Ötzis små rejsekammerater
Kender du Ötzi? Ham den frosne mand fra Ötztal-alperne, der blev fundet i 1991? Forskere har studeret ham i årtier. Jeg troede ærligt talt, vi vidste alt, der var at vide om denne 5.300 år gamle mumie.
Men vi anede ikke, han havde passagerer med.
Et forskerhold har lige offentliggjort resultater i tidsskriftet Microbiome. Og de fik mig til at juble over mikrobiologi. Og det siger ikke så lidt fra en person, hvis øjne normalt triller bagud ved ordet "bakterier".
De fortæller nemlig om organismer, der har været med Ötzi. Ikke bare som døde rester fra hans tid. Men som levende mikroorganismer, der har overlevet sammen med ham i årtusinder.
Tarmfornemmelser
Lad os starte med, hvad der er inde i Ötzis mave.
Forskerne brugte flere prøvetagningsteknikker til at finde ud af, hvilke mikroorganismer der var originale beboere fra Ötzis levetid, og hvilke der var flyttet ind senere. De undersøgte is fra hans overflade, smeltevand inde i kroppen, utallige podepinde og endda jordprøver fra fundstedet.
Det, de fandt i Ötzis tarme og maveindhold, var bemærkelsesværdigt. Hans originale tarmflora. Denne mikrobielle samfund blev første gang dokumenteret i 2019, men den nye forskning bekræfter, hvor speciel den egentlig er.
Ötzis tarmflora ligner de få kendte mikrobiomer fra tidlige menneskesamfund. Mange af disse bakterier findes sjældent hos mennesker i det moderne industri samfund. Vi taler om mikrober, som mennesker engang bar rundt på. Før vores sterile livsstil, forarbejdet mad og antibiotika udryddede dem.
Det føles som at finde et levende øjebliksbillede af, hvordan menneskelig fordøjelse så ud, før civilisationen ændrede alt.
Gær, der nægtede at forlade
Men her bliver det virkelig interessant.
Forskerne opdagede koldtilpassede gærarter, der sandsynligvis kom fra gletscheren selv. Disse små overlevere har været hos Ötzi i tusindvis af år. Måske helt siden han først frøs.
Hvordan ved de det? Genetiske test viste, at gærsvampene er beslægtet med stammer fra ekstremt kolde steder. Også Antarktis. Denne forbindelse understøtter idéen om, at de stammede fra gletscheren og aldrig forsvandt.
"Vi ser kontinuitet her," forklarer Frank Maixner, direktør for Institut for Mumieforskning hos Eurac Research. "Disse gærarter har fulgt Ötzi på hans lange rejse gennem årtusinderne."
Og det her: De fandt både kraftigt nedbrudt (antik) DNA og velbevaret (moderne) DNA fra de samme organismer. Det betyder, at mikroorganismerne ikke bare er biologiske rester. De eksisterer stadig under mumens nuværende opbevaringsforhold. Det vil sige minus seks grader celsius og høj luftfugtighed.
Nogle overlever måske endda i en hvilende tilstand. Bare ventende.
En mumie, der stadig er i live
Det, der virkelig fangede mig ved denne forskning: Sarhan, hovedforfatteren, udtrykte det perfekt. Han sagde, at en mumies mikrobiom er unikt, fordi du har at gøre med mikrober, der er over 5.000 år gamle og moderne mikrober, der er kommet til siden fundet.
Men mere end det. Forskningen viser, at Ötzi ikke står i det museum som en død relikvie. Han er et "dynamisk biologisk system", som Maixner udtrykker det.
Tænk over det. Vi bevarer ikke bare en krop. Vi bevarer et økosystem. Et lille, urgammelt økosystem, der stadig er i gang med at snakke med sig selv.
Pludselig vending: Vi har måske fodret dem
Og her kommer en drejning, der er lige dele fascinerende og en smule pinlig for os mennesker.
Tre af de fire gærarter har en særlig evne: De kan nedbryde fenol. Og gæt hvad fenol blev brugt til, efter Ötzi blev fundet? Fjernelse af skimmelvækst fra mumens overflade.
Så i vores velmente bevaringsbestræbelser kan vi ved et uheld have skabt en buffet for disse gærarter. Organismerne har måske brugt vores konserveringsbehandlinger som en utilsigtet fødekilde i årtier.
Ups.
Hvorfor det betyder noget ud over kulefaktoren
Ud over den rene undren over at opdage levende organismer, der er tusindvis af år gamle, har denne forskning nogle seriøst praktiske perspektiver.
For det første hjælper det forskerne med at forstå, hvordan gletschermumier overlever så længe. Konservationsekspert Marco Samadelli understreger, at "bevaringsforholdene for gletschermumier endnu ikke er fuldt ud forstået. Denne undersøgelse udvider vores viden på området."
Men der er mere. Disse koldtilpassede mikroorganismer kan fungere ved temperaturer, der ville bremse eller stoppe mange andre arter. Det gør dem utroligt værdifulde for industrielle processer, der kræver mindre energi. Også fermentering ved lave temperaturer.
Tænk på at bruge urgamle gærarter i din øl eller mad. Videnskab? Ikke længere.
Beskytter Ötzi for fremtidige generationer
Sydtirols Arkæologiske Museum har haft ansvaret for Ötzis bevarelse. Ifølge direktør Elisabeth Vallazza er "mumiens konserveringsforhold meget stabile i dag." Men hun erkender også, at "yderligere forskning og fulde bevaringsindsatser bestemt er nødvendige for at bevare ham i mange flere generationer."
Forskerholdet bliver ved med at overvåge Ötzis mikrobiom. De sikrer, at disse små rejsekammerater ikke forvolder skade, mens de fortsætter deres årtusinder lange vagt.
Sidste tanker
Jeg ved ikke med dig, men jeg finder det helt magisk. Vi har tendens til at tænke på Ötzi som et frosset øjebliksbillede. Et øjeblik bevaret i is. Men denne forskning afslører noget andet. Ötzi er en del af en levende historie. Omgivet af organismer, der har været rejsekammerater på denne frosne rejse lige så længe som han.
Disse små gærarter og bakterier er ikke bare passagerer. De er ledsagere. Og de har meget mere at lære os om overlevelse, bevarelse og hvad det egentlig vil sige at være "i live".
Næste gang du kigger på Ötzi bag glasset derhjemme: Husk. Han er ikke alene. Han har aldrig været alene.