Forskere har udviklet et eksperimentelt lægemiddel kaldet CS18. Det angriber kræftens overlevelsesknudepunkt. Det er en slags biologisk kontrolcentral, der hjælper tumorer med at modstå behandling. Tidlige tests viser, at stoffet kan få eksisterende kræftlægemidler til at virke igen. Også mod tumorer, der ellers var blevet ubehandlelige.

Forestil dig, at du finder ud af, at noget du troede var én eneste art i virkeligheden er fire helt forskellige arter. Fire arter, der har gemt sig i plain sight i årtier. Det er præcis, hvad der skete med eskimopenguinen — ja, du læste rigtigt.

Historien om, hvordan forskerne knækkede den sag, er faktisk en af de mest fascinerende ting, jeg har læst i år. For det viser sig, at det, vi har kaldt eskimopenguin i så mange år, slet ikke er én art. Det er fire.

Fire arter, der ligner hinanden så meget, at selv eksperterne tog fejl. I årevis. Indtil nogen endelig begyndte at kigge nærmere på dem.

NASA har succesfuldt tændt for kameraet på Nancy Grace Roman-rumteleskopet – et 300-megapixel-kraftværk. Og ærligt talt, så kommer det her til at revolutionere måden vi ser universet på. Forskerne tester lige nu de infrarøde detektorer og de avancerede linser, mens teleskopet suser afsted mod sin endelige destination en million kilometer væk.

For 100 år siden begik den østrigske biolog Paul Kammerer selvmord. Han var blevet anklaget for at fuske med forsøg på en bizart tudse. Men hvad nu hvis det videnskabelige establissement ødelagde ham, fordi han turde udfordre Darwin? Det her er en historie om storhed, forræderi og en af videnskabens mest uhyggelige kontroverser.

Indiske forskere har udviklet en ny type beton, der ikke bare er stærkere end almindelig beton – den fjerner også aktivt kuldioxid fra luften. Ved at tilsætte materialer som zeolit og bambus-trækul har de skabt noget, der kan blive en regulær gamechanger for både byggebranchen og miljøet.

Da amatørastronom Joël Lapointe en dag gennemgik satellitkort på jagt efter en campingplads i det fjerne Quebec, faldt hans blik på noget cirkelformet, der ikke gav mening. Den tilfældige iagttagelse skulle senere føre forskerne til en af Jordens mest betydningsfulde nye opdagelser — og bevise, at de bedste opdagelser nogle gange kommer fra mennesker, der ikke er bange for at spørge: "Hvad pokker er det?

Forskere har fundet mere end tusind genetiske varianter, der påvirker vores personlighed. Ærligt talt, så er jeg ret målløs over den forskning. Resultaterne tyder på, at den vi er, måske står skrevet i vores gener i langt højere grad, end vi nogensinde havde forestillet os. Men før du begynder at bebrejde dine forældre for dine dårlige vaner, er der altså langt mere at dykke ned i.

Stanford-forskere har lige afsløret noget, der ændrer hele vores forståelse af hjernen. Du går faktisk rundt med to separate nervesystemer, der slog sig sammen for flere hundrede millioner år siden. Det ene styrer alt det, du slet ikke behøver tænke over – som at trække vejret. Det andet gør dig i stand til at gøre de ting, der er uniquely menneskelige. Ting som at skrive poesi. Eller diskutere, hvilken pizza der er bedst.

Forskere har fundet et enkelt protein i en lille del af hjernen, der ser ud til at styre aldring i hele kroppen — fra hukommelse og tænkning til knogler og hud. I en række overraskende eksperimenter lykkedes det at genskabe proteinet i ældre mus, og flere tegn på aldring vendte tilbage. Det åbner helt nye døre inden for forskning i, hvordan vi lever længere.

Tænk dig om. En Tyrannosaurus rex — den kæmpe rovdinosaur, vi alle kender fra film og museer — havde stort set samme kropstemperatur som dig og mig. Ny forskning har lige afsløret det, og ja, det lyder næsten for godt til at være sandt.

