtet. De reagerer forskelligt på de samme kemiske budskaber hos forskellige arter. Det samme signal kan betyne noget helt andet.
En af forskerne sagde det sådan: “Ansigtets mangfoldighed formes både af ændringer i signalerne og af, hvordan cellerne opfatter dem.”
Også inden for arten
Samme mekanisme forklarer, hvorfor du ligner din søster mere eller mindre. De samme regulerende elementer, der skaber forskelle mellem arter, skaber også forskelle mellem mennesker.
Det er derfor, nogle har brede ansigter og andre smalle næser. Det samme værktøj bruges på lidt anderledes måder.
Den enkle pointe
Evolutionen har ikke lavet nye opskrifter for hvert dyr. Den har lavet én fleksibel opskrift og lært at skrue op og ned på de enkelne dele.
Det er smart biologi. Dit ansigt er ikke bygget af helt andre gener end din fars eller din mosters. Det er de samme gener, bare styret på en anden måde.
Når nogen siger, at du har din bedstefars næse, kan du fortælle dem den rigtige historie: De samme kontakter er der – bare indstillet en lille smule anderledes.