Skibormes slim bliver til historiebog

Forestil dig det: Dykkere finder i 2016 et gammelt handelsskib i kroatiske farvande. Det sank omkring år 170 f.Kr. I dag kaldes vraget Ilovik-Parzine 1. Det afslører romersk hverdag på en helt uventet måde.

Men nej, det handler ikke om lasten eller trækonstruktionen. Forskere kigger på det kedelige: den klæbrige belægning, der holdt skibet tæt mod vand.

Hvorfor bryde sig om gammel tætningsmasse?

Hvorfor analysere 2000 år gammel klister? Fordi romerne ikke havde moderne materialer. De blandede harpiks, tjære, bivoks og naturens gaver. Det siger meget om deres liv.

Romerne var mestre i at beskytte skibe mod saltvand, orme og havets angreb. De testede opskrifter fra sted til sted. Viden, der blev videregivet og forbedret gennem generationer.

Pollenens hemmelighed

Så kommer det vilde: I belægningen sad pollen. Tusindvis af år gammelt. Fra planter, hvor massen blev lavet eller påført.

Pollen er som spor fra gamle skove. Forskere fandt tegn på middelhavsbuske som oliventræer og hassel. Eg-skove, kyst med elle. Selv højland med gran og bøg.

Ved at kortlægge pollen kunne de spore skibets rejse. Bygget nær Brindisi i Syditalien, et stort romersk havneby. Derefter rundt i Adriaterhavet med reparationer. Hver regions planter satte deres præg på den nye masse.

Detektivarbejde uden forventninger

Skibet havde flere lag belægning. Det viser vedligeholdelse over tid. De fleste lag var simpelt: Opvarmet fyrreharpiks. Det kræver præcision og færdigheder.

Men ét lag var specielt: Zopissa. En blanding af tjære og bivoks, som romerne beskrev i gamle tekster. Plinius den ældre nævnte det. Her fik de bevis: Teksterne løj ikke.

Bivoksen gjorde massen lettere at arbejde med. Romerne eksperimenterede kemisk – uden laboratorier.

Hvad det betyder for os alle

Det er mere end arkæologi. Det viser rejser, handel og udveksling af viden over Middelhavet. Forskellige teknikker peger på ruter og kulturudveksling.

Det ændrer arkæologien. Vi har overset vedligeholdelsesmaterialer. Fokus har været på store ting som skibsdesign og træ.

Ledende forsker Arnelle Charrie siger det perfekt: "Belægningerne vidner om skibets liv og rejser." De er historiefortællere.

Det store billede

Metoden er genial: Kemi, pollenanalyse og historieforskning. Den kan bruges på mange vrag og fund.

Vi har ignoreret det simple: Tætningsmassen, der holdt skibet flydende. Nu deler den sine hemmeligheder.

Ilovik-Parzine 1 lå stille i 2000 år. Nu fortæller det om oprindelse, rejser og romernes verden.

Ikke dårligt for lidt gammelt slim.

Kilde: https://www.popularmechanics.com/science/archaeology/a71140561/roman-shipwrecks-waterproof-coating