I tredive år skyllede mystiske knogler op på New Jerseys strande uden nogen forklaring. Så tog en flok beslutsomme studerende fat i sagen. De blandede DNA-analyse med detektivarbejde og knækkede koden. Knoglerne hørte til en skibskaptajn, der døde helt tilbage i 1844.

Forskere i Peru har brugt kunstig intelligens til at afsløre over 500 ukendte gamle geoglyffer, der har ligget skjult i åbenlys i Nazca-ørkenen. Opleverne vender alt hovedet på det, vi troede vi vidste om, hvorfor nazca-folket brugte århundreder på at risse mystiske figurer ned i jorden.

Kina bygger AI-drevne kamprobotter i rasende fart. De vinder en konkurrence, ingen egentlig har tilmeldt sig. Men vent lige: Flere robotter i fabrikkerne betyder ikke automatisk herredømme på slagmarken. Den ægte kamp starter først nu.

Forskere har opdaget noget spændende: Den måde, du taler på – inklusive de små "øh" og pauser, du knap nok lægger mærke til – kan afsløre din hjerne sundhed. Dine talevaner kan vise kognitive forandringer, længe før almindelige tests fanger dem.

Videnskabsfolk har gode nyheder til kaffeelskere: Den daglige kop – eller to, eller tre – kan beskytte hjernen mod demens. Men der er en fiks: For meget af det gode kan slå tilbage. Og det magiske tal overrasker.

Forskere har netop omskrevet historiebøgerne om, hvornår mennesker vendte tilbage til Britannien efter sidste istid. Vores forfædre dukkede op for omkring 15.200 år siden – et halvt årtusind tidligere end vi troede. En walisiske søs masse af gamle myggegødningsrester knækkede gåden.

I næsten et århundrede har vi brugt carbon black til at gøre gummi ufatteligt holdbart. Men ingen vidste rigtig, hvorfor det virkede. Nu har forskere knækket koden. Svaret handler om smart fysik, hvor materialet kæmper imod sig selv.

Dybt nede under Oak Island i Nova Scotia ligger en chiffersten, der er blevet tolket som alt muligt – fra skattekort til religiøse advarsler. Det er mest fordi ingen har set den siden 1800-tallet. Den er det perfekte puslespil: uklar nok til at betyde hvad som helst, mystisk nok til at betyde alt.

Arkeologer har gravet under det ikoniske Skatkammer i Petra i Jordan. Der fandt de noget, der har undsluppet forskere i to hundrede år: en intakt grav med 12 gamle skeletter og mystiske genstande. Fundet er så stort, at det skriver om på det, vi troede vi vidste om en af verdens mest fantastiske oldtidssteder.

Forskere kommer med et vildt påstand: Edmond Halley fortjener måske ikke al æren for at opdage, at den berømte komet vender tilbage igen og igen. Det viser sig nemlig, at en middelalderlig engelsk munk måske fik øje på den samme kosmiske gæst århundreder tidligere – og faktisk forstod, hvad han så.

Man skulle tro, at kaktusser – de langsomt voksende, stædige ørkenboere – var evolutionens lommefillere. Men nu har forskere opdaget, at kaktusser faktisk er blandt jordens hurtigst evoluerende planter. Og grunden vil måske overraske dig. Det handler ikke om blomsterstørrelsen, men om, hvor hurtigt blomsterne skifter form.

Forskere har lige opdaget noget mærkeligt i vores atmosfære: et silikonebaseret forurenende stof, der er endnu mere udbredt end de berygtede PFAS-stoffer. Det vilde? Vi indånder det sandsynligvis hver dag – og ingen ved rigtig, hvad det gør ved os.

Forskere har lige knækket koden til at forudsige adfærden i vildt komplekse kvantematerialer. De bruger en smart ny algoritme, der gør det på sekunder – noget, der ville tage almindelige computere længere tid end universets alder. Gennembruddet kan vende op og ned på alt fra AI-datrecentre til kvantecomputings fremtid.

Kvantfysikere har knækket en gåde, der har hjemsøgt dem i årtier: Hvordan man pålideligt spotter de tricky W-tilstande i kvanteforvikling. Dette gennembrud kan være det manglende puslespil, der løfter kvanteteleportation og superkraftige kvantedatamaskiner fra labben ud i virkeligheden.

Jordens havstrømme bliver farligt sløve. Forskere frygter en klimakatastrofe. Deres løsning? En kæmpe dæmning midt i Arktis. Det lyder som science fiction – men det kunne godt virke.

I årtier har arkæologer stået forundret over en lille polsk kirke fra 1000-tallet – bygget uden en eneste dør. En snu forsker har nu knækket koden. Svaret? Et skjult kongeligt palads og en indvendig trappe, der vælter alt, hvad vi troede om middelalderens arkitektur.

De Havilland Comet skulle revolutionere flyveturen i 1950'erne. I stedet blev den en tragisk påmindelse om, at det ikke altid lønner sig at være først.

Forskere har knækket koden til at dræbe de sejtlevende "zombieceller". De er de stædige celler, der bliver hængende efter kræftbehandling – og gør tingene værre. Ved at ramme ét enkelt beskyttende protein kan man få cellerne til at begå selvmord. Det kan vende op og ned på kampen mod både kræft og aldring.

Tænk hvis vi kunne dreje tiden tilbage på ældende celler? Forskere har lige fundet ud af, hvordan man genopfrisker gamle blodstamme-celler ved at fikse de små genbrugscentre inde i dem. Resultaterne er totalt vilde. Det kan åbne døren for stærkere immunforsvar, hurtigere heling – og måske endda forebyggelse af kræft.

Forskere har lige knækket koden til, hvordan nogle af verdens mest irriterende virusser – inklusive dem bag forkølelse og polio – kaprer dine celler til at lave kopier af sig selv. Det fede er: De bruger alle samme kneb. Det åbner døren for medicin, der kan slå benene væk under hele virusfamilier på én gang.