Science & Technology
← Home
Vent! Er vores CO2-målinger helt forkerte? Ny undersøgelse sætter spørgsmålstegn ved klimatal

Vent! Er vores CO2-målinger helt forkerte? Ny undersøgelse sætter spørgsmålstegn ved klimatal

2026-06-18T18:11:31.686944+00:00

Noget der fik mig til at stoppe op denne uge

I kender den der følelse, ik? Man hører hele tiden at klimavidenskaben har styr på det hele. At vi har avancerede databaser der nøjagtigt holder styr på, hvor meget CO2 vi pumper ud i atmosfæren.

Men måske er det ikke helt så stabilt, som vi går og tror.

Studiet der afslørede et stort problem

Forskere fra Northern Arizona University har lige offentliggjort nogle resultater, som ærligt talt får mine tanker til at køre i cirkel.

De var i gang med at tjekke Climate TRACE-databasen - den som Al Gore var med til at grundlægge - og det de fandt, var ret bekymrende.

De opdagede at Climate TRACE undervurderer CO2-udledninger fra biler i byer med i gennemsnit 70%. Og i nogle byer? Tallene er endnu mere alarmerende. Indianapolis og Nashville var forkert med over 90%.

Det er altså ikke en lille afrundingsfejl. Det er basically at få svaret helt forkert.

Forskerne sammenlignede Climate TRACE-data med Vulcan Emissions Database, som er kalibreret ud fra faktiske trafikoplysninger og virkelige energiforbrugstal. Tænk på Vulcan som den faktiske virkelighed - data man får når man rent faktisk tæller hvad der sker, i stedet for at prøve at estimere det fra rummet.

Hvorfor betyder det noget?

Her starter mine tanker at spinde.

Vi bruger de her udledningsdatabaser til at:

  • Træffe politiske beslutninger om klimaindsats
  • Tjekke om lande lever op til deres udledningsmål
  • Finde ud af hvor vi skal investere i at reducere forurening
  • Forstå om vores indsatser faktisk virker

Hvis vores grunddata er forkert - især forkert i en retning der får udledningerne til at se bedre ud end de faktisk er - så flyver vi bogstaveligt talt blindt. Vi træffer beslutninger til billioner af kroner baseret på tal der kan være markant forkerte.

Kevin Gurney, professor ved NAU der ledte studiet, sagde det sådan her: "Vi vil aldrig estimere udledninger med perfekt nøjagtighed, men vi må sikre at de data der deles med politikere og offentligheden er upartiske og lever op til bedste praksis og de strengeste videnskabelige standarder. Uden det misleder vi beslutningstagere og risikerer at miste tilliden til vores evne til at tackle klimakrisen."

Det er ret kraftigt formuleret.

AI-problemet?

Nu vil jeg være forsigtig her, for jeg tror faktisk at kunstig intelligens har enormt potentiale for klimamonitorering. Climate TRACE bruger AI til at analysere satellitbilleder og estimere udledninger globalt - hvilket er genuint innovativt og nødvendigt. Vi kan fysisk ikke måle udledninger alle steder på Jorden uden en eller anden form for teknologisk hjælp.

Men her er pointen - og jeg tror det gælder AI-hype generelt: bare fordi et værktøj er sofistikeret, betyder det ikke automatisk at det er præcist. Det gamle ordsprog "skrald ind, skrald ud" gælder stadig. Hvis AI'en er trænet på ufuldstændige data eller bruger fejlbehæftet metodik, så giver den dig selvsikkert det forkerte svar.

Forskerne siger ikke at vi skal smide AI ud helt. De siger: verificer estimaterne mod virkelige data, vær gennemsigtige om usikkerhed, og hold jer til strenge videnskabelige standarder. Du ved, det kedelige arbejde der ikke giver spændende overskrifter, men som faktisk betyder noget.

Hvad betyder det for klimaindsatsen?

Jeg synes vi skal trække lidt tilbage og tænke over hvad det her studie egentlig fortæller os.

For det første: Det er en påmindelse om at klimavidenskaben, selvom den er enormt vigtig, stadig er et felt under udvikling med reel usikkerhed. Det er ikke en svaghed - det er ærlighed. Forskerne der fandt de her fejl er ikke klimabenægtere; de er forskere der gør præcis hvad god videnskab skal gøre: tjekke arbejdet og påpege problemer.

For det andet burde det her - hvis noget - gøre os mere engagerede i aggressiv klimaindsats, ikke mindre. At høre at udledningerne måske er værre end vi troede betyder at presserendeheden er endnu højere, ikke lavere.

For det tredje har vi brug for bedre investeringer i overvågning på jordniveau. Satellitter og AI er kraftfulde værktøjer, men de skal valideres mod faktiske målinger. Det projekt Gurneys team står bag - Vulcan - som tracker udledninger ned til enkelte kvarterer og veje, repræsenterer den slags granulære, verificerede data vi har brug for.

Bundlinjen

Lad være med at fortælle mig at det her er for indviklet. Vi snakker databaser og metodik og algoritmer - ik? Ikke ligefrem samtaleemne til middagsselskaber.

Men her er hvorfor jeg synes det betyder noget for os alle sammen: vi bliver bedt om at lave betydelige livsstilsændringer og støtte dyre politikker for at tackle klimaforandringerne. Det skal vi absolut gøre - videnskaben er overvældende klar omkring at vi er nødt til at handle. Men vi fortjener at vide at dataen der bruges til at guide de beslutninger, er så præcis som muligt.

Den gode nyhed er at forskere fanger de her fejl. Det er præcis hvad peer review og uafhængig verifikation er designet til at gøre. Climate TRACE-teamet er blevet orienteret om problemerne, og formodentlig vil de arbejde på at forbedre deres metodik.

Hvad jeg håber det her fører til er mere investering i uafhængig verifikation af klimadata - flere forskere som Gurney der dobbelttjekker de store databaser, mere "ground truthing" af satellitestimater, og større gennemsigtighed omkring usikkerhed.

Klimaindsats bygget på præcise data vil altid være stærkere end indsats bygget på selvsikre antagelser.


Kilde: ScienceDaily - Major errors found in Al Gore-founded Climate TRACE database

#climate change #emissions tracking #data accuracy #artificial intelligence #environmental science #policy implications