Et nyt paddeopkald fra Amazonas

Okay, jeg er nødt til at fortælle jer om det her.

Forskere har lige opdaget en helt ny frøart i Amazonas' oversvømmede skove. De har døbt den Adenomera varcena. Og det vilde er, at den lille fyr har levet lige foran vores næser – eller rettere: under blade i skove, der kun findes en del af året.

Hvad er så det særlige?

For det første ligner frøen næsten fuldstændig andre frøer i samme slægt. Vi taler nærmest identiske tvillinger på overfladen. Men her kommer det interessante: Forskerne fandt ud af, at frøene faktisk er fuldstændig forskellige arter. Hvordan? To smarte ledetråde: deres DNA og deres syngende stemme.

Ja, du læste rigtigt. Hver frøart har sin egen unikke paringscall. Og Adenomera varcena har en karakteristisk kort lyd i et langsomt tempo. Tænk på det som frøens personlige ringetone. Forskerne optog disse kald og sammenlignede dem med beslægtede arter. Og gæt hvad? Den nye frøs sang var markant anderledes. De opdagede også en lille fysisk forskel: ingen mørk plet på undersiden af forbenet.

Dette kalder forskerne "kryptisk diversitet" – når arter ligner hinanden til forveksling, men genetisk set er helt forskellige. Det er som at opdage, at din nabo ikke faktisk er din nabo, men en anden person der bare ligner vedkommende til punkt og prikke. Ret vildt, ikke?

Et usædvanligt hjem

Her er en anden ting, der gør denne opdagelse speciel. De fleste frøer i slægten Adenomera foretrækker tørre skove. De er typen der godt kan lide fødderne solidt plantet på land. Men Adenomera varcena? Den trives i sæsonoversvømmede skove – økosystemer der en del af året ligger helt under vand.

Det var en total overraskelse. Det viser sig, at denne slægt har en langt mere fleksibel livsstil, end vi nogensinde havde forestillet os. Forskerne fandt frøene ved Moa- og Crôa-floderne i Brasiliens delstat Acre, hvor de lever i skove der transformerer sig med årstiderne.

Tiden løber

Og her bliver jeg lidt bekymret – og det tror jeg, I bliver også.

Klimaforandringer ændrer regnmønstre og oversvømmelsestider over hele Amazonas. Da frøen specifikt har tilpasset sig en bestemt oversvømmelsescyklus, kan ændringer i hvornår og hvor meget skoven oversvømmes påvirke dens yngel. Forskerne ved endnu ikke nok om frøens livshistorie til at forudsige præcis, hvor sårbar den er.

Men her kommer det større billede, der for alvor fik mig til at tænke: Forskerne mener, der findes mange flere Adenomera-linjer derude, som endnu ikke er formelt beskrevet. Vi taler om arter der eksisterer, men som endnu ikke engang er blevet navngivet.

Og her kommer den virkelig alvorlige del fra forsker Thiago R. Carvalho: Arter der ikke er formelt beskrevet kommer ikke med på beskyttede arterlister. De falder igennem sprækkerne – juridsk og miljømæssigt sårbare – og risikerer at uddø før vi overhovedet ved, de eksisterede.

Hvorfor navngivning betyder noget

Som forsker Célio F. B. Haddad udtrykker det: Tempoet i naturødelæggelsen overhaler vores evne til at katalogisere, hvad der lever der. Hver gang vi beskriver en ny art, giver vi den en chance. Vi kan ikke beskytte det, vi ikke engang ved eksisterer.

Så ja, denne lille frø med sin unikke sang og sit usædvanlige oversvømmede skovhjem er mere end bare en fed videnskabelig kendsgerning. Det er en påmindelse om, at vores planet er fuld af mysterier, vi kapløber mod tiden for at forstå.

Tænk over det næste gang, du hører om en ny art. Hver eneste en betyder noget. Hver eneste en er en lille sejr i et meget større kapløb.

Kilde: ScienceDaily