Okay, du skal nok sætte dig ned for den her.
Forskere fra UC Berkeley har lige gjort en opdagelse, der lyder som taget direkte ud af en sci-fi-roman. De har fundet ud af, at cirka 1% af din DNA – altså nogenlunde det samme beløb, de fleste har fra neandertalere – faktisk kommer fra en fuldstændig mystisk, uidentificeret art. Vi snakker om en urgammel slægtning, der efterlod sig sit aftryk på menneskeheden så langt tilbage i tiden, at vi overhovedet ikke ved, hvem de var.
Hvad i alverden er "spøgelses-DNA"?
Tænk på det sådan her: Du kender sikkert deDNA-test, der fortæller dig om din herkomst i procenter? Jo, forskerne har arbejdet på noget lignende, men i stedet for at kigge på lande og regioner, leder de efter DNA fra gamle menneskelige slægtninge – homininer der gik rundt på jorden for hundredtusindvis af år siden.
Her bliver det virkelig mærkeligt. Da forskerne Yulin Zhang og Arjun Biddanda kiggede grundigt på moderne menneskers genom, fandt de spor af DNA, der helt sikkert var oldgammelt og helt sikkert hverken neandertaler eller denisovaner (de to gamle hominingrupper, vi ved mest om). Det var... noget andet. Noget vi ikke kan identificere.
Derfor navnet: "spøgelses-DNA."
Hvordan endte vi med mysterie-DNA?
Vores menneskelige forfædre viste sig altså ikke at være de ensomme sjæle, vi måske havde bildt os ind. Tidlige Homo sapiens var ret aktive. De parrede sig med andre homininarter, der levede side om side med dem – nogle gange blev disse arter til sidst optaget i vores genpulje, og nogle gange døde de ud af andre grunde.
Det svære er, at dette spøgelses-DNA går endnu længere tilbage end de velkendte neandertaler- og denisovaner-møder. Forskerne anslår, at denne mysterieart levede for omkring en million år siden, hvilket er ret vildt, når man tænker over det.
Her kommer det mest vanvittige
Dette spøgelses-DNA hænger ikke bare rundt i én population. Forskerne fandt beviser for, at denne introgressionsbegivenhed – det fancy ord for når gener overføres mellem arter – påvirkede ALLE moderne menneskepopulationer, ikke kun afrikanere eller europæere eller asiater.
"Vi finder bevis for mindst én spøgelses-introgression, der går forud for [ud-af-Afrika-ekspansionen], og som bidrog med afstamning til alle nutidige populationer," bemærkede forskerne i deres studie publiceret i Science.
Så det betyder, at din tip-tip-...-tip-oldemor fandt sammen med et medlem af denne mysterieart, og på en eller anden måde er den DNA blevet kopieret trofast og givet videre gennem utallige generationer for at ende hos DIG.
Hvem var så denne mystiske slægtning?
Ærligt talt? Forskerne har gæt, men ingen klare svar. De tror, det kan være Homo erectus eller Homo heidelbergensis, men de er usikre. Det kan være arter, vi slet ikke har fossiler af, eller måske er deres genetiske aftryk simpelthen for udvisket til at pege entydigt.
Og det sjove er – inden i denisovaner-DNA'et (især i oceaniske populationer) har de fundet spor af endnu FLERE uidentificerede linjer. Det ser ud til, at vores familietræ ikke bare forgrenede sig – det var nærmest en hel skov.
Hvorfor skulle du overhovedet interessere dig for det?
Jeg synes ærlig talt, at dette er en af de opdagelser, der får en til at se på sig selv på en anden måde. Du bærer ikke kun gener fra dine forældre og bedsteforældre. Du bærer gener fra neandertalere, denisanere og tilsyneladende mindst én mystisk gammel art, vi end ikke har givet et navn endnu.
Forskerne er særligt interesserede i, hvordan disse spøgelsesgener kan have hjulpet os med at overleve og udvikle os. Nogle af dem ser ud til at spille roller i vores immunsystem og stofskifte. Med andre ord kan disse gamle møder være en del af grundene til, at du sidder og læser dette lige nu.
Ret vildt at tænke på, ikke? Hver gang du swiper på din telefon eller binder dine sko, kan du takke (eller bebrejde) en million år gammel spøgelsesslægtning for en lille del af den evne.
Vi kommer sandsynligvis til at bruge mange flere gamle DNA-prøver – særligt fra Afrika og Asien – før vi endelig kan sætte navn på denne mystiske forfader. Men indtil da kan vi alle nyde godt af, at vi er gående, åndende mozaikker af evolutionær historie.
Hvem vidste, at det at være menneske indebar at bære rundt på så mange hemmeligheder i vores celler?