Har du lagt mærke til, at hjernen kører dagens begivenheder igennem, lige før du falder i søvn? Det er ikke tilfældigt. Hjernen spoler tilbage for at styrke minderne og få styr på, hvor du har været. Forskere mener, at denne natlige genafspilning er en af hjernens vigtigste evner.
Hvad hvis kroniske nervesmerter slet ikke handler om smerte, men om energi? Forskere på Duke University har fundet ud af, at beskadigede nerver måske bare er ved at løbe tør for strøm. De har nu vist, hvordan man kan give nerverne et ekstra energiboost. Det kan ændre behandlingen for millioner af mennesker med vedvarende og uudholdelige smerter.
For tre år siden slog et neutrino alle tidligere rekorder. Nu mener forskere, at de har fundet kilden – og den peger på nogle af universets mest voldsomme objekter: blazarer drevet af supermassive sorte huller.
Arkæologer i Grækenland har netop gravet træredskaber frem, der er ældre end alt, vi kender til. Og de er overraskende veludførte. Det er ikke grove pinde, men gennemtænkte værktøjer, der viser, at vores forfædre mestrede træbearbejdning meget tidligere, end vi troede.
Forskere har netop fundet ud af, at vores katte har overraskende meget tilfælles med os, når det gælder kræft. Et stort nyt studie har kigget på næsten 500 kattetumorer og viser måske vejen til helt nye behandlinger – både til katte og mennesker. Naturen gemmer stadig på løsninger, vi mindst havde regnet med.
Fysikere har netop set noget vildt inde i en krystal. Drejningsmomentet – altså spinnet – vender pludselig retning, mens det bevæger sig gennem materialet. Med kraftige laserpulser fik et internationalt hold for første gang fanget dette kvantefænomen. Det kan ændre vores forståelse af magnetisme og åbne nye veje til bedre kvanteteknologi.
Hvad hvis svaret på, hvordan vi bremser aldring, hele tiden har ligget gemt inde i vores hjerne? Forskere har fundet ud af, at ét enkelt protein kan styre, hvor hurtigt vi ældes. De har allerede formået at vende nogle aldringstegn hos mus ved at give dem et simpelt aminosyre-tilskud.
NASA's rumsonde Psyche svingede forbi Mars og tog nogle flotte billeder. Men det var ikke bare for at kigge. Den brugte Mars tyngdekraft til at spare brændstof og styre sig mod noget langt mere spændende: en mystisk metalrig asteroide, der måske er kernen fra en gammel planet.
Glem alt, hvad du troede, du vidste om at opbevare mangoer. Forskere har fundet ud af, at 12 grader er det helt rigtige sted at holde de tropiske frugter friske. Og de har også fundet ud af, hvorfor mangoerne pludselig går fra perfekte til mosede natten over.
Forskere har udviklet en avanceret AI, der kan scanne en hel mus på én gang. Og den har afsløret noget overraskende: Fedme skader nerverne i ansigtet – uden at man mærker det. Den samme type skade findes også i menneskevæv.
Ny forskning viser noget overraskende om D-vitamintilskud. Den forkerte type kan faktisk modarbejde den form, som kroppen har bedst af. En almindelig variant ser ud til at hæmme optagelsen af den mere effektive type. Det er værd at tjekke, inden du tager næste pille.
Ny undersøgelse sætter spørgsmålstegn ved Wegovy. Lægemidlet, der ellers har slået salgsrekorder som slankesprøjte, kan måske øge risikoen for en sjælden, men alvorlig øjensygdom. Den kan føre til pludseligt synstab. Risikoen ser ud til at være større end ved beslægtede midler. Her er, hvad vi ved – og ikke ved – om fundet.
I august 2025 fangede NASA et mærkeligt radiosignal fra Solen. Det ville bare ikke stoppe. Normalt aftager solens radioudbrud efter få dage, men det her holdt ved i næsten tre uger. Det slog alle tidligere rekorder og fik forskerne til at undre sig over, hvad der kunne holde det i gang så længe.
Elbiler vinder frem overalt. Men bag de rene køretøjer gemmer sig en grim hemmelighed: udvindingen af lithium til batterierne har været en miljøkatastrofe. Nu har forskere fundet en hurtigere og renere metode, der kan ændre hele billedet.
Vores hjerne skaber bevidsthed. Det har vi altid taget for givet. Men hvad nu hvis bevidstheden slet ikke opstår i hjernen? Hvad hvis den er mere grundlæggende end atomer og tyngdekraft? Den tanke kan måske løse nogle af videnskabens største gåder.
Forskere har opdaget noget vildt: Når du ser et digitalt yngre udgave af dig selv, kan det hjælpe dig med at huske glemte barndomsminder. Det lyder som science fiction, men det virker. Og det vender vores forståelse af hukommelse på hovedet.
Danske forskere har netop opdaget, at de har taget fejl af et kæmpe havrovdyr, der herskede i havene for 80 millioner år siden. Den nyopdagede art er måske den mest aggressive mosasaur nogensinde. Fossilerne viser kampmærker, der tyder på, at disse dyr var brutale mod hinanden.
Tyske forskere har netop afsløret noget, der føles direkte uhyggeligt: Din helt almindelige hjemmerouter kan nu genkende dig med næsten 100 procent sikkerhed – selv uden at du har en telefon på dig. Det er ikke fremtidsfantasi. Det sker allerede med den teknologi, der står i millioner af hjem og caféer over hele verden.
I årevis har forskere undret sig over noget, der ikke stemte. Deres målinger af havstigningen hang ikke rigtigt sammen. Nu har de fundet forklaringen. Og den viser, at havet stiger hurtigere, end vi troede – og æder mere af kysten, end vi havde regnet med.
Forestil dig at kunne spole livet tilbage som en film og genopleve hvert øjeblik med fuldstændig klarhed. En fransk teenager har denne sjældne evne, og i årevis troede folk, at hun bare fandt på det hele. Hendes historie viser noget helt vildt om, hvordan hukommelsen egentlig fungerer.