Din tarm har superkræfter

Forskere fra MIT har fundet ud af, at tarmens stamceller kan sætte gang i heling helt af sig selv. Det eneste, de skal bruge, er en bestemt aminosyre fra maden.

Aminosyren hedder cystein. Den findes i helt almindelige fødevarer, og nu viser det sig, at den kan fortælle tarmens celler, at det er tid til at reparere skader.

Hvorfor er det vigtigt?

Tidligere vidste man, at kost og faste påvirker tarmens heling. Men ingen havde fundet én enkelt næringsstof, der direkte styrer processen. Nu står det klart: cystein er den direkte besked.

Det er som at finde den præcise knap, man skal trykke på, بدلاً من at være sikker på, at den funktion virker.

Hvordan foregår det?

Tarmen tager cystein til sig og omdanner den til CoA. Stofferne når frem til specielle immunceller, som hedder CD8 T-celler. De aktiveres og begynder at lave masser af et protein ved navn IL-22.

IL-22 er signalet, der siger til stamcellerne: "Byg nyt væv." Det er første gang, forskerne har set, at disse immunceller spiller den rolle i tarmens reparationsplan.

Kan det hjælpe kræftpatienter?

Kemoterapi og strålebehandling ødelægger ofte tarmen. Det er en af de sværeste bivirkninger.

I forsøg med mus reparerede tarmen sig selv betydeligt hurtigere, når musene fik ekstra cystein. Tidligere forsøg viser, at det også virker efter kemoterapi.

Cystein er ikke noget fremmed stof. Det er et af de byggematerialer, kroppen allerede kan bruge.

Hvor finder du cystein?

Det ligger lige i køledisken:

• Kylling og oksekød
• Æg og mælkeprodukter
• Bønner og linser
• Nødder

Kroppen kan selv lave cystein af metionin, men den form, man får fra mad, rammer tarmen direkte og er mere effektive.

Hvad sker der næste gang?

Forskerne vil nu teste, om cystein også hjælter andre væv – som hårsekkene. De undersøger også andre aminosyrer, som viser lignende virkning.

De tror, at flere af de almindelige amino-syrer har skjulte job i cellernes regulering.

Hvad betyder det for os?

Forskningen viser, at vi ikke altid skal jagte nye mediciner. Sommetider ligger løsningen allerede i den næste skål mad.

Det er endnu kun testet på mus. Men resultaterne giver grund til optimisme, især for mennesker med kraftige tarmbivirkninger fra kræftbehandling.