Forskere har skabt robotter, der er mindre end én eneste celle. De bruger lys til at finde og indsamle bakterier. Næsten som mikroskopiske rengøringsfolk. Robotterne er så små, at de kan arbejde direkte ude i bakteriernes verden. Og de åbner for muligheder, vi før kun kunne drømme om.

Fysikere fra MIT har opdaget, at elektroner i et kvantemateriale kan organisere sig selv i mønstre, der dannes på samme måde som iskrystaller, der fryser til i vand. Det her gennembrud kan være med til at afsløre hemmelighederne bag materialer, der måske en dag kan erstatte silicium i ekstremt kraftfulde computere.

Forskere har gjort en opdagelse i Arktis. En naturlig proces kan få partikler, der danner skyer, til at stige kraftigt i nærheden af havisen. Det kan få stor betydning for, hvordan vi forstår den arktiske opvarmning og fremtidige klimaforudsigelser.

Tænk dig, du er bare i gang med at lægge rør. Så pludselig støder du på en mur fyldt med guld til millioner. Det præcis, hvad der skete for en byggecrewe i Belgien. Og nu går alle og undrer sig over, hvem der mon har gemt skatten der.

I 1964 fanged et forskningsskib et grynet billede af noget, der lignede en urealistisk antenne på havbunden. Konspirationsteoretikerne gik amok. Men sandheden er på en eller anden måde endnu mere fascinerende end enhver alien-forklaring.

Forskere har modificeret en almindelig tarmbakterie, så den fungerer som en miniature lægemiddelfabrik inde i bugspytkirtelkræft. Behandlingen leveres direkte der, hvor den er mest nødvendig. Og resultaterne er særligt lovende, når den kombineres med eksisterende terapier.

For omkring 12 millioner år siden var Sydamerika vært for den mest skræmmende middagsfest i forhistorien — og én kæmpe krokodille var både livet og døden ved festen. Ny forskning viser, at Purussaurus neivensis ikke bare var endnu et stort rovdyr. Det var den absolutte topscorer i et økosystem proppet med kæmper, så selv de berygtede "skrækfugle" måtte stille sig i kø.

Da forskerne undersøgte et oldegyptisk gravkammer nærmere, gjorde de en bemærkelsesværdig opdagelse. Ikke kaos, men omhyggelig planlægning – generation efter generation. Historien om én grav fortæller os noget smukt om de gamle egypteres forhold til deres døde.

Albert Einstein smed engang en joker ind i sine berømte ligninger og kaldte det sidenhen sin største fejltagelse. Men årtier efter han opgav den, vendte den samme "brøler" stærkt tilbage – nu som vores bedste forklaring på, at universet udvider sig hurtigere og hurtigere. Her er den vilde historie om, hvordan en såkaldt fejl endte med at omforme hele kosmologien.

Tænk på det næste gang, du nyder et stykke artisanal ost: De samme bakterier, der skaber de komplekse smagsnoter, kan også gøre noget godt for din fordøjelse. Forskere har opdaget, at den mikrobielle "magi" bag visse lækre britiske oste faktisk kan booste dit tarmsystem.

James Webb-rumteleskopet bliver ved med at afsløre kosmiske mysterier, og den seneste opdagelse er måske den mest bizarre til dato - tusindvis af små, rubinrøde prikker spredt ud over det tidlige univers, som ingen rigtig kan forklare. Nu mener forskerne, at de måske har fundet ud af, hvad disse mystiske objekter er, og hvor de ender, når universet ældes.

NASA's Perseverance-rover fanged noget, der fik mig til at stoppe op og tænke over vores plads i universet: Jorden, der forsvandt bag Mars' måne Phobos. Set fra 195 millioner miles væk var vores hele planet ikke mere end ét eneste lyspunkt. Lad den tanke synke ind et øjeblik.

Forskere har debatteret i årtier, om Jorden egentlig kunne være én enkelt, selvbærende organisme — og ærligt talt er beviserne mere overbevisende, end du måske tror.

Forskere har fundet ud af, at digoxin – et gammelt lægemiddel der koster under ti øre om dagen – kan reducere hospitalsindlæggelser på grund af hjertesvigt med 25 procent.

Tre nye studier fra Nederlandene tyder på, at dette glemte lægemiddel fortjener en plads i standardbehandlingen af hjertesvigt igen. Det kan potentielt ændre den måde, læger verden over behandler millioner af patienter på.

I et gennembrud, der lyder som science fiction, har forskere dyrket en hjernebark fra musestamceller i en laboratorie-skål. Men her er twistet: Selvom mini-hjernen producerer de rigtige ingredienser, kan den ikke helt få opskriften til at lykkes. Opdagelsen lærer os noget fascinerende om, hvad der gør rigtige hjerner i stand til at udvikle sig så præcist — og hvad der mangler, når vi forsøger at efterligne naturen.

Videnskabsfolk har for nylig fundet ganske små fossiler, der er 1,7 milliarder år gamle. De kan måske hjælpe os med at forstå et af de helt store mysterier i biologien. Hvordan gik vi egentlig fra mikroskopiske éncellede organismer til alt fra eg-træer til blæksprutter? Svaret kan meget vel gemme sig på nogle meget fjerne og uventede steder på Jorden.

Forskere har fundet ud af, at en almindelig næringsstof måske er hemmeligheden bag at holde dine cellers kraftværker unge og velfungerende. Det handler om et molekyle, der holder dine mitokondrier smidige og tilpasningsdygtige – og det bedste er, at du måske allerede får det gennem kosten.

Forestil dig, at du stikker hånden ned i en tom kasse – bare for at opdage, at den i virkeligheden vrimler med usynlige småting, der springer ind og ud af tilværelsen hurtigere, end du kan nå at blinke. Det er i bund og grund det, kvantemekanikken har fortalt os om det tomme rum i næsten hundrede år. Og nu kan forskerne måske endelig have beviset til at understøtte det.

Forskere har fundet ud af, at et protein ved navn GRK2 ophober sig i hjernecellerne, når det er inaktivt. Det skaber en ond cirkel, der forværrer Alzheimers sygdom. Men det er ikke alt - de har også fundet et stof, der potentielt kan bryde den cirkel.

Den 24-årige George Bird lagde mærke til en enlig sten i en skov i Derbyshire. Noget stemte ikke. Han kunne ikke slippe fornemmelsen af, at der var mere i historien. Og hans mavefornemmelse viste sig at være rigtig. Arkæologer afdækkede et 3.700 år gammelt ritualsted, der havde ligget gemt lige foran alles øjne.