Forestil dig en planet, hvor den ene side er en Brændende hed ørken, og den anden er frosset så hårdt, at selv Antarktis ville føles som en strandferie. Lyder som science fiction, ik? Men her kommer det vilde: Forskere tror faktisk, at det her ekstreme miljø måske rummer liv. Lad mig forklare.

Forestil dig, at du kan bestemme præcis, hvor varmen skal bevæge sig hen — og holde den der, selv når du har slukket for strømmen. Det er præcis, hvad forskere fra Osaka Metropolitan University har opnået med et nyt programmerbart materiale, der kan styre varmestråling efter behov.

Forskere har gjort en virkelig bizær opdagelse på en lille ø i Sverige. Rester af ulve — på en ø, hvor der slet ikke burde være ulve.

Men det mest fascinerende? Disse ulve var ikke bare vilde dyr, der tilfældigt strandede. De gamle mennesker på øen holdt dem tæt, fodrede dem med fisk og sæler og styrede dem sandsynligvis på måder, vi aldrig har tænkt på før.

Opdagelsen udfordrer nu en af menneskehedens mest grundlæggende fortællinger: hvordan vi første gang blev venner med ulve.

Astronomer har gjort noget helt ekstraordinært. De har fulgt en magnetar fra hun blev født — i realtid. Denne kosmiske gåde har ikke bare løst et 20 år gammelt mysterium om ultrahurtige supernovaer. Den har samtidig givet os bevis for, at Einsteins relativitetsteori virker på måder, vi aldrig havde regnet med.

Forestil dig at bo i en neolitisk by, hvor dine forfædre ikke bare byggede mure og porte til at beskytte sig selv. Nej, de byggede et helt netværk af underjordiske veje under dine fødder.

Det er præcis, hvad arkæologer har fundet i det nordlige Kina. Og nu må alle i branchen genoverveje alt, hvad de troede, de vidste om oldtidens mennesker.

Forskere har opdaget kvantesammenvævning i en krystal, der er stor nok til at holde i hånden. Det udfordrer alt, vi troede vi vidste om, hvor kvanteverdenen kan eksistere.

Fundet kan endeelig forklare, hvorfor de mystiske "strange metaller" opfører sig så underligt. Og det hele handler om myrer.

Forskere har fundet et protein med kaldenavnet "Mitch", der fungerer som en slags hovedkontrol for, hvordan kroppen enten lagrer eller forbrænder fedt. Da forskerne slukkede for dette protein, begyndte menneskeceller at optage fedt i langt højere tempo – samtidig med at dannelsen af nye fedtceller blev blokeret. Det kan få kæmpe betydning for fremtidens slankebehandlinger.

Forskere fra UCLA har fundet en overraskende svaghed i nogle af de mest aggressive kræftformer. Og det bedste? Der findes allerede lægemidler, der kan ramme præcis denne sårbarhed. Opdagelsen kan give lægerne et helt nyt våben mod kræftformer, der har været næsten umulige at behandle i over 50 år.

Forskere har længe drømt om at finde en superleder, der virker ved stuetemperatur. Sådan et materiale kunne revolutionere alt fra din telefon til hele elnettet. Nu giver kunstig intelligens forskerne et kraftfuldt værktøj til at gøre den drøm til virkelighed. Det kan potentielt forkorte søgningen med år — måske endda årtier.

I 1995 fandt dykkere mystiske cirkelmønstre på havbunden ud for Japan. De anede ikke, at de var stødt på verdens mest avancerede fiskesoveværelse. Næsten tyve år senere fandt forskerne ud af, hvem kunstneren bag disse fantastiske undervands-"korncirkler" var. Det viste sig at være en lille vibefisk med seriøse kreative evner og et overraskende hemmeligt liv.

Arkæologer har gravet 5.000 år gamle gravanlæg frem i Egypten. De ligner på en prik de kongelige begravelseskamre. Det tyder på, at opskriften på de berømte pyramider blev finpudset i århundreder, før den første sten blev lagt ved Giza.

Tardigrader er nogle af de mest sejlivede organismer på Jorden, og forskere overvejer nu seriøst, om disse mikroskopiske "vandbjørne" måske kan være med til at sprede liv til andre planeter. Det lyder som science fiction, men videnskaben bag er faktisk ret fascinerende.

Vi plejer at tænke på asteroider som planetdræbere. Men ny forskning tyder på, at disse kosmiske kæmper faktisk kan have været helt afgørende for, at livet overhovedet opstod på Jorden. Forskere mener nu, at gamle asteroidenedslag skabte de perfekte betingelser for liv — og ærligt talt, så ændrer det alt, hvad vi troede vi vidste om vores oprindelse.

Når du griner med vennerne, tænker du nok ikke over 15 millioner års evolution. Men ny forskning viser, at vores latter gemmer på en rytmisk hemmelighed, vi har arvet fra en urgammel ancestor, som vi deler med orangutanger, chimpanser og gorillaer. Og ærligt talt – det er en af de mest vidunderlige videnskabelige opdagelser, jeg har hørt i år.

Nogle forskere kan have opdaget noget utroligt — et lille sort hul, der ikke burde eksistere. Og hvis det bekræftes, kan det endelig forklare, hvad mørkt stof egentlig er.

Forestil dig en verden hvor en soldat der forbløder på slagmarken kan stabiliseres på rekordtid. Forskere fra KAIST i Sydkorea har måske gjort præcis det muligt — og ærligt talt, så sidder jeg målløs.

Da forskere fandt knogler fra små menneskelignende væsener på en indonesisk ø, stod de målløse. Men det, der chokerede dem endnu mere, var at opdage, at lokale landsbyboere havde fortalt historier om disse "abemennesker" i generationer – længe før nogen fandt nogle knogler. Her er den vilde historie om Homo floresiensis, og hvorfor den er i gang med at omskrive alt, vi troede vi vidste om menneskets evolution.

Fysikere har knækket koden. De har fundet ud af, hvordan man kan manipulere selve tidspilen i kvantesystemer. Kort sagt: man kan få bitte små partikler til at opføre sig, som om tiden løber baglæns. Det her gennembrud åbner måske for at høste energi direkte fra det at måle på kvantepartikler. Det lyder som ren science fiction — men det er det altså ikke.

Forskere advarer nu om, at vi kan have overset tegn på liv i rummet, fordi vi simpelthen ikke er bygget til at genkende det, vi leder efter. Et nyt studie publiceret i Nature Astronomy peger på, at vores søgen efter fremmed liv måske går glip af ting, der ligger lige foran øjnene på os – bogstaveligt talt overalt.

Næsten fem år er gåt, siden efterforskerne begyndte at samle brikkerne til, hvorfor 98 mennesker døde, da Champlain Towers South i Miami faldt sammen. Nu kender vi endelig sandheden — og den er hjerteskærende, for meget af det kunne have været forebygget.