Længe har forskerne diskuteret, hvor varm dinosaurerne egentlig var. Var de koldblodede som krybdyr? Varmblodede som pattedyr? Svaret viser sig at være overraskende simpelt: T. rex lå på omkring 37 grader celsius. Præcis ligesom os mennesker.

Det er et af de store spørgsmål i paleontologien, og nu ser det ud til, at vi endelig har fået vores svar.

Når Anak Krakatau vågner op, mærker hele regionen det. Den lille, men voldsomme vulkan ud for Indonesien lavede for nylig et 24-timers eksplosivt show, der sendte aske højt op i luften, indstillede fly og lod millioner af mennesker indånde temmelig dårlig luft. Her er, hvad der skete — og hvorfor denne lille vulkan fortjener langt mere respekt, end den får.

Forskere har bygget en AI, der kan designe vira fra bunden - og ja, implikationerne er både helt vanvittige og en smule uhyggelige. Lad mig fortælle, hvad der sker, hvorfor det betyder noget, og hvad vi kan stille op med det.

Tænk, hvis vi kunne tage al det plastic, der fylder på lossepladserne og flyder i havene, og forvandle det til brændstof til vores biler. Forskere fra Oak Ridge National Laboratory har udviklet en overraskende smart metode til præcis det her — og den virker ved temperaturer, der er lavere end din køkkenovn. Det er det, der gør dette gennembrud så spændende.

En helt ny teori tager fat om noget af det mest grundlæggende i fysikken – nemlig tiden selv. Og hold nu fast, for den er virkelig vanvittig. Ifølge teorien har tiden slet ikke bare én dimension. Den har tre. Det kunne måske endeelig give mening til nogle af de mest bizarre gåder i kvantemekanikken. Men der er en stor hage ved det hele: Det kræver, at partikler kan bevæge sig hurtigere end lyset.

Forskere har lige bevist, at et af fysikkens mest besynderlige fænomener – Einsteins berømte "spøgelsesagtige fjernvirkning" – ikke kun virker i pæne laboratorieforsøg med enkelte fotoner. Det trives faktisk midt i kaosset fra verdens kraftigste partikelaccelerator, blandt partikler så tunge og kortlivede, at de forsvinder på et øjeblik. Opdagelsen er med til at ændre vores forståelse af den kvantemekaniske verden.

Forskere har udviklet en device ikke tykkere end en nål. Den kan optage hjernesignaler, levere medicin og stimulere nerveceller på samme tid. Den er lavet af bløde, fleksible materialer. Og det kan være løsningen på et stort problem med traditionelle hjerneimplantater: De irriterer hjernen.

Havbundsorganismer har altid fascineret forskerne med deres evne til at trives, hvor de fleste andre livsformer ville gå til grunde. Men en ny opdagelse tager det til et helt nyt niveau. Forskere har fundet et enzym fra en vulkansk dybhavsarchaea, der ikke bare overlever temperaturer over kogepunktet – det har faktisk brug for den ekstreme varme for at fungere. Og det er ikke bare en imponerende trickforestilling. Det kan vise sig at være nøglen til at forstå en af livets mest fundamentale kemiske reaktioner.

Forskerne har lige bekræftet den yngste planet, vi nogensinde har fundet. Den er under én million år gammel — i kosmiske målestok er den praktisk talt helt nyfødt. Den lille planet flyder stadig rundt inde i det støvede område, hvor den blev dannet. Det giver os en enestående mulighed for at se, hvordan planeter faktisk opstår.

Da Hunga Tonga gik i udbrud i 2022, forventede forskerne det sædvanlige kaos. Men de fandt noget uventet: den vulkanske skypåle ødelagde faktisk noget af sin egen metanforurening. Og den mærkelige opdagelse kan måske vise sig nyttig i kampen mod klimaforandringer.

Forestil dig, at du kan opdage en enkelt dråbe farvestof i en swimmingpool i OL-størrelse — og derefter kan skelne mellem to dråber, der ser næsten ens ud. Det er i bund og grund, hvad forskere fra University of Toronto har opnået med deres nye nanoteknologi, og ærligt talt er det ret vanvittigt.