Da vores forfædre nåede Kina næsten en million år tidligere end vi troede

Okay, jeg må indrømme noget: Jeg har altid været ret fascineret af, at mennesker — eller i hvert fald vores oldgamle slægtninge — overhovedet formåede at vandre så langt væk fra deres oprindelige hjem i Afrika. Tænk lige over det. Disse væsener navigerede enorme landskaber uden kort, GPS eller egentlig idé om, hvor de var på vej hen. Alligevel endte de overalt på kloden.

En ny undersøgelse offentliggjort i Science Advances får mig til at sætte endnu mere pris på den bedrift. For det viser sig, at vores forfædre muligvis nåede Østasien cirka en million år tidligere, end vi hidtil har troet. En hel million år! Det er altså ikke en lille justering.

Hvad handler det om?

Forskere har genundersøgt tre kranier fra Homo erectus, der blev fundet ved Yunxian-arkæologiske sted i Kina tilbage i 1980'erne og 1990'erne. Kranierne havde stort set ligget i opbevaring og ventet på, at nogen ville kigge på dem med bedre værktøjer.

Og hvilke værktøjer drejer det sig om? De brugte en dateringsteknik, der måler aluminium- og beryllium-isotoper i den omkringliggende jord. Ja, jeg ved det — det lyder enormt teknisk. Men her er den simple version: Når kvarts rammes af kosmiske stråler fra rummet (ja, du læste rigtigt), producerer det bestemte isotoper. Så snart den kvarts bliver begravet under jorden, kan de kosmiske stråler ikke længere nå den, og isotoperne begynder at henfalde. Ved at måle, hvor meget henfald der er sket, kan forskerne regne ud, hvornår fundet blev begravet.

Ret smart, ikke?

Hvorfor er det vigtigt?

Her bliver det virkelig interessant. Den oprindelige datering af kranierne tydede på, at de var mellem 800.000 og 1,1 millioner år gamle. Ikke dårligt. Men den nye analyse placerer dem på omkring 1,77 millioner år — en forbløffende forskel på næsten en million år.

Hvis disse dateringer holder stik, betyder det, at Homo erectus nåede Østasien næsten lige så tidligt som andre dele af Eurasien. De ældste kendte fossiler af Homo erectus uden for Afrika kommer fra Dmanisi i Georgien og er omkring 1,78 til 1,85 millioner år gamle. Så vores oldgamle slægtninge kan altså være nået til Kina stort set på samme tidspunkt som til Kaukasus-bjergene.

Homo erectus: Vores langbenede fætter

Bare så du ved det — lad mig introducere dig til den, jeg betragter som menneskehedens første virkelige eventyrer.

Homo erectus var den første hominin, der virkelig begyndte at ligne os — ja, som fjernere fætre af os i hvert fald. De havde kortere arme og længere ben sammenlignet med tidligere arter, hvilket tyder på, at de var godt tilpasset til at gå og måske endda løbe lange distancer. (Det giver meget mening for en art, der tilsyneladende ikke kunne sidde stille!)

De var også de første af vores forfædre, der vandrede ud af Afrika. I lang tid troede forskerne, at denne store flytning skete for omkring 1,5 til 2 millioner år siden, men tidspunktet og ruterne har været hidsigt debatteret. De nye Yunxian-dateringer tilføjer brændstof til diskussionen — eller hvad skal jeg sige: spændende ny evidens?

Hvad betyder det for andre steder?

Noget, jeg finder særligt fascinerende, er at denne opdagelse kan have ringvirkninger. Hvis Yunxian-kranierne er så gamle, åbner det for muligheden, at andre hominin-fundsteder i Asien også kan være ældre end deres nuværende skøn.

Nogle kranier og tænder fundet i Kina og Indonesien er tidligere blevet dateret til et sted mellem 1,51 og 1,72 millioner år, men de dateringer har altid været lidt omstridte — især når fossilerne blev fundet på overfladen snarere end begravet i deres oprindelige sediment. Yunxian-kranierne blev afgørende fundet in situ, altså i de jordlag hvor de oprindeligt blev aflejret. Det var netop det, der gjorde pålidelig datering mulig.

De store spørgsmål der stadig mangler svar

Naturligvis giver videnskaben sjældent os Rene svar uden at rejse et par nye spørgsmål undervejs.

Forskere spørger nu: Hvis Homo erectus allerede var i Østasien for 1,77 millioner år siden, hvor kom de præcis fra? Tog de en sydlig rute gennem Indonesien? En nordlig rute gennem Centralasien? Noget helt tredje?

Og her er en tankevækkende idé: Hvis disse ikke er de tidligste homininer i Asien — hvad var da? Findes der endnu eldre fossiler, der venter på at blive opdaget?

Disse spørgsmål minder mig om, hvorfor jeg elsker at følge med i arkæologi — hvert svar åbner som regel for to eller tre nye gåder. Men det er vel netop det, der gør det så spændende, ikke?

Til sidst

Hvad jeg bliver ved med at tænke over, er den dristighed disse tidlige mennesker udviste. De vandrede ikke bare planløst rundt; de koloniserede kontinenter. De tilpassede sig nye miljøer, regnede ud, hvordan de kunne overleve i fremmede områder, og trivedes alligevel.

Det faktum, at vi stadig samler brikkerne til deres rejse millioner af år senere, vidner om, hvor bemærkelsesværdig den bedrift var. Og hver ny opdagelse — som disse overraskende ældgamle Yunxian-kranier — bringer os et skridt tættere på at forstå præcis, hvordan vi (eller rettere: vores oldgamle slægtninge) endte stort set alle steder på denne planet.

Ved du hvad? Jeg synes, det er ret inspirerende.

Kilde: Popular Mechanics