Jorden lyser stærkere – men kun på visse steder

Man kunne tro, at mere lys om natten betyder fest overalt. Men nej. Satellitdata fra 2014 til 2022 viser et andet billede. Verden bliver lysere med 2 procent om året. Likevel sker det totalt ujævnt. Nogle områder flammer op. Andre slukker bevidst.

Det er som en fest, hvor nogle skruer op for lyset, mens andre beder om mørke.

Hvem vinder og taber på lyset?

De største stigninger sker i lande med vild urbanisering. Kina og Indien lyser markant mere op. Store byer skyder op. Vejene bliver oplyst. Folk strømmer ind til byerne. Disse steder driver det meste af den globale stigning.

Industrialiserede lande gør det modsatte. Europa sænker lysniveauet. LED-pærer spiller en rolle. De bruger mindre strøm til samme lys. Plus kampen mod lysforurening. Byer slukker gadelys midt om natten eller dæmper dem, når der er stille.

Krig og regler slukker lyset

Ændringerne rammer pludseligt. Ukraine mistede masser af lys efter Ruslands invasion. Satellitterne fangede det tragiske fald.

Frankrig halverede næsten lyset med 33 procent. Regler kræver sluk efter midnat. Det sparer energi og hjælper naturen.

Tyskland er et mosaik. Hele landet står stille. Men nogle regioner steg 8,9 procent. Andre faldt 9,2 procent. Lokale valg bestemmer.

Sådan måler vi det hele

Forskere bruger VIIRS-satellitter. De scanner jorden efter midnat. Hver nat dækker de næsten alt. Opløsningen er 0,5 kvadratkilometer – som 70 fodboldbaner.

Nu tager de fuld opløsning. Ikke kun gennemsnit. Det afslører hurtige ændringer og små mønstre. Nye algoritmer retter for vinklen. Et boligområde ser anderledes ud på skrå.

De filtrerer også naturlys. Skovbrande og nordlys udelukkes. Kun menneskeligt lys tæller.

Hvorfor skal vi bryde os?

Det handler ikke kun om data. Kunstigt lys sluger strøm. Det er en kæmpe energiforbruger efter mørkets frembrud. Mere lys giver mere CO2 – medmindre det er grønt.

Miljøet lider. Fugle forvirres på træk. Insekter dør i millioner ved lamper. Dyr mister rytmen. Lysforurening er et kæmpe problem.

Europa får sin egen lyssatellit

USA og Kina har flere. Europa mangler en specialbygget. Det ændres nu. Christopher Kyba leder projektet via ESA's Earth Explorer 13.

Den nye satellit fanger svagere lys. Højere opløsning. Mindre usikkerhed. Vi kan tjekke, om tiltag virker.

Konklusionen

Jorden bliver lysere om natten. Men historien er nuanceret. Vækst i udviklingslande. Bevidste nedskæringer i vesten. Variationer fra politik, tech og krig.

Satellitterne giver et unikt blik ovenfra. De hjælper os med at lyse smartere i en tid med klimakrise.