Da folk谋 anciennitet søgte guddommelig vejledning via fåreknogler

Okay, jeg er nødt til at fortælle jer om den her opdagelse, for den er vildt fascinerende.

Forestil dig: Det er år 150 e.Kr. i byen Kibyra, der ligger i det, vi i dag kalder det sydvestlige Tyrkiet. Du går og bøvler med et svært valg — måske handler det om en forretningsaftale, måske handler det om, hvorvidt din udkårne nu også er interesseret, eller om du burde flytte til en ny by. I dag ville de fleste af os nok tage telefonen frem og begynde at google febrilsk klokken to om natten. Men dengang? Der havde man noget langt mere dramatisk: en kæmpe sten-orakel drevet af fåreknogler.

Ja, du læste rigtigt. Fåreknogler.

Arkæologer har for nylig gravet en massiv kalkstenpille frem, der engang stod i byens hovedtorv. Det her var ikke bare pynt — det var i bund og grund den antikke verdens svar på et ja/nej-orakel, bare i fire fods højde, og med den twist at man skulle kaste rigtige dyrknogler for at få svar.

Sådan fungerede det: Du greb fem hovknogler — altså de små knogler fra får eller geder, der sidder i anklerne. Ingen grund til at bekymre sig, dyrene blev ikke slagtet specifikt til ritualet; det var et biprodukt fra kødet.

Disse knogler har fire forskellige sider, man kan lande på, og hver side har sin egen værdi: 1, 3, 4 eller 6.

Her kommer matematikken ind i billedet. Uanset om du kastede én knogle fem gange eller alle fem på én gang, endte du altid med én ud af præcis 56 mulige kombinationer. Og det geniale var, at hver eneste kombination havde sit eget personlige svar indhugget i stenpullen — klar til at give dig guddommelig vejledning.

Forskerne har oversat alle 56 budskaber, og ærligt talt? Nogle af dem er overraskende genkendelige.

Nysgerrig på, hvad guderne mente om din impulsiv beslutning? Prøv den her: "Gør ikke det, du har i sinde." Direkte og nådesløs.

Måske havde du brug for lidt opmuntring i stedet? Oraklet havde ryggen: "Når du flygter fra fjendskab og ondskab, vil du finde din belønning. Dit ønske vil blive opfyldt, præcis som dit hjerte længes."

Nogle budskaber var mere kryptiske, som for eksempel: "Hold aldrig op som en løve, der føder blindt." Jeg kan ærligt talt ikke påstå, at jeg forstår den helt, men sikkert gav den mening for nogen i år 160.

Det, jeg synes er mest charmerende ved hele setuppet, er at det i bund og grund var en offentlig service. En velhavende lokal velgører donerede oraklet, så helt almindelige borgere og handlende på rejse kunne få deres guddommelige spørgsmål besvaret uden at skulle ud på en dyr pilgrimsvandring til et fjerntliggende tempel. Tilsyneladende var praksissen så standardiseret, at lignende orakler eksisterede i regionen på det tidspunkt.

Hele herligheden var viet til Hermes, budbringer-guden — hvilket giver god mening, ikke? Han leverede jo bogstaveligt talt beskeder fra de andre guder til menneskene.

Arkiologerne fandt søjlen genbrugt i en kapelvæg — tilsyneladende var middelalderlige kristne ikke for fine til at genbruge gammelt byggemateriale. Det er sandsynligvis kun derfor, at den overhovedet har overlevet. Men engang stod den rank og stolt på byens torv, tilgængelig for enhver, der trængte til kosmisk vejledning.

Jeg siger ikke, at jeg vil erstatte min terapeut med hovknogler, men... okay, jeg ville virkelig gerne prøve det mindst én gang. Der er noget mærkeligt trøstende ved tanken om, at mennesker altid har søgt vejledning om de store livsbeslutninger, og at vores forfædre kastede fåreknogler i luften i håb om svar.

Det får i hvert fald mit sene-nat Google-søgning efter symptomer til at virke næsten værdigt.