Søgen efter liv bliver pludselig meget klogere

Forskere har længe slået hovedet mod væggen. Hvordan ved man egentlig, om der er liv på Mars eller Europa? Det er det store spørgsmål.

Problemet er simpelt. Livets kemiske byggesten – aminosyrer, fedtsyrer og andre organiske stoffer – kan opstå uden liv. Vi har fundet dem i meteoritter. Vi har lavet dem i laboratorier. Så at spotte dem på en fremmed planet beviser intet. Det er som at finde en enkelt sten på en byggeplads. Noget er sket, men hvad?

Nu har et hold fundet en smart løsning.

Ikke indholdet – men mønsteret

Forskere fra UC Riverside og Weizmann Instituttet vendte det hele på hovedet. De spurgte ikke: "Hvilke molekyler er der?" Nej, de ville vide: "Hvordan er de ordnet?"

Her bliver det spændende. Liv skaber ikke molekyler tilfældigt. De følger klare mønstre, som man kan måle med tal.

Forestil dig en bogreol. En rodet en har masser af kogebøger her og der, men næsten ingen romaner. En ordnet bibliotek har derimod mange typer bøger, fordelt jævnt. Liv gør noget lignende med kemien sin. Det producerer variation – mange forskellige molekyler – og balance i mængderne.

Ulevende processer? De laver ofte kæmpe bunker af én type og næsten ingenting af andre.

Låner et trick fra naturens eksperter

Det fedeste ved gennembruddet? De opfandt ikke noget nyt. De stjal et værktøj fra økologerne.

Økologer kigger på artsmangfoldighed med to ting:

• Righed: Hvor mange arter er der?
• Jævnhed: Er de fordelt lige?

Nogen tænkte: "Lad os bruge det på molekyler!" Og det virkede. Bedre end forventet.

Resultaterne taler for sig selv

Holdet testede metoden på 100 datasæt. De kiggede på aminosyrer og fedtsyrer fra levende bakterier, fossiler, jord, meteoritter, asteroider og lab-prøver.

Uanset hvad viste biologiske prøver ét mønster. Ikke-biologiske viste et andet. Hver gang.

Det mest overraskende? Det virkede på fossiler. Millioner år gamle dinosægskaller bar stadig livets kemiske signatur. Selv nedbrudte prøver holdt fast i mønsteret.

"Det overraskede os virkelig," siger Fabian Klenner, en af lederne. Han har ret. Normalt forsvinder spor i forfaldne materialer. Her holdt det stand.

Betydning for rum-eventyr

Forestil en Mars-rover finder organiske molekyler i jorden. I dag ville forskerne tænke: "Liv eller bare kemi?"

Nu kan de regne på det. Tjekke mønsteret. Ser det ud som livets fordeling eller naturens kaos?

Det smarte? Metoden bruger data, vi allerede indsamler fra rummissioner. Ingen nye, dyre instrumenter nødvendige.

Den ærlige advarsel

Forskere hævder ikke, det er den ultimative løsning. Én test beviser ikke liv.

"Framtiden kræver flere beviser," siger Klenner. Han rammer plet. Du skal have denne metode plus andre data plus geologi.

Men som ekstra værktøj? Den er stærk. Når flere tester peger samme vej, kan man juble.

Min vurdering

Denne idé er genial i sin enkelhed. Vi behøver ikke jage sjældne molekyler. Vi leder efter livets organisering – som et fingeraftryk.

Universet er kæmpestort, og vi er stadig blinde. Men værktøjer som dette hjælper os med at spotte livets spor overalt.

Vi finder måske ikke grønne mænd i morgen. Men nu er vi bedre rustet, når de dukker op.