Forskere har opdaget noget fascinerende ved kræftens aggressive vækst: De processer, der får tumorer til at sprede sig, kan samtidig være med til at nedbryde dem indefra. Det er et biologisk paradoks, der måske kan føre til helt nye behandlingsformer.

Ny forskning fra Houston Methodist viser noget bekymrende. Fedtmolekyler fra overvægtige personer kan sende skadelige signaler til hjernen. Disse signaler kan muligvis bidrage til at udvikle Alzheimers sygdom.

Forskerne har opdaget, at molekylære budbringere kan slippe forbi hjernens naturlige forsvar og forårsage skader. Men undersøgelsen rummer også håb — den peger nemlig på nye behandlingsmuligheder.

Ny forskning viser, at forbindelsen mellem dårlig søvn og hjernens nedbrydning ikke er den samme for alle. Forskere har opdaget, at et bestemt gen kan afgøre, om søvnmangel gør dig sårbar over for de hjernemæssige forandringer, der hænger sammen med Alzheimer — eller måske faktisk beskytter dig. Det er et resultat, der kan ændre den måde, vi tænker om personlig hjernesundhed på.

Dybt inde i vores Mælkevej har astronomer fundet en naturlig partikelaccelerator, der er så kraftfuld, at vores største menneskeskabte maskiner kan virke som legetøj. Denne kosmiske kæmpe kan sende protoner afsted med energier, der overstiger alt, vi selv har bygget — og den kan måske endelig hjælpe os med at løse et af de store mysterier i rummet.

Forskere har fundet en helt ny opgave til et protein, som vi troede kun beskyttede chromosomernes ender. Når proteinet mangler, mister muskelstamcellerne deres identitet efter en skade. I stedet for at gendanne vævet ordentligt, bliver det til fedt og arvæv. Den nye viden kan vise sig at blive vigtig for behandling af muskeldystrofi og for vores forståelse af kræft.

Tænk hvis biler kun kunne køre med en bestemt topfart – uanset hvor hårdt du tramped på speederen. Det er фактиisk, hvad fysikerne har opdaget om elektricitet: Der er en maksimal grænse for, hvor meget modstand strømmen kan møde fra sammenstød mellem partikler. Og forklaringen er ren kvantemekanisk gåde.

Forskere har opdaget noget forvirrende om mørkt stof: Hvis det har sin egen skjulte tiltrækningskraft, ville man forvente, at det fik stof til at klumpe hurtigere sammen - men i stedet gør det det modsatte. Universet viser sig at følge vores intuition langtfra altid.

Tror du, dit stemmesystem er retfærdigt? Så har matematikerne dårlige nyheder til dig. Uanset hvordan du indretter et valg, kan du simpelthen ikke få det hele med — og her er den smukke matematiske forklaring.

Forskere har fundet ud af, at de hjerneområder, myrer bruger til at passe deres afkom, faktisk oprindeligt udviklede sig til at styre sult. Ved at undersøge myrers små hjerner har forskerne opdaget, at evolutionen ikke opfandt forældreskab fra bunden. Den genbrugte ganske enkelt gamle nerveceller, der allerede eksisterede. Det fænomen kan måske forklare, hvorfor dyr overhovedet passer deres unger – helt ned til os mennesker.

Forskere har endelig løst et årtier gammelt mysterium. Det drejer sig om mystiske gammastrålesignaler fra zinkatomer. Og denne opdagelse kan hjælpe os med at forstå, hvordan alle de tunge grundstoffer i universet – guld, sølv og alle de andre – faktisk bliver dannet i døende stjerner.

Forskere har udviklet en ny metode, der kan omdanne blandet plastikaffald til ren brint. Det gælder også det plastik, der normalt er så svært at genbruge, at det ender på lossepladsen.

Det særlige ved metoden er, at den kan køre ved langt lavere temperaturer end traditionelle processer. Samtidig indfanger den kulstoffet i stedet for at slippe det løs i atmosfæren.

Det er en smart løsning, der adresserer både vores plastikproblem og vores behov for ren energi på én gang.

Her er en god historie: Forskere prøvede at bygge en bedre batteri, gjorde alt "forkert" ved at lade vand være indeni, og endte med næsten dobbelt så meget strøm. Nu tror de, at det samme batteri kan være med til at løse vores ferskvandsmangel. Nogle gange kommer de bedste opdagelser fra uheld!

I 1942 blev et britisk fragtskib med sovjetisk guld om bord torpederet og sank i de iskolde arktiske farvande. I næsten 40 år lå skatten uberørt på havets bund — indtil en resolut bjærgningsmand besluttede sig for at gennemføre det, de fleste betragtede som en umulig opgave.

Nye observationer afslører, at sorte huller måske slet ikke er de kosmiske ædere, vi altid har forestillet os. I stedet for at sluge alt, hvad de kommer i nærheden af, ser det ud til, at disse mystiske giganter spytter næsten lige så meget materiale ud, som de optager. Det gør dem overraskende ineffektive gæster ved det kosmiske spisebord.

Forskere har skabt verdens første fuldt optiske fotoniske tidskrystal – et materiale, der lynhurtigt kan ændre, hvordan det interagerer med lys. Det kan skifte sine optiske egenskaber på bare pikosekunder. Gennembruddet er opnået ved hjælp af en kraftfuld terahertz-facilitet i Tyskland. Det kan på sigt føre til ultrahurtige computere, revolutionerende lasere og helt nye måder at manipulere lys på. Her er hvorfor det er vigtigt, og hvad det kan betyde for fremtiden.

NASA-forskere står målløse over en skør opdagelse på Mars: et kæmpe område med honningkageagtige mønstre, der strækker sig hen over Mars-landskabet. Rumkøretøjet Curiosity har fanget disse mystiske geometriske formationer, og forskerne hamrer nu løs på at finde ud af, hvad pokker der har skabt dem.

Tænk dig, du finder ud af, at din slægt har et par mystiske familiemedlemmer, du aldrig vidste eksisterede. Bare de her slægtninge er gamle menneskearter, der uddøde for flere hundrede tusind år siden. Sådan gik det faktisk, da forskere fra UC Berkeley opdagede to hidtil ukendte forfædre gemt i vores DNA. Endnu flere grene på et i forvejen kompliceret slægtstræ.

Arkæologer har gravet en lille sølvamulet frem i Tyskland. Den indeholder det ældste bevis på kristendom nord for Alperne. Og nu tvinger den historikerne til at skrive historien om.

Indgraveringen har 18 linjer. Den har ligget skjult i næsten 2000 år. Først nu er den blevet afsløret med banebrydende 3D-scanningsteknologi. Og det, der står på den, er helt fantastisk.

Forskere har udviklet en banebrydende kobolt-aluminiumslegering, der er lige så stærk som stål – men uden at splintres som andre ultra-stærke materialer typisk gør. Det her er ikke bare endnu en lille forbedring. Det kan revolutionere alt fra jetmotorer til kraftværker.

Ny forskning sætter endelig punktum for en af de mest sejlivede og farlige myter om klapperslanger – og sandheden vil måske overraske dig. Spoiler: Det er de voksne slanger, du virkelig skal holde øje med.