Vent, Der Er En Hemmelig By Under Isen?

Forestil dig følgende scene: Det er 2024, og NASA flyver rutinemissioner over Grønlands enorme indlandsis. De bruger avanceret radarteknologi til at studere isen og kortlægge landskabet under den. Pludselig får forskeren Chad Greene øje på noget usædvanligt i dataene. Hvad har han fundet?

En begravet militærbase.

Ikke bare en hvilken som helst struktur. Vi taler om Camp Century, også kendt som "byen under isen". Det var kæmpe stort — 21 underjordiske tunneler, der strakte sig næsten 3.000 meter, med træbygninger, ståltage og en ægte atomreaktor. Alt sammen frosset fast cirka 30 meter under overfladen.

Greene selv beskrev det første øjeblik sådan her: "Vi ledte efter isens bund, og så popper Camp Century bare op." Hans kollega Alex Gardner fra NASAs Jet Propulsion Laboratory sagde, at de virkelig ikke vidste, hvad de kiggede på i starten. Kan du forestille dig at være isforsker og tilfældigvis opdage en hemmelig militærbase? Det må være et af de mest surrealistiske øjeblikke i moderne videnskab.

Men Her Bliver Det Virkelig Interessant...

Du tænker måske: "Okay, et spøgelsesby under isen, mærkeligt men hvad så." Men hold nu fast — historien om, hvorfor de overhovedet byggede det her sted, er fuldstændig vanvittig.

Camp Century blev officielt præsenteret som en videnskabelig forskningsstation. Og ja, forskerne der gjorde faktisk nogle genuint vigtige opdagelser. De var pionerer inden for iskerneboring, og de fandt beviser for, at Grønland engang var dækket af skove med et rigt dyreliv. Ret cool, ikke?

Bortset fra at det bare var en skalkeskjul.

Den virkelige mission hed Project Iceworm, og den lignede noget fra en kold krigs-dystopi. Ideen? Skjul atomare ballistiske missiler under Grønlands indlandsis, klar til affyring hvis russerne angreb. De planlagde at bygge yderligere 134.000 kvadratkilometer tunneler — plads nok til 600 missiler. Det ville kræve 60 affyringsbaser og cirka 11.000 soldater, der permanent boede under jorden.

Jeg ved ikke med dig, men tanken om 11.000 mennesker, der lever i tunneler under et isdække i total isolation, lyder som noget fra en dystopisk roman, ikke en militær strategi.

Her kommer det virkelig sørgelige: Danmark anede intet om det. Selvom USA havde tilladelse til at bygge baser på Grønland via en forsvarsaftale fra 1951, blev den fulde omfang af Project Iceworm holdt fuldstændig hemmeligt for den danske regering. "Videnskabelig forskning" var bare en praktisk dækkehistorie.

At Bygge En By Under Is Lyder Fuldkommen Fremmedgørende

Kan du forestille dig logikken i at bygge sådan noget? Temperaturerne faldt til minus 56 grader. Vindstødene kunne nå 200 kilometer i timen. De var nødt til at slæbe 5.400 ton materiale med tunge slæder, der maks kunne klare 3 kilometer i timen. At få forsyninger fra Thule (en anden amerikansk base) til byggepladsen tog 113 timer på de slæder. Ethundredotreten. Timer.

De gravede enorme render ind i isen — hovedrenderen blev kaldt "Main Street" og strakte sig 300 meter. Indeni byggede de træstrukturer med ståltag. Kronjuvelen var en af de første atomreaktorer af mellemstor størrelke, som skulle håndteres med ekstrem forsigtighed i de iskolde forhold bare for at fungere.

I 1967 blev hele operationen opgivet. Den ustabile is gjorde det hele upraktisk, og Project Iceworm var officielt dødt. De rev ned, hvad de kunne, fjernede reaktoren og rejste.

Men her er den del, der holder mig vågen om natten...

Radioaktivitetsproblemet Ingen Ville Tale Om

Husker du den atomreaktor? Den, de arbejdede så hårdt på at installere under 30 meters is? De fjernede den, da basen lukkede i 1967.

De fjernede derimod ikke affaldet.

I løbet af dens korte levetid producerede reaktoren over 178.000 liter nukleart affald. Alt sammen ligger stadig der, frosset under Grønlands indlandsis.

I årtier var det ikke det store problem. Isen var stabil, affaldet var sikkert låst fast i sin frosne dvale. Men her er sagen med indlandsis: Den smelter.

Ifølge klimaprognoser kan Camp Century og dets radioaktive indhold begynde at blive eksponeret så tidligt som 2090. Den is, der har beskyttet denne giftige hemmelighed, bliver langsomt sin egen værste fjende.

Forskere som William Colgan har bemærket, at "de troede, det aldrig ville blive eksponeret." Kold krigs-planlæggerne antog, at isen ville være permanent. De tog fejl.

Hvad Betyder Det Hele?

Jeg finder denne historie utrolig fascinerende, fordi den er som et vindue ind i, hvordan vi tænkte under den kolde krig — denne periode med ren paranoia, hvor vi var villige til at bygge hele byer under isdækker bare for at have endnu et atomart alternativ. Ambitionen, hemmeligheden, den rene frækhed i det hele.

Men det er også en advarsel om at efterlade rod. Vi byggede det her, brugte det, opgav det og gik væk. 57 år senere står vi tilbage med radioaktivt affald begravet under smeltende is — et problem, som fremtidige generationer bliver nødt til at finde ud af at løse.

Næste gang du kigger på et kort over Grønland, så husk: Der ligger en hel spøgelsesby derude, komplet med nukleart affald, der langsomt arbejder sig mod overfladen, efterhånden som verden bliver varmere. Naturen har en tendens til at udgrave vores hemmeligheder før eller siden.

Nogle gange er de mest interessante historier ikke dem, vi finder i fremtiden — de er begravet i fortiden, vi glemte at rydde op efter.

Kilde: Popular Mechanics