Fysikere har i årtier knækket deres hoved over et mysterium i atomfysikken. Nogle atomer udsender flere lavenergiske gammastråler, end de burde — og ingen vidste hvorfor. Nu har et nyt studie løst gåden. Svaret handler om noget, der kaldes "skjult magnetisme" inde i atomkerner.

I januar 1961 styrtede et B-52 bombefly ned i nærheden af et lille samfund i North Carolina. Flyet tabte to brintbomber — hver 250 gange kraftigere end Hiroshima — over landbrugsarealer. Det mest skræmmende er, hvor tæt USA var på at sprænge et atomvåben i luften over amerikansk jord, og hvor længe regeringen holdt denne forfærdelige hemmelighed skjult.

Forestil dig, at vi kunne sende små medicinske krigere direkte ind i dine hjerneceller for at reparere det, der er gået i stykker. Det er i bund og grund, hvad forskere fra University of Essex har gjort med kunstig intelligens. Og det kan meget vel være et af de mest spændende gennembrud, vi har set i forskningen i neurodegenerative sygdomme.

Forskere har opdaget, at vores blod gemmer på skjulte signaler om, hvordan vi vil reagere på vacciner. Nu kan kunstig intelligens læse de signaler, før vi overhovedet stikker nålen. Det her gennembrud kan ændre den måde, vi tænker på skræddersyet medicin og vaccinationsstrategier.

Japanske forskere har filmet en kemisk forvandling så hurtig, at det næsten er til at blive svimmel af. De observerede en elektronisk tilstand opstå på bare 30 femtosekunder. Det er hurtigere, end de fleste overhovedet kan forestille sig. Opdagelsen handler om, hvordan bestemte materialer forvandler sig, når lys rammer dem – og den kan på sigt føre til computere og elektronik, der fungerer på måder, vi aldrig havde drømt om.

Forskere har fundet spor af et kæmpe gammelt klippesystem, der måske kan forklare et af geologiens mest gådefulde mysterier – nemlig hvorfor Grand Canyon mangler over en milliard års klippeaflejringer. Dette tabte mega-klippefremspring, der opstod i forbindelse med et superkontinents opløsning, kan have udslettet enorme mængder klippe lang tid før Coloradofloden overhovedet eksisterede.

Forestil dig, at du finder et perfekt bevaret fingeraftryk på en genstand fra det gamle Rom – imponerende, ja, men du regner jo med, at fingeraftryk eksisterer. Nu forestil dig så, at du finder blødt, eftergiveligt væv i et fossil, der er ældre end dinosaurerne, ældre end træer, ældre end stort set alt det, vi forbinder med "komplekst liv." Det er præcis, hvad der skete, da palæontologer kiggede nærmere på et crinoid-fossil, der havde ligget stille og roligt i en museets samling i årevis.

Tænk på to typer partikler, der burde frastøde hinanden. Alligevel holder de ligesom hånd i hånd og skaber noget helt nyt. Det er præcis, hvad fysikere fra Monash University lige har opdaget. Og det kan ændre vores forståelse af kvanteverdenen.

En banebrydende svensk undersøgelse viser, at screening for tyktarmskræft kan sænke din risiko for at dø af sygdommen med hele 43 procent. Forskere fulgte over 376.000 mennesker i op til 14 år. Resultaterne er svære at overse. Så hvorfor springer så mange denne potentielt livsvigtige test over?

Du kender sikkert udtrykket "du er, hvad du spiser"? Det viser sig, at bier tager det ganske bogstaveligt – og de er langt bedre til at styre deres kost, end forskerne nogensinde havde forestillet sig. Ny forskning viser, at disse små bestøvere faktisk kan mærke, når deres føde er i ubalance, og justere, hvor meget de spiser, ud fra det. Og her kommer det virkelig interessante: Det betyder langt mere, end du sikkert tror.

I 80 år har efterforskere kæmpet med den gådefulde "Somerton-mand". Nu har banebrydende DNA-teknologi endelig afsløret hans identitet. Og sandheden bag hans død er mere bizart, end selv de mest erfarne kriminalforfattere havde turdet drømme om.

En siciliansk harpunfanger dykkede ned i det dybe blå med forventning om at kigge på en stor klippe. Det, han fandt i stedet, var et perfekt bevaret romersk handelsskib fyldt med hundredvis af antikke lerkar, der bare havde ligget der i næsten 2.000 år og ventet på at blive genopdaget. Tænk at være på det helt rigtige sted på det helt rigtige tidspunkt!

Arkæologer, der graver på en støvet udgravningsplads i det østlige Egypten, kan have løst en gåde, der har forvirret eksperter i over hundrede år. En nyligt fundet stenindskrift kan muligvis pege på, hvor den legendariske tabte by Mesn ligger – og historien bag fundet er faktisk ret fascinerende.

Forskere har lige opdaget tusindvis of tønder med radioaktivt affald på bunden af Nordatlanten — og de har nærmest kun ridset i overfladen. Det er historien om, hvad der sker, når vi graver vores farligste problemer ned i de mest ubelejlige steder, man kan forestille sig.

Forskere har opdaget noget bizart ved kvantesystemer. Den energi, vi troede var ren affald, kan faktisk vise sig at være skjult guld værd. Forskere fra Universitetet i Basel har lige fundet ud af, hvordan man kan presse brugbar energi ud af lyspartikler, som alle troede var gået tabt for evigt.

Japanske forskere har opdaget, at belægning af sølvnanopartikler med en almindelig polymer dramatisk forbedrer vores evne til at klippe og sammensætte DNA. Det kan potentielt åbne døre for bedre genterapier, kræftvacciner og sygdomsresistente afgrøder.

Forskere har endelig knækket koden på et årtier gammelt mysterium. Det handler om, hvad der sker med diamant under det enorme tryk inde i iskæmpeplaneter som Uranus og Neptun.

Ved at beskyde små diamantstykker med kraftige lasere har forskerne nu løst en pinefuld uenighed. Der har længe været uenighed mellem laboratorieforsøg og computerberegninger om diamants opførsel under så ekstreme forhold. I cirka 20 år har fysikerne diskuteret, hvem der havde ret.

Nu ser det ud til, at mysteriet endelig er løst.

Videnskabsmænd har opdaget, at din hjerne bruger vandrende bølger af elektrisk aktivitet til at forstå den kaotiske verden omkring dig. Disse mystiske bølger kan måske forklare, hvorfor du nogle gange overser ting, der bogstaveligt talt er lige foran din næse — og de fungerer faktisk meget ligesom den måde, AI lærer sprog på.

Forskere har opdaget, at mikroskopiske bølger i graphene — et materiale der kun er ét atom tykt — kan skabe elektriske effekter alene gennem deres form. Det er som at finde ud af, at hvis man folder et stykke papir på den rigtige måde, så kan det pludselig blive til en strømkilde. Bare vi snakker om strukturer mindre end en virus.

Forskere har skabt robotter, der er mindre end én eneste celle. De bruger lys til at finde og indsamle bakterier. Næsten som mikroskopiske rengøringsfolk. Robotterne er så små, at de kan arbejde direkte ude i bakteriernes verden. Og de åbner for muligheder, vi før kun kunne drømme om.