For mere end hundrede år siden sank en tysk ubåd på havbunden ud for Danmark. Siden da har den langsomt lækket eksplosiver ud i havet. Nu har forskere bekræftet, at den stadig aktivt forurener havmiljøet — og den er langt fra den eneste.

Da forskere udslettede opdrættede saltvandskrokodiller i naturen, forventede de, at dyrene ville forsøge at rejse lange strækninger tilbage til det sted, de var opvokset. I stedet skete der noget uventet, som fuldstændig kan ændre den måde, vi beskytter disse gamle rovdyr på.

Arkeologer har gravet en uberørt grav frem i Egyptens berømte Kongernes Dal. Den er fyldt med farvestrålende vægmalerier, der viser det gamle Egyptens hverdag. Men sandheden er, at denne opdagelse nær aldrig var sket. Klimaforandringer truer nemlig disse oldgamle steder. Og forskerne kæmper nu i en desperat kapløb med tiden for at redde dem, før de forsvinder for altid.

Astronomer har opfanget et svagt radiosignal fra brintgas milliarder af lysår væk. Det skete med Sydafrikas MeerKAT-teleskop. Opdagelsen kan give os helt nye muligheder for at kortlægge universets usynlige struktur.

Da fysikere skød en laserstråle mod en enkelt atom, forventede de, at lyset ville opføre sig som det plejer. I stedet bøjede det sig på en måde, ingen havde forudset — og denne mystiske "curveball"-effekt kan enten blive en hjælp eller en hindring for fremtidens kvantecomputere.

Noget overraskende gemmer sig i vores genetiske kode. Forskere har fundet en hidtil ukendt del af Alzheimer's sygdom – ikke i selve DNA-sekvensen, men i den måde vores DNA folder og organiserer sig på i hjernecellerne. Opdagelsen kan åbne helt nye døre for behandling.

Forskere har fundet en overraskende skurk i aldringsprocessen: dine egne immunceller. Det viser sig nemlig, at de celler, der normalt rydder op i cellernes affald, begynder at sløse med jobbet, når vi bliver ældre. Det sætter gang i en kædereaktion af inflammation, der får os til at ældes indefra. Men her kommer det positive: Forskerne tror, de har fundet en kontakt, der kan slukke for hele processen.

Forskere udvikler gær, der kan omdanne plastikaffald til spiselige proteiner og ingredienser. Proteinerne bruges til at 3D-printe cookies. Det kan potentielt løse både forurening og fødevareusikkerhed. De formelle smagstests er endnu ikke gennemført, men forskerne vurderer, at de fleste ville være villige til at spise dem i en nødsituation.

Da forskere fik en sjælden mulighed for at studere biologien hos et menneske, der levede til over 117 år, forventede de at finde hemmeligheden bag langsom aldring. Men det, de i stedet opdagede, kom som en kæmpe overraskelse — og kan måske ændre vores syn på at blive gamle for altid.

Kinesiske forskere har fundet en lille, skjult atomstruktur, der gør det hårde arbejde i en vigtig kemisk reaktion. Opdagelsen udfordrer det, vi troede vi vidste om, hvordan visse katalysatorer virker. Og den kan føre til billigere og mere effektive metoder til at producere rene brændstoffer.

Østerrikiske forskere bygger noget ret vildt: et elektronmikroskop direkte forbundet til en kvantecomputer. Deres mål? At presse langt mere information ud af hver eneste elektron.的结果 kan blive klarere billeder, samtidig med at man er skånsom mod sarte prøver som proteiner. Det er i bund og grund at lære en gammel mikroskopiteknik nogle kvantetricks.

Danske forskere har bygget en laser så lille, at den nærmest er utænkelig – og den kan ændre grundlæggende, hvordan computere virker.

I dag flytter vi data rundt med elektricitet. Det skaber masser af varme og spilder en masse energi. Men disse nanolasere bruger lyspartikler til at sende informationer rundt på en chip i stedet.

Resultatet? Apparater, der drikker strøm i små slurke frem for at hugge den i sig.

Kender du ham kollegaen, der aldrig kan stoppe med at hive de "gode gamle dage" frem, hvor hvepse ødelagde enhver sommer-picnic? Nå, men i år er de påfaldende stille – og det er faktisk et problem. Forskere bemærker færre hvepse end normalt, og grundene til det betyder mere, end du måske tror.

Fysikere på CERN har brugt den enorme hadroncollider som et vildt kraftigt "gluon-mikroskop" til at kigge ind i atomkerner. Og det de fandt ud af, udfordrer alt vi troede vi vidste om, hvordan stof får sin masse. Resultaterne tyder nemlig på, at gluoner — de partikler der holder kvarker sammen — opfører sig på måder, vi slet ikke havde forventet.

Merkur, den mindste planet tæt på vores sol, gemmer på en brandvarm hemmelighed. Ny forskning viser, at planeten har haft et vulkansk liv, der var langt mere voldsomt, end forskerne hidtil havde troet. Et smart laboratorieforsøg med små glasperler er nu med til at afsløre, hvad der egentlig foregår på denne glohede verden.

Forskere fra Harvard har fundet en smart metode, der bruger lydbølger til at løse et af kvantecomputingens største problemer. Ved at "klæde" skrøbelige qubits på med mekaniske vibrationer har de fundet en måde at beskytte skrøbelig kvanteinformation mod at blive forstyrret, samtidig med at den stadig kan bevæge sig frit rundt i kvantechips.

Venus bliver tit kaldt Jordens onde tvilling. Og planeten har længe forvirret forskerne. Mystiske mørke pletter fejer hen over de gule skyer. Nu har forskere fundet en smart forklaring. De har brugt avanceret videnskab til at finde ud af, hvad denne "ukendte absorber" egentlig er. Og svaret er mere bizart, end du nok forestiller dig.

I årtier fastholdt myndighederne, at de mystiske metaldele, der blev fundet i New Mexicos ørken, bare var en vejrballon. De løj. Det hele var faktisk en top-hemmelig spionoperation under den kolde krig – kendt som Project Mogul. Og de holdt det skjult helt indtil 1994. Her er historien bag Amerikas mest berømte "UFO"-sag, og hvorfor sandheden faktisk er langt mere fascinerende end alle konspirationsteorierne.

Forskere undersøger, hvordan den fuldstændige fravær af tyngdekraft kan grundlæggende ændre ikke kun vores kroppe, men også vores sind og endda den menneskelige evolution. Det viser sig, at vores hjerner hele tiden har været stille afhængige af tyngdekraften – og at slippe den kan frigøre noget uventet.

Bugspytkirtelkræft er berygtet for at være svær at behandle, men forskere har måske opdaget en smart metode til at nedbryde en af dens vigtigste forsvarsmekanismer. Ved at målrette mod en specifik receptor, der hjælper tumorer med at modstå behandling, håber forskerne at gøre eksisterende terapier langt mere effektive – og en ny klinisk prøve er ved at sætte denne tilgang på prøve.