- Åbningshook om flyvende biler og hvorfor vi elsker idéen
- Annonceringen af Tesla-demoen
- Historien om de mislykkede løfter (men med mine egne ord, ikke kopieret)
- Mine kommentarer og holdninger
- Afsluttende refleksion
Okay, jeg må indrømme det – da jeg første gang så videoen af Teslas flyvende Roadster, der skød sig selv opad på hovedet for derefter elegant at rette sig ud midt i luften, udstødte jeg et hørbart "wow". For lad os være ærlige: flyvende biler er fede. Det er den slags ting, vi har drømt om, siden vi første gang så Marty McFly suse hen over trafikken i Back to the Future Part II.
Elon Musk præsenterede denne lille skønhed på et SpaceX-anlæg i Texas, fuldendt med en entusiastisk menneskemængde, der jublede. Bilen bruger 10 dyser monteret på ultrahøjtryks-lufttanke til basalt set at skyde sig selv op i himlen. Ingen chauffør, bemærkede Musk – for at "sikre, at vi ikke dræber nogen," sagde han med en latter. Stilrent.
Produktionstidslinjen? 2028, hvis alt går helt efter planen.
Og hør, jeg vil gerne have, at det her virker. Det vil jeg virkelig gerne. Der er noget dybt menneskeligt over at ville bryde fri af trafikpropper og overfyldte motorveje. Men her er pointen – og jeg siger det med al min kærlighed – vi har været her før. Mange, mange gange.
Dengang i 1957 annoncerede magasinet Popular Mechanics selvsikkert, at "Aerial Sedan" fra Hiller Helicopter Company ville være din flyvende bil inden 1967. Artiklen beskrev endda ingeniørkunsten i detaljer – fire indkapslede blæsere, der støttede motoren og kabinen. Stanley Hiller Jr., opfinderen, havde allerede skrevet historie som teenager ved at skabe den første koaksiale helikopter. Han var ikke en amatør.
Den koreanske krig skulle angiveligt have forsinket tingene. Derefter... ja, det skete ikke. Den flyvende bil dukkede aldrig op i indkørsler over hele Amerika. Eller andre steder, for den sags skyld.
Dette mønster har gentaget sig i årtier. Hvert par år lover et eller andet firma eller opfinder, at den flyvende bil endelig er på vej, og hvert par år sidder vi stadig fast i trafikken på jorden.
Så hvorfor bliver jeg ved med at skrive om det her? Hvorfor bliver jeg ved med at blive begejstret? Fordi ærligt talt, det er det, det vil sige at være menneske, ikke? Vi drømmer umulige drømme. Vi bygger ting, der virker skøre. Og ved du hvad? De fleste af de skøre idéer fejler. Men nogle af dem gør ikke. Brødrene Wright blev grinet af, før de skrev historie ved Kitty Hawk.
Bliver Teslas flyvende bil den, der rent faktisk virker? Det ved jeg ærlig talt ikke. Ingeniør-demonstrationen var imponerende – det vil jeg give dem. Men der er en enorm kløft mellem "se, hvad vi kan i en kontrolleret demo" og "her er et sikkert, prisvenligt køretøj, du kan købe."
Det, jeg ved, er dette: Hver gang nogen kaster sig over drømmen om den flyvende bil, lærer vi noget nyt. Måske er problemet ikke teknologien – måske er det regulering, omkostninger eller infrastruktur. Måske har vi brug for en helt anden tilgang.
Så ja, jeg vil forblive forsigtigt optimistisk omkring Teslas 2028-tidslinje. Jeg vil følge med med stor interesse, mens de formodentlig crasher et par prototyper og finder ud af, hvad der rent faktisk er muligt. Og jeg vil være her til at skrive om det, for ærligt talt er selv fiaskoerne en del af den historie, der i sidste ende fører os mod noget fantastisk.
Men måske skal du ikke bytte din sedan ud med et depositum til denne her helt endnu. Historien tyder på, at tålmodighed kan være klogt.
https://www.popularmechanics.com/cars/hybrid-electric/a74158903/tesla-flying-car-history