Hemmelige tunneller under 4.500 år gammel by vækker arqueologer

Forestil dig følgende: Det er over 4.500 år siden, og du bor i det, vi i dag kalder Indre Mongoliet. Din by er omgivet af tykke stenmure med porte og forsvarsgrave. Ganske almindeligt for gamle bosættelser, tænker du måske.

Men vent bare til du hører det næste.

Under alt det har nogen gravet tunneller. Ikke én eller to stykker, men seks sammenhængende passager, der snor sig gennem jorden som rødder fra et træ. De går op til seks meter ned i dybden, og de holder sig ikke bare inden for byens mure – de fortsætter faktisk udenfor og dukker op i verden uden for forsvarsværkerne.

Jeg ved ikke med dig, men da jeg læste om det, måtte jeg lige lukke øjnene et øjeblik.

Hvad er så specielt ved det her?

Stedet hedder Houchengzui Stenby, og det har ligget der i det nordlige Kina siden cirka 2500 f.Kr. Altså ældre end Giza-pyramiderne overhovedet blev bygget. Arqueologerne kendte godt den overjordiske struktur – en sofistikeret trelagsindretning med en indre by, en ydre by og befæstede portbygninger. Ret imponerende i sig selv.

Men ingen havde regnet med, hvad der gemte sig nedenunder.

Tunnellerne følger byens cirkulære mønster og stråler ud fra centrum som egerne på et hjul. De er omkring 1,8 meter høje og 1,2 meter brede – plads nok til, at en person kan bevæge sig igennem med forsyninger, men smalle nok til, at én vagt formodentlig kunne holde stand mod en hel hær. Det er sgu gennemtænkt ingeniørarbejde for folk, der angiveligt ikke havde "avanceret" teknologi.

Og det her: Nogle af passagerne er hugget direkte ind i sten. Vi taler altså ikke blød muld. Nogen har brugt seriøs tid og krudt på at mejsle sig gennem klippe for at skabe det her underjordiske netværk.

Hvorfor i alverden lavede de det?

Det er det spørgsmål, der for alvor fanger min fantasi.

Forskerne mener, at tunnellerne tjente to formål. På den ene side var de tydeligvis militære. Sun Jinsong, der leder udgravningsarbejdet, har fortalt, at mindst én tunnel forbinder et indre forsvarsområde med byens yderside. I en belejringssituation kunne det være en game changer – forsyninger og forstærkninger, der bevæger sig uset, mens fjenden fokuserer på murene ovenover.

Men der var også en økonomisk side. Passagerne ville have ladet gamle beboere transportere varer sikkert under byen uden at udsætte værdifuldt gods for potentielle tyve eller røvere. Smart, ikke?

Gåden der stadig mangler svar

Her er det, der holder mig vågen om natten (okay, det er dramatisk, men seriøst): Hvorfor gøre sig al den umage?

Vi taler om en by på cirka 137 hektar. Ikke lille, men heller ikke kæmpe. At en bosættelse af den størrelse investerede så meget i underjordisk infrastruktur tyder på enten en meget specifik, kendt trussel eller en generel konfliktstemning, der ellers ikke har efterladt spor i det arkæologiske materiale.

Ventede de på en bestemt fjende? Beskyttelse mod banditter? Forberedelse til noget, historikerne endnu ikke har opdaget?

De mennesker, der byggede de her tunneller, tog deres grunde med sig i graven – bogstaveligt talt. Og ærligt talt? Det er netop det, der gør arkæologi så uendeligt fascinerende for mig. Hvert svar, vi finder, åbner op for en snes nye spørgsmål.

Hvad ændrer det her?

Her kommer det vigtige: Opdagelser som denne udfordrer, hvordan vi tænker om neolitiske samfund. Vi har en tendens til at forestille os gamle mennesker som enklere, mere ligefremme i deres løsninger. Men Houchengzui Stenby tyder på, at de her samfund tænkte flere skridt frem – bogstaveligt talt planlagde for scenarier, de måske aldrig kom til at opleve.

Det er faktisk ret genkendeligt, når jeg tænker over det. Vi gør stadig det samme i dag – bygger bunkers, skaber backup-systemer, planlægger for nødsituationer. Måske er menneskets natur slet ikke ændret så meget, som vi tror.

Nå, men jeg holder øje med den her historie. Hvis de finder noget mere nede i de tunneller, kan du regne med, at jeg er den første til at fortælle dig om det.

Kilde: Popular Mechanics