Den mærkelige gule masse i din have tænker måske

Lad mig stille dig et spørgsmål: Hvad kigger du egentlig på, når du ser det der gule stads på din græsplæne?

Jeg faldt for nylig over noget forskning om slimsvampe, og siden da kan jeg ikke slippe tanken om dem. De der bløde, knaldgule klumper findes alle vegne — i skove, haver, under rådne træstammer. De ligner noget fra en sci-fi film. Men ifølge ny videnskab kan de faktisk være bevidste. Ja, bevidste. Altså — opleve noget.

Lad mig forklare hvorfor det her er så fascinerende.

Hvad er det egentlig for noget?

Physarum polycephalum — det er det fine navn for en af de mest kendte slimsvampe — har hverken hjerne, nerver eller noget som helst, der ligner et nervesystem. Det er bare en samling celler, der smelter sammen til én stor masse med masser af cellekerner flydende rundt inde i den.

Det lyder simpelt, ikke? Men her kommer det mærkelige.

Forskere har set disse klumper løse matematiske problemer, navigere gennem labyrinter for at finde mad og endda presse sig igennem skarpt blåt lys — noget de hader — bare fordi de var sultne nok til at nå den lækre mad på den anden side. De bruger rytmiske sammentrækninger, næsten som et hjerte, til at flytte rundt på sig selv, indtil de finder det, de leder efter.

Ingen hjerne. Ingen nerveceller. Bare... klump.

Bevidsthed på en ny måde

I 1990'erne dukkede en teori op kaldet "Den cellulære basis for bevidsthed", og den er ret radikal. Den foreslår, at liv og bevidsthed stort set er det samme. Ikke kun komplekst liv som delfiner, hunde og mennesker — men ALT levende, inklusive de mindste bakterier.

Ifølge denne tanke laver bakterier noget, der ligner rigtig læring. De danner hukommelse. De træffer beslutninger. Nogle viser endda en primitiv form for altruisme, hvor enkelte celler ofrer sig selv for at hjælpe andre celler i gruppen med at overleve.

Og bakterier har et andet trick: de snakker med hinanden. Havbakterier, der lyser op, udskiller molekyler, der fortæller dem, när der er nok af dem til at lyse sammen. Det er som et lillebitte bakterieselskab, der beslutter sig for, at nu er det tid til gruppebillede.

Hvordan mon det føles?

Her kommer det, der virkelig fanger mig. Forskere mener, at hvis disse organismer er bevidste, så ville deres oplevelse være fundamentalt anderledes end vores.

Vores bevidsthed føles som en hel film — der er et "jeg", der ser alt udfolde sig, træffer valg, mærker følelser. Men for en slimsvamp eller en bakterie? Deres version af bevidsthed ville ligne mere en form for intuition. En trækning mod det gode. En frastødning fra det dårlige. Ingen indre monologue. Ingen fornemmelse af "jeg", der ser "mig selv" beslutte.

Det er bevidsthed uden selvbevidsthed. Og ærligt talt, jeg ved ikke, om det gør det mere eller mindre vanvittigt.

Hvorfor skulle du overhovedet interessere dig for det?

Jeg ved godt, det lyder som noget, der kun betyder noget i støvede akademiske tidsskrifter. Men her er hvorfor jeg synes, det faktisk betyder noget for os alle sammen:

For det første udfordrer det alt, hvad vi tror, vi ved om, hvor bevidsthed kommer fra. Vi har altid antaget, at man har brug for kompleksitet — en stor hjerne med milliarder af neuroner, der summer. Men hvis slimsvampe kan udvise problemløsning og det, der ligner intens adfærd, så er bevidsthed måske mere fundamental, end vi har troet.

For det andet får det en til at undre sig over grænsen mellem "levende" og "ikke levende". Er en slimsvamp bare en tankeløs biologisk maskine, eller er der noget ved at være en slimsvamp? Jeg har ærligt talt ingen idé om, hvordan jeg skal besvare det, og det finder jeg spændende.

Og for det tredje får det mig til at kigge på det gule stads på min græsplæne og tænke: "Hvad tænker du mon, lille klump? Hvad handler det hele om for dig?"

Måske er svaret "ikke ret meget." Men måske — og det er den del, der holder mig vågen om natten — måske er det mere, end vi overhovedet kan forestille os.

Så næste gang du ser en af disse mystiske klumper, så giv den måske en lille hilsen af respekt. Du kigger måske på noget, der på sin egen mærkelige måde er ganske bevidst.