Altså... Kan planter faktisk tænke?
Okay, jeg er nødt til at fortælle jer om noget, der virkelig fik mit hoved til at spinne. Der er nemlig en voksende debat i videnskabelige kredse om, hvorvidt planter måske faktisk er bevidste. Altså bevidste om sig selv og deres omgivelser. Ikke på den "Lille Shop af Horrors"-måde (ingen talende planter... endnu), men på en måde der får en til at se helt anderledes på sin stueplante.
Planter laver langt mere, end vi troede
Her er hvad der har sat gang i forskerverdenen: planter udfører nogle seriøst sofistikerede ting. De kan mærke lys, tyngdekraft, berøring og endda kemiske signaler fra andre planter. Når man generer dem (bogstaveligt), kan de sende kemiske advarsler til deres naboer. Deres rødder vokser mod vandkilder med overraskende præcision.
Men her bliver det vildt — nogle forskere stiller nu spørgsmålet: er det her bare automatiske reaktioner, eller sker der noget mere?
Dr. Stefano Mancuso, der stort set er videnskabens plantehvisker, har i årevis argumenteret for, at planter behandler information på måder der ligner problemløsning. De har ingen hjerner, okay, men de gør noget der fungerer som tænkning.
Bevidstighedsspørgsmålet
Her er det der har naget mig, mens jeg har læst om denne debat. Vi mennesker har altid følt os ret specielle omkring bevidsthed. Evnen til at være opmærksom, til at have subjektive oplevelser — til at føle ting.
Men hvad nu hvis det bare er vores egen bias der taler?
Når man tænker over det, er det svært nok at definere bevidsthed. Vi kan ikke engang blive enige om, hvad der gør et menneske bevidst kontra i koma. Nu skal vi så finde ud af, om en fluefanger "oplever" at fange en flue?
Nogle forskere siger, at planter har "minimal bevidsthed" — en grundlæggende form for opmærksomhed der hjælper dem med at navigere i deres miljø. Andre synes, det er fuldstændig vanvittigt.
Hvorfor det her betyder noget (meget)
Her er min holdning, og jeg tror det betyder mere end bare at være en fed videnskabsfakt: hvis planter har nogen form for bevidsthed, ændrer det fuldstændigt, hvordan vi tænker om livet på Jorden.
Det gør vores forhold til planteriget langt mere kompliceret. Hver gang du slår græsset, er du... ja, I ved. Og det åbner spørgsmål op om, hvordan vi driver landbrug, hvordan vi behandler skove, og om den naturlige verden har interesser der fortjener at blive taget i betragtning.
Plus, det er ydmygende på den bedste måde. Vi har brugt århundreder på at antage, at vi var specielle, at bevidsthed var denne sjældne gave som kun "avancerede" livsformer fik. Hvad nu hvis bevidsthed faktisk er vævet ind i livet selv, bare udtrykt på forskellige måder?
Konklusionen
Jeg tror ikke, vi kommer til at have filosofiske debatter med vores stueplanter lige foreløbig. Men denne forskning får mig til virkelig at genoverveje, hvad jeg antog om den grønne verden omkring mig.
Måske næste gang du er i en skov eller en have, så tag et øjeblik til at sætte pris på, at disse organismer måske oplever deres eksistens på måder vi kun er begyndt at forstå. Det gør dig ikke skør at undre dig over, om træerne har en god dag.
Hvad tænker I? Overdriver jeg, eller er det et af de øjeblikke hvor vi har set det hele forkert? Skriv en kommentarer — jeg vil virkelig gerne vide, om jeg er den eneste der nu kommer til at kigge anderledes på sin pottebregne